En Berner Sennen er en stærk og alsidig bjerg hund

fra Schweiz.

Berner Sennen er en rigtig dejlig bamse hund. 

Stor, stærk og glad der oprindeligt blev brugt til at trække tunge læs. 

Bliv klogere på Berner Sennens sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Berner Sennen

Daglig motion
  • Størrelse
  • Pelspleje
  • Førstegangsejer
  • Fælder
  • Gøer hunden
  • Børnevenlig
  • Lydighed
  • Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Berner Sennen, hvalpe, 8 uger

    Vores dejlige Berner sennen hund skal have hvalpe, som vi forventer omkring d. 15. juli. Det er vores familiehund, som følger os over alt. Den er vant til børn, katte, høns mv. Den har et super dejlig...

    Alder 8 uger
    6541 Bevtoft
    Image
    Berner Sennen

    Alder

    Hvad er en Berner Sennen? 

    Berner Sennen er en stor bjerghund, oprindeligt avlet til at flokke kvæg, trække vogne, være vagthunde og ikke mindst loyale ledsagere.

    De er en af fire typer schweiziske bjerghunde og den eneste med langt hår. Bjerg hunden berner Sennen kommer fra Bern, deraf deres navn.

    Lige så store og robuste som denne race måtte være, lige så venlig og rolig er en berner Sennen også. Racen er også velegnet til konkurrencer, lydighed, sporing mm.


    Kort og godt om racen Berner Sennen

    • Berner Sennen er en loyal hund

    • Den er yderst intelligent og meget loyal 

    • Også børn takler den store bamse fantastisk.

    • Berner Sennens pels er glat og kraftig, som kræver jævnlig pleje.

    • En Berner Sennen bliver oftest mellem 6 og 8 år 

    • Hannerne vejer 38-50 kg og tæverne 36-48 kg.

    • Hanner bliver 64 - 70 cm og tæver: 58 - 66 cm

    Hvordan er en berner Sennens sind?

    I en race som Berner Sennen, finder du intet mindre end en stor kærlig, intelligent og opmærksom hund.

    Lige så store og klodsede som denne hund måtte være, er Berner Sennen også blide, rolige og yderst tolerante. De nyder helt bestemt at være sammen med familien og trives i særdeleshed når de indgår i familieaktiviteter. 

    Deres store størrelse er en af Berner Sennens mest bemærkelsesværdige træk, og tidlig træning er naturligvis vigtig for at lære dem, hvordan de skal opføre sig ordentligt i huset og med mennesker. 

    Berner Sennen bliver hurtigt stor og ligner en fuldvoksen hund, men mentalt er den noget langsommere om at blive moden, hvorfor du vil opleve en kæmpe hund med et sind som en hvalp. 

    Berner Sennen beskytter familien, men er normalt ikke aggressive. 

    De kan være vagtsomme over for fremmede (og dyr for den sags skyld) og er generelt en smule generte. 

    Derfor er det vigtigt at udsætte en Berner Sennen hvalp for en lang række mennesker, dyr og situationer.

    Berner Sennens forhold til børn og andre kæledyr

    Racen Berner Sennen er en fremragende familiehund, og de er normalt blide og kærlige overfor børn, der er søde og påpasselige omkring dyr. 

    Selvom det bestemt ikke er bernere sennens hensigt, kan de grundet deres størrelse komme til at slå små børn omkuld. 

    Som med alle hunderacer, skal du altid lære børn, hvordan man nærmer sig og interagerer med hunde, og altid overvåge enhver interaktion mellem hunde og små børn for at forhindre, at hunden dårligt behandlet såsom at bliver bidt i øre eller hevet i halen.

    Du bør altid lære børn der kommer i hjemmet, at de aldrig må nærme sig nogen hund, mens de spiser eller sover, eller at prøve at fjerne hundens mad væk. 

    Ingen hund, uanset hvor godt trænet, socialiseret og børneglad den er, skal nogensinde overlades med et barn alene. 

