Køb, sælg eller par denne race
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret gratis konto
Sæt denne race til salg Se annoncer for denne race




Collie-langhåret

Race Collie-langhåret
Blandet race Nej
Er den nabovenlig?

Kommentar

Image

skrev d. 23-oktober-2013

Jeg vil føje en kommentar til ovenstående. Jeg ser ikke de amerikanske collier som mere "rolige" end collier af engelske linjer. Der kan være stor forskel i temperament på collier, så derfor er det meget vigtigt at købe hvalpe efter mentalt sunde forældre, fra et sted, hvor hvalpene er præget og socialiseret ordentligt, men at påstå at de amerikanske linjer er roligere end de engelske, synes jeg er helt forkert. Både de amerikanske og de engelske linjer kan bruges til forskellige former for hundesport, men der er forskel på linjerne, nogle er der mere tempo og drift i end i andre, men det skal gerne være sådan for collien, at den kan være aktiv ude og rolig inde, det har ikke noget med amerikanske contra engelske linjer at gøre. Ang størrelsen, ja så har amerikanerne avlet collien større og mere grov i udtrykket. Det er englænderne der har fastsat standarden for collie, fordi collien er en skotsk/engelsk hyrdehunderace, og standarden siger, at collien for hanner måler 56 – 61 cm og for tæver måler 51 – 56 cm. Ligegyldig om det er en collie af engelske eller amerikanske linjer, så er der kun en standard ifølge den internationale organisation FCI og den skal de begge følge. Der er engelske collier der er meget store, lige så store som de amerikanske collie, så man kan ikke bare sige, at de amerikanske collier er store og de engelske er små. Jeg har to meget store tæver der måler 56 cm, og de er af engelske linjer, men indenfor de engelske linjer kan der være små collier, så man skal se på forældrene når man går ud og vælger colliehvalp. Mit råd til folk der ønsker at købe collie er, at de skal købe collie med DKK tavle. Man skal være opmærksom på at der indenfor collie er både klassiske linjer og moderne linjer, hvor eksteriøret er meget forskelligt. De klassiske collier ligner mest den gammeldags Lassietype, hvor de moderne collier ofte er noget mindre, med rigtig meget pels og med en anden hovedform med meget markant stop. Man skal kun købe collie efter forældre der er HD undersøgt og øjenlyst, man kan læse mere om dette på collieklubbens hjemmeside. Og så skal man være meget opmærksom på mentalitet og temperament, køb kun hvalp efter mentalt sunde forældre uden nervøsitet og fra et opdræt der præger hvalpene godt. Flere og flere af os collieopdrættere indenfor DKK (Dansk Kennel Klub) vælger at unghundementalteste (UHM) vores avlshunde, og nogle af os laver også en hvalpetest inden vores hvalpe kommer i nye hjem.

Image

skrev d. 22-oktober-2013

Jeg vil gerne tilføje, at indenfor den internationale hundeorganisation FCI er der kun en standard for collie, og det er den standard Dansk Kennel Klub (DKK) følger. Indenfor DKK er der opdrættere af både engelske og amerikanske collier og nogle der blander linjerne. Størrelsen på collie kan svinge meget, så det er ikke nødvendigvis sådan, at de engelske collier er små og de amerikanske collier er store. Jeg har to collier af engelske linjer som er meget store, men de holder sig indenfor de tilladte 56 cm i stangmål. Det forholder sig heller ikke sådan, at man kan sige, at de amerikanske collier er "roligere" end de engelske, det er det rene vås, jeg ser det desuden ikke som et mål, at en collie skal være "rolig", det er jo trods alt en brugshund der gerne skal have noget energi og drift. . Collien er meget let trænbar, den er meget følsom for bevægelser og lyd - det er egenskaber der er nedarvet igennem generationer, for det var egenskaber den skulle bruge, da den vogtede får. En lille bevægelse, en lille lyd reagerer den på - det skulle den jo, da den skulle styre flokkene med får. Disse hurtige reaktioner er dem vi i dag kan bruge i vores træning af collien, små kommandoer, små håndtegn osv er nok til at træne den, man behøver ikke store ord eller fagter. Mit råd til dem der er interesserede i collie er, at man skal se sig godt for. Der findes forskellige typer og collier med forskelligt sind og udseende, eks kan pelsplejen svinge meget alt efter, hvilken type man vælger. Vil man have en collie der er opdrættet efter FCI anbefalinger, skal man købe en collie med DKK tavle.

Image

skrev d. 12-november-2011

Jeg opdrætter Ægte Amerikanske Collier , og holder mig til de hvide collier, som er godkendt farve i Amerika, men ikke herhjemme , derfor er mine hunde samt hvalpe med Amerikanske Stamtavler... JEG syntes at den Amerikanske Collie er mere rolig end de andre collie racer, så derfor valgte vi den, da vi er familie samt et hjem hvor der sker en del, og derfor ville vi naturligvis generelt ikke have en hunde race der risikerede at blive usikker ved forandringer/lyde o.s.v. Vores Amerikanere er meget klart rigtig gode familiehunde, og de er nemme at opdrage, og de indgår klart i alle familiens gøremål ;o) Skægt er det dog, når vores børn har nye kammerater med hjem, som syntes at " de er meget større end de andre collier de kender" - men nøøøjjj hvor de ELSKER at kramme en STOR og godmodig "bamsebjørn" ;o) Og selvsagt så nyder vores hunde og hvalpe alt den kærlige opmærksomhed de får fra alle sider.... og vi nyder at kunne få nogen gode og kærlige amerikanere ud i nye og gode hjem, hvor de kan og vil gøre lykke ;o)

Image

skrev d. 01-oktober-2011

Collien er en utrolig nem hund at have. Den er kærlig, trofast, knytter sig meget til en og elsker en hel familie. Den er let at opdrage og forstå det meste første gang. Pelsen er ikke svær at passe. Det er en rolig hund, der dog elsker at lege og lange gåturer når det tiden til det. Den har det bedst tæt op ad en. Vores familie har haft collier igennem snart 50 år og der har aldrig været tvivl i vores sind når vi skulle have ny hund, at det skulle være en collie. Bedre og nemmere hund findes ikke.

Image

skrev d. 08-august-2011

Jeg har tre langhårede collier og for vores familie er det den perfekte race. Det er en race der knytter sig stærkt til familien, som den iøvrigt gjorde til sin hyrde tidligere. Det er også en nem trænbar hund der elsker alle udfordringer. Den er super til alle former for hundesport så som agility, rally og lydighed, men den kan godt nøjes med mindre som eks gåture i skoven og ved stranden. Det er en aktiv hund ude og en rolig hund inde. Super familiehund der elsker familiens børn såfremt de behandler den godt ;-)

Image

skrev d. 09-januar-2010

vi har Trunte på 7 år, en dejlig Zobel/ hvid tæve...social venlig kærlig opmærksom vil gerne være med til alt... både inde og ude.... virkelig en tro ven for livet...men...ikke førerhunden i vor lille flok det er vores papillion der er lederen.Ane

Image

skrev d. 27-juni-2009

fra Ane 27/6 09-- har dejlige Trunte på 6 år hun har lige fået 4 hvlpe- foruden hende har vi pomeranians- de er hendes flokder bliver passet på os- venligt men bestemt!

Log ind for at kommentere