Sort Spids stammer fra Danmark. Medlem af spidshunde familien. Vagthund og udstillingshund

Tryk for at læse mere

Karaktertræk for Sort Spids

Daglig motion
  • Størrelse
  • Pelspleje
  • Førstegangsejer
  • Fælder
  • Gøer hunden
  • Børnevenlig
  • Lydighed
  • Vagthund

  • Sort Spids Racen kommer fra Danmark Anvendelse: Alsidig familie- og gårdhund. Vagtsom, god som hyrdehund Klassifikation: Spidshund under gruppen vagt- og hyrdehund Historie: Den Sorte Spids er bl.a. beskrevet i gamle danske hundebøger og leksika som den almindeligste spidshund i Danmark sidst i 1800-tallet. Dengang kaldtes den Pommersk Spids og fandtes i farverne sort, grå/vildtfarvet og hvid. Den sorte og den grå spids var for de jævne folk - Den hvide spids blev meget populær i starten af 1900-tallet; den var det bedre borgerskabs hund. På den første hundeudstilling, der blev holdt af Dansk Kennel Klub i juli 1886, deltog en Sort Spids, og det er netop en sådan vi vil genskabe. Helhedsindtryk: Den Sorte Spids er en typisk spidshund, af middelstørrelse og let bygget. Den er smidig og aktiv. Vil gerne arbejde og er utrættelig uden antydning af slaphed. Kønspræget er udtalt. Temperament: Modig, lærevillig, energisk og vagtsom. En harmonisk hund, der har evnen til at lære og lade sig dressere. Udpræget jagtinstinkt ikke ønskeligt Hoved: Elegant med rene linier, proportioneret efter kroppens størrelse, kileformet og tørt, ikke groft Skalle: Let hvælvet, med godt markerede øjenbrynsbuer Stop: Tydeligt markeret Næse: Sort med godt åbne næsebor, lige, dog en anelse konkav tilladt Næseparti: Tørt og fintmejslet, lidt kortere end skallen, let kileformet Læber: Stramme. Godt pigmenteret Kæber, bid: Stærke og sunde, med fuldt tandsæt. Saksebid
    Øjne
    : Middelstore og klare, med et roligt, energisk blik. Øjenfarven er mørk Øjenene må ikke være udstående
    Ører
    : Opretstående, spidse, ikke for store, bred ved basis, trekantet og ret højt ansat
    Hals
    : Af moderat længde, tør og stærk med god rejsning, uden løs halshud Kraftig pels
    Krop
    : Et velproportioneret indtryk, kropslængden er normalt større end skulderhøjden (forhold 10:9) Overlinie: Vandret Manke: Let markeret Ryg: Lige og stærk, skulderhøjde samme højde som ved krydset Lænd: Fast og muskuløs Kryds: Stærkt / skråtstillet, ikke for faldende Bryst: Dybt, med tydeligt forbryst, godt hvælvede ribben Underlinie: Bugen let opkneben Hale: Højt ansat længde ca. til haseleddet, bæres oprullet, men ikke stramt Halen må ikke påvirke rygpelsens stuktur. Når hunden er i ro kan halen bæres hængende Lemmer: Forpart: Forbenene lige, moderat vinklede skuldre. Brystkassen ønskes til albuerne, god knoglekraft uden at være grove, let skråtstillet mellemhånd Forpoter: Let ovale og kompakte Bagpart: Set bagfra er bagbenene parallelle, med veludviklede synlige muskler Veludviklede knæled, haser og mellemfod er lodret stillet og normalt vinklet, haserne må ikke være for høje Vildtkløer accepteres. Bagpoter: Som forpoter Bevægelse: Er præcis og fri, smidig og utrættelig, har stor udholdenhed. For at opnå dette, må hunden være sund, harmonisk, uden tendens til kohaser eller hjulben, stivhed, for stejl i vinklerne, for løse albuer eller for trippende gang. Overvægt hæmmer elegance og bevægelighed Pels: Hårlag: Dobbelt pels, dækpelsen er tyk, fyldig og hård. For at modstå vejrlig skal pelsen være hård og fladtliggende. Dækpelsen er ret glat-liggende. Underulden er kort tæt og blød. Pelsen er forholdsvis kort på hoved og benenes forside, længere på hals og krave. Farve: Dyb sort. Andre nuancer ikke ønskeligt Størrelse: Hanner: 47 cm - 49 cm Tæver: 44 cm - 46 cm Se også Dansk Spids":http://www.gipote.dk/racehunde/277-Dansk-Spids og "Japansk Spids
    Ønsker du at købe eller sælge en Sort Spids?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Sort Spids til salg

    Log ind for at kommentere
    11 kommentarer
    skrev d. 19-januar-2012 #1

    Jeg har selv fået min første Sorte Spids og han er alt andet end reserveret over for fremmede, han mener da netop at alle vi møder da gerne vil snakke med ham :-) Som Annette Schmidt-Mogensen skriver så er de lærevillige og trænbar og det er en drøm at prøve at lære den nye ting

    skrev d. 23-august-2011 #2

    Jeg har haft flere førstegangskøbere, som har fået deres livs dejligste følgesvend i en sort spids. Det er en hund som kræver en vis konsekvens i opdragelsen, men på den kærlige måde. Nok derfor mange ikke opfatter en spidshund som begynderhund. Men hvis man vil arbejde og træne med sin hund, så er den, som Poul Møller også skriver, meget trænbar og lærevillig. Vores er bestemt ikke reserverede over for fremmede, men de advarer os mod fremmede ved at gø. De falder dog hurtigt til ro, når vi har budt velkommen.

    skrev d. 14-januar-2011 #3

    Hvorfor er det ikke en begynderhund? MAnge spidshunde gør og er reserverede over for fremmede. Hvad med de to dansk spidser?

    skrev d. 18-februar-2010 #4

    Du kan se mere om racen på www.sortspids.dk

    skrev d. 27-januar-2010 #5

    Prøv at kigge i galerier

    skrev d. 07-december-2009 #6

    Hej Charlotte Vi har 2 af racen, men jeg vil ikke anbefale dem til nogen, som aldrig har haft hund før. Når det er sagt kan du nok ikke finde ret mange racer, som er lettere at dressere/lære både cirkusnumre og konkurrencedressur. I klubben for Sort Spids er der redningshunde, lydighedsmestre og en masse dejlige familiehunde

    skrev d. 06-august-2009 #7

    Nogen der ved om denne hund er god hvis man ikke har de største erfaringer med hunde, eller man skal være erfaren hundeejer?. Har haft et par hunde gennem tiden, men kun meget små og rimelig nemme racer. Men nu har jeg så fået tiden og lysten til at prøve en hund som kræver lidt mere.

    skrev d. 05-august-2009 #8

    Skal helt klart være min hund nr. 2!

    skrev d. 25-juni-2009 #9

    En pragtfuld familiehund, som elsker en krammer, men som også fortæller, hvis der er fremmede ved døren

    skrev d. 07-januar-2009 #10

    Jeg har 4 af slagsen, og de er bare utroligt dejlige, kærlige og lærenemme. Samtidigt er de meget smukke. De har en meget tilpas størrelse som familiehund.

    skrev d. 13-december-2008 #11

    Den er en vildt nuttet race.