    Omgå altid en Berner Sennen (og hvilken som helst anden hund) med respekt og venlighed, så vil din Berner Sennen vil give dig 10 gange igen. 

    Ydermere kommer en Berner Sennen godt ud af det med andre kæledyr, skønt jo større størrelsesforskellen er, desto mere overvågning og træning kræves for at holde alle sikre.

    Berner Sennen - motion og stimulering

    Det siger måske sig selv, grundet en berner sennens størrelse, men jeg vil alligevel nævne det. Berner Sennen er bestemt ikke egnet til at bo i lejlighed. 

    Et hjem med en stor, sikkert indhegnet have er derimod de mest oplagt rammer for en Berner Sennen. 

    Fordi Berner Sennen er en arbejdshund, har de masser af energi. Ud over at lege i haven, har den store hund brug for mindst 30 minutter med træning hver eneste dag. 

    Tredobler du dette tal, vil du have en yderst velstimuleret hund i absolut tip-top stand.

    Med deres tykke, smukke pels er Berner Sennen som skabt til et koldt klima. De elsker at lege i sneen. 

    Omvendt, med sin sorte pels og store størrelse, er de tilbøjelige til at få hedeslag. Lad dem derfor ikke træne for hårdt og anstrengende, når det er varmt. 

    Begræns i stedet det meste aktivitet til tidlige morgener eller sene aftener, når det er køligere. 

    Hold dem kølige i løbet af dagen, enten inde med ventilatorer eller aircondition eller udenfor i skyggen.

    Du skal være særligt forsigtig, hvis du opdrager en Berner Sennen hvalp. Som mange hunde af store racer vokser Berner Sennen hurtigt i alderen fire til syv måneder, hvilket gør dem modtagelige for knoglelidelser og andre skavanker. 

    De klarer sig godt med en diæt med lavt kalorieindhold i høj kvalitet, der forhindrer dem i at vokse alt for hurtigt.

    Lad heller ikke en Berner Sennen hvalp løbe og lege på hårde overflader (f.eks. et fortov), hoppe meget eller trække tunge ting, indtil de er mindst to år gamle, og de er fuldvoksne.

    Hvordan opdrager jeg en Berner Sennen

    Oplevelser, i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på, hvordan hvalpen vil se på verdenen, når den bliver ældre.

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund. '

    En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for dig, som påtænker at anskaffe en berner sennen.

    Det er en intelligent og kærlig hund, der vil følge dig trofast. 

    Men du gør dig klogt i ikke at lade dig ikke blive forblændet af dette, for det kræver hårdt arbejde. Du er nødt til at være tålmodig og tage opdragelsen meget seriøs.

    Du bør holde træningssessionerne korte og sjove, for at holde din Berner Sennens interesse og fokus. 

    Samtidig bør du arbejde ud fra følgende principper: 

    • Regler
    • Rutiner
    • Tålmodighed 
    • Konsekvent 

    Husk at belønne din berner sennen, og du må for Guds skyld ikke straffe den, for ikke at have mere tålmodighed, eller hvis ikke den forstår dig.

    Hvis det lykkes det dig, er der ingen grænser for, hvad din berner sennen vil gøre for dig og jeres bånd vil være ubrydeligt.

    Hvilke genetiske sygdomme har en Berner Sennen ?  

    Generelt set, er berner sennen en sund og rask hunderace. 

    Dog er denne race, som hvilken som helst anden hunderace særligt udsatte overfor specifikke genetiske sygdomme, som den kan blive ramt af.  

    Dermed ikke sagt, at netop din berner sennen vil blive ramt af en eller flere genetisk sygdom - du skal blot være opmærksom på følgende sygdomme, hvis du har eller påtænker at købe en Berner Sennen.  

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Kræft

    • Hoftedysplasi

    • Albue dysplasi:

    • Progressiv retinal atrofi (PRA)

    • Portosystemisk shunt (PSS)

    • Von Willebrands sygdom

    • Panosteitis

    • Gastrisk torsion

    Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale. 

    Spørg avleren ind til det, inden du køber din Berner Sennen hvalp.

    Undgå avlere der ikke er villige til at snakke med dig om de genetiske helbredsproblemer.

    Du bør altid møde som minimum en af forældrene til den hvalp du påtænker at tage med hjem, og følge din mavefornemmelse, om det virker til at være hunde der kommer fra et godt sted, eller hvalpene sælges blot med profit for øje. Er sidstnævnte tilfældet, risikerer du at anskaffe en syg hund.

    Berner Sennens gennemsnitsalder?

    Den store bamse hund Berner Sennen, bliver oftest kun et sted mellem 6 og 8 år.

    Berner Sennens udseende

    Berner Sennens pels er smuk, den er nemlig udstyret med en tyk pels med underuld.
    Yder pelsen er længere og glat, hvorimod underpelsen er uldagtig og meget isolerende.

    Berner sennen er karakteriseret med en trefarvet pels, hvor størstedelen af kroppen er dækket med sorte hår, men også områder der er brune og røde aftegninger på kinderne og over kinderne, på alle fire ben og på brystet. Hvid blis, der udvider sig og danner næsepartiets hvide aftegninger. 

    Skønhed har dog en pris, og i dette tilfælde er det, at Berner Sennen er en vaskeægte fælder. 

    De fælder moderat hele året og meget kraftigt om foråret og efteråret. 

    Børstning flere gange om ugen hjælper med at reducere mængden af hår rundt omkring i huset og holder pelsen ren og knudefri. 

    Periodisk badning, hver tredje måned, eller eftere behov.

    Hvordan plejer jeg en Berner Sennen? 

    Børst din Berners Sennens tænder mindst to eller tre gange om ugen for at fjerne tandsten opbygning. Daglig børstning er selvsagt endnu bedre, hvis du vil forhindre tandkødssygdom og dårlig ånde.

    Klip negle en gang om måneden, hvis din hund ikke sliber dem ned naturligt. 

    Dette er for at forhindre smerter og andre problemer, der forekommer når neglene bliver for lange. 

    En fingerregel siger, at hvis du kan høre dem klikke på gulvet, er de for lange. Hunde tånegle har blodkar i sig, og hvis du klipper for langt, kan du forårsage blødning, og din Berner Sennen vel naturligvis ikke samarbejde næste gang den ser negle klipperne komme frem. 

    Så hvis du ikke har erfaring med at klippe hundens negle, skal du spørge en dyrlæge eller en hundefrisør om hjælp.

    Ørene skal kontrolleres ugentligt for rødme eller dårlig lugt, hvilket kan indikere en infektion. 

    Når du tjekker din hunds ører, skal du tørre dem ud med en vatrondel, der er fugtet med en mild, pH-afbalanceret ørerens for at hjælpe med at forhindre infektioner. Indsæt ikke noget i øregangen rengør blot det ydre øre.

    Begynd at vænne din Berner Sennen til at blive børstet og undersøgt, når den er en hvalp. Undersøg deres poter ofte - hunde er følsomme omkring deres fødder. 

    Gør pleje til en positiv oplevelse fyldt med ros og belønninger, og du lægger grundstenene til at fremtidens tjek hos dyrlægen og i hverdagen bliver nemmere, og en god oplevelse for hunden. 

    Når du undersøger din Berner Sennen, skal du kontrollere for sår, udslæt eller tegn på infektion, såsom rødme, ømhed eller betændelse i huden, i næsen, munden og øjnene og på fødderne. Øjnene skal være klare uden rødme eller udladning. 

    Din omhyggelige ugentlige tjek vil hjælpe dig med at finde potentielle sundhedsmæssige problemer tidligt.

    Historien om racen Berner Sennen 

    Det er sandsynligt, at Berner Sennen var arbejdshund på de schweiziske gårde i mere end 2.000 år, stille gemt væk på små gårde i Alperne, hvor de har trukket vogne, vogtet husdyr og kvæg og ledsaget ejere med loyalt venskab.

    Under første verdenskrig tog hundeudstillinger og avl et tilbagefald. 

    Efter krigen blev de første berner sennen bjerghunde eksporteret, først til Holland og derefter til USA - selvom racen endnu ikke var anerkendt af den amerikanske kennelklub.

    I 1936 begyndte to britiske opdrættere at importere berner sennen, og det første kuld med Berner Sennen hvalpe, blev født i England. 

    Også i 1936 importerede Glen Shadow kennelen i Louisiana en tæve og en Berner Sennen hanhund fra Schweiz. I begyndelsen af 1937 sendte AKC Glen Shadow et brev om, at Berner Sennen var blevet accepteret som en ny race.

    Anden verdenskrig afbrød igen racens fremgang uden for dens oprindelige land, men efter 1945 blev import og registrering i USA genoptaget, og er i dag en anerkendt race verdenen over.

    Er du og racen Berner Sennen et godt match? 

    Hvis du er på jagt efter en stor bamse, der er god som dagen den er lang, har du muligvis fundet den rette race for dig. Men kan du give berner sennen de rette omgivelser? 

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Berner Sennen. 

    1. Har du en stor godt indhegnet have? 

    2. Vil du være aktiv med din hund, hver dag?

    3. Bor du i et klima hvor Berner Sennen ikke får hedeslag?


    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne dejlige hund. 


    Held og lykke!

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Berner Sennen?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Berner Sennen til salg

    Berner Sennen 8000 kr.

    Vi desværre kommet med den konklusion at vi sælger vores elskede bernersennenhund Balto, efter private oversager. Han er født 25-05-16. Han er med stamtavle, med forældre der har fået 1. Pladser i uds...

    Alder 11 mdr.
    6500

    Berner Sennen 8000 kr.

    Hej vi hedder Sofus og Alberte og vi søger et nyt hjem da vores ejer ikke kan ha os mere begrund af nogen personlig problemer

    Alder 3 år
    7250

    Log ind for at kommentere
    26 kommentarer
    birthe nielsen skrev d. 19-maj-2015 #1

    hejsa vi har købt en berner sennen hvalp den er nu 3 md og verdens dejligste hund løber frit i vores have og leger han er barer vores lille bamse

    Benedikte skrev d. 10-september-2014 #2

    Hejsa.. Da vi gerne vil have en Berner sennen så har jeg spurgt flere der har dem og med vidt forskellige svar ;-( Er det rigtigt at dem der har rander under øjnene er arveligt da jeg ikke ønsker en hund der har det ...så hvis forældrene har skal jeg finde en hvalp et andet sted eller hvornår kan man se på hvalpen den har / får det ? Jeg vil gerne have en der gider at lege ,er det forskelligt eller er de bare dovne ?? HD og Kræft er det de meste gængse sygdomme ved dem ?? Mvh Dikte

    juliane Vangsgaard skrev d. 13-juli-2014 #3

    Jeg har verdens dejligste berner sennen bl. Hun er den bedste hund jeg nogen sinde har haft. Kærlig, elsker at gå tur, har været let at opdrage, hurtig at gøre renlig. Hun er en rigtig familie hund, som elsker børn, vi er blevet skilt og hun bor hos min eksmand nu, og det har hun ikke været så glad for, Det betyder meget for den slags hunde, at familien er samlet,

    skrev d. 03-september-2012 #4

    Vi har været de heldige ejere af en dejlig Berner, en skøn familiehund der der var trofast og kærlig overfor vores børnebørn (lige fra de blev født) og vores tre katte og anden hund. Ingen problemer med savl, men fældede jævnt året rundt. De sidste 5 år har jeg klippet ham en`gang hver sommer, da han døjede meget på de varme dage. Vi måtte desværre tage afsked med ham efter 10 et-halvt år, men Otto var en stor kærlig bamse, der vist selv mente han bare var en lille hvalp lige til det sidste.

    skrev d. 29-maj-2012 #5

    Hej Hunden fælder 2 gang om året, resten af året fælder den næsten ikke. Berner har haft problemer med kræft, men gennem målrettet avl får man sunde hunde med en forvented højer levealder. Det er derfor meget vigtig at man køber hvalpen af en DKK/DBSK avlsgodkendte opdretter. Hvalpene er noget dyrere end hos en ikke godkendt hund, men kun her kan du være sikker på at man får en god, sund hvalpe. Andre ulemper findes der ikke for en Berner, den skal bare have en god opdragelse som alle andre hunde

    skrev d. 06-april-2012 #6

    Hej alle Berner senner ejere. Jeg overvejer stærkt at skaffe mig denne flotte hund, men der er et par ting som får mig til at tvivle. Håber i kan hjælpe : 1.Hvor meget fælder den ? skal man støvsuge hver dag ? skal man børste den hver dag? 2. Bliver denne race i gennemsnit virkelig kun 5-6 år 3. Er der andre ulemper man skal tage højde for ved denne race.

    skrev d. 16-april-2011 #7

    Hej. Jeg har både boet på en gård med min Berner og i en lejlighed på 1. sal i en boligblok. Jeg vil sige at hun faktisk trivedes begge steder. Forskellen, var at på gården kom hun meget ud alene. I lejligheden var jeg jo med hver gang hun skulle luftes, og det er lige før jeg føler at hun faktisk synes bedst om at bo i lejligheden! :-) Det er overhovedet intet problem at have en Berner i en lejlighed, fordi de er så rolige.. Det er deres store force, og det gør at du kan have dem næsten hvor som helst, selvfølgelig under forudsætning af at man går tur med hunden min 3 gange daglig! :-) Den vil bare gerne være hvor du er- det er en hund der knytter sig meget til sin ejer!Vi bor nu i Rækkehus på 73 kvm med lille have. Det er faktisk helt perfekt for mig og min Berner. :-) Men husk at man skal passe på leddene på så store hunderacer! Får i en hvalp må man max gå det antal tid i minutter,ad gangen, som hvalpen er i uger. Dvs. er den 10 uger= 10 min. God tommelfingerregel. og ingen trapper så længe den er hvalp og i kan løfte den :-) Skriv endelig hvis flere spørgsmål. Mvh Charlotte

    skrev d. 06-april-2011 #8

    Berner i lejlighed? Min kæreste og jeg har altid elsket Bernere og overvejer at at få en på et tidspunkt - men vi bor i lejlighed på 1. sal. Vi har læst at Bernere ikke kræver helt så meget motion som andre hyrderacer/arbejdshunde, men er i tvivl om det rimelige i at have en Berner i en lejlighed - altså ud over det med størrelsen. Vi har tidligere haft bl.a. Schæfere og de har klaret sig med 2 x 5 KM gåture + 2 korte "tisseture" om dagen, og det burde være nok til en Berner Sennen? Vi er meget interessere i at høre eksisterende ejeres mening om Bernerens krav til motion og om de kan trives i en lejlighed.

    skrev d. 23-januar-2011 #9

    jette paulsen en dejlig hund har selv en han er jordens dejligste hund, men må desværre ar med ham,da jeg ikke kan have ham med. Så benny hvis du læse dette har jeg en til salg , han er 1år og 9 mdr

    skrev d. 23-januar-2011 #10

    hej jeg har en dejlig Berner senne han til salg han er bare det dejligste,god ved børn ,katte og andre hunde. Er meget kærlig,. Der er intet ondt i ham.

    skrev d. 24-november-2010 #11

    Alle hunde kan finde på at bide hvis de er aggressive fordi de er trænet til eller de er syge. Ellers bider de jo normalt ikke. Det er ikke en Berners natur at bide andet end når den napper fårene i haserne for at få dem til at følge flokken. En Berner er en rigtig dejlig familie hund. Den elsker alle de børn som render ud og ind i vores hjem. Selv de børn som før var bange for hunde har overvundet skrækken efter mødet med vores bamse. Hun er nem at opdrage og elsker når der kommer gæster. Der er ikke meget vagt hund i hende. Hun gør faktisk aldrig. Skulle jeg have hun igen, blev det helt sikkert en Berner igen. Ja ulempen ved hende er selvfølgelig at der skal gøres noget oftere rent, men det gælder vist for alle store hunde oglanghårede hunde uanset størrelse.

    skrev d. 04-september-2010 #12

    Jeg har endnu ikke hørt om en bidsk Berner sennen hund.. Jeg har 2 tæver og en han, som bare er verdens dejligste hunde, som jeg tror aldrig kunne finde på at gøre en kat fortræd, eller mennesker for den sags skyld.. Det er alletiders familie hund.. Der er her på siden et kuld hvalpe til salg, som er børnebørn til min den ene tæve og min hanhund..det er annoncen fra Hjallerup..(Charlotte Langeland)hvis nogle er interesseret i en dejlig hvalp..der er kun hanner tilbage..

    skrev d. 14-august-2010 #13

    Vi overvejer pt en Berner sennen. Har en gammel labrador, som bare er den skønneste hund Vi bor på landet, har masser af plads, 5 børn, katte osv. Og vi er nogle der har forelsket os i berner sennen;o) Men men men......Jeg ved at en sckt bernards hund (sikkert stavet forkert) har eksempler på bidskhed. De kan være lidt lumske idet, og kan pludselig finde på at bide hårdt og meget. Er der eksempler på at Berner sennen også kan finde på dette? Det er jo ligesom lidt nemmere at få sig gjort fri af feks en gravhund end så stor en hund som berner sennen jo er. Jeg vil gerne være 100% sikker på at de ikke har nogen form for aggresivitet i dem! Kunne nemlig rigtig godt tænke mig sådan en lille bamse:o)

    skrev d. 12-august-2010 #14

    Hej Til Benny Storgaard Vi er de lykkelige ejere af To Bernere en han på 60 kg og en hun på 48 kg. DE SAVLER IKKE mere end andre som retrivere osv, ok med en engelk bøf 30 cm fra næsen så savler de, men hvem gør ikke det. De færdes sammen med op til ca 10 børn i alderen fra 2 til 14, alle elsker hundene og de får mange krammere, som de gladeligt tager imod jo mere jo bedre, de er meget hengivne overfor børn, men vagtsomme overfor fremmede voksne. Vi har også tre katte(hellige birmaer), de syntes at hundene er verdens bedste legetøj, og de finder sig i utroligt meget, fra kattenes side. Bare en lækker race der kan bruges til næsten alt,apportere er ikke lige deres felt, smid en pind to gange så kan du søreme selv hente den igen.en gang må være nok syntes de.

    skrev d. 13-juli-2010 #15

    Vi har en skøn Berner Sennen tæve på snart 2 år, desværre fik hun fjernet livmoderen pga. betændelse og må indrømme vi og ungerne havde glædet os til at få en flok dejlige "bjørneunger" Vi overvejer at få en legekammerat til hende, så vi leder pt. efter en tæve (som så må klare hvalpe tjansen en enkelt gang) Dog ved vi ikke om det skal være en Berner Sennen igen, men hvis nogen står med en voksen, børnevenlig,velopdragen tæve med stamtavle de ikke længere kan have, hører vi da gerne fra dem. Vi bor i hus kmed indhegnet have, så vores hund kan selv gå ind og ud.

    skrev d. 04-juli-2010 #16

    Hej Benny og familie.!!!!!! I vil få verden bedste familie hund. Den er trofast og kærlig, men fast og kærlig opdragelse betyder alt. Nej en Berner Sennen savler ikke. Kun lidt når den sveder meget. Vi bor på landet og har en tæve, Zakia, på 2 år samt 4 katte. Vores tæve er "misse mor" for de små. Kattene bliver vasket når det passer Mutti. Også 3 børnebørn i alderen 1 - 4 år. Zakia gør sig "mindre" for ikke at gøre børnene bange. Du vil nok altid kunne få en "Berner" blandig til billigere penge, men du skal tænke dig rigtig godt om. Det er meget vigtigt at du ser begge forældre,(også for at undgå nøgterne hundehandlere, vi har én gang selv været uheldige) og har mulighed for at komme på besøg (uanmeldt) flere gange inden du tager hvalpen med hjem. Husk at der er mange brådne kar. Med venlig hilsen og Vov Vov fra Dorthe.

    skrev d. 24-juni-2010 #17

    Dejlig hund. Kan være reserveret over for fremmede. Nogle "snakker" meget (min gør ihvertfald). Han savler ikke, han kan nemlig ikke lide at have noget hængende, så han slikker sig meget om munden for at undgå det. I sommerperioden fælder han meget. Nogle er ikke så glade for vand.

    skrev d. 28-april-2010 #18

    Hvis du er intereseret i at købe en bernersennen blanding så nedkommer vores dejlige bernersenne/new foundlænder tæve om ca 3 dage hun er parret med en sort labrador. jeg kan kontaktes på tlf 22410608

    skrev d. 28-april-2010 #19

    og så er hun 110% børnevenlig ! !

    skrev d. 28-april-2010 #20

    Vores Berner savler ikke - hun er bare verdens dejligste hund på 1 år.Hun gør kun når hun ser en lille puddel og kun fordi hun ÆÆLSKER små hunde :-) Uden stambog - tja....

    skrev d. 07-april-2010 #21

    Hej. Vi overvejer kraftigt, at få en Berner sennen. Vi har i forvejen en puddel, der "kører" på 10.år+, og vores tidligere puddel blev 9 år. Vi bor i hus med en kæmpe baghave, derudover bor i lige ved siden af skoven og blot et par kilometer fra Liseleje Strand. Familien består af mor, far, dreng på 4 år, puddel på 10+, 2 katte på 2 års tid( en han og en hun). Nu kommer det store spørgsmål til en million:? Savler Berner Sennen? Hvor meget børnevenlig er den? Kan de købes billigere uden stambog? Og evt. hos hvem? Hilsen N.Storgaard

    skrev d. 26-februar-2010 #22

    hej,jeg to berner,de er virkelig dejligt min ene täve er nästen

    skrev d. 25-april-2009 #23

    Berner sennen er en meget hengiven familiehund. Den elsker sin familie ubetinget. Den er forbeholden over for fremmede, derfor er den en fantastisk vagthund. Den er meget knyttet til hjemmet og familien. Den har det bedst hvis alle er samlet. Utrolig kærlig, vil gerne have "knus". Kærlig og god ved andre dyr der også bor i huset. Den er nem at træne med, men er det varmt bliver den doven. Man har en fantastisk komtakt med sin berner. Den vil gerne have opgaver og udfordres Ulemper: Den slæber en del skidt med ind, og i fælde-tiden har man brug for støvsugeren hver dag.

    skrev d. 24-marts-2009 #24

    En skøn hund men desværre har racen store problemer med kræft. 40 % af dem dør af det og den gen. levealder er kun 6,2 år. Har lige måttet aflive vores pragfulde berner. Han blev 6 år og 10 dage.

    skrev d. 05-februar-2009 #25

    En fantastisk og elskelig race. Perfekt familie hund.

    skrev d. 25-januar-2009 #26

    Sød men meget stor. racen bliver meget stor og stærk