Oprettet 22. april 2020

32-årig kvinde søger følgesvend :-)

2300 København S

Annoncebeskrivelse

Race: Bichon frisé, Bichon Havanais, Malteser, Coton de Tuléar, Löwchen, Biewer, Dværgsnauzer, Miniature Puddel, evt. CavaPoo.

Hej hundeejere derude, som overvejer at få sin hund omplaceret 😊

Jeg er en 32-årig kvinde, som er vokset op med og elsker hunde. Med job, økonomi og egen bolig på plads vil jeg nu gerne have min egen lille følgesvend.

Din hund vil passe rigtig godt hos mig, hvis han/hun kan lide at gå ture, bruge snuden, blive mentalt stimuleret og masser af hygge i sofaen – og derfor er jeg åben over for forskellige racer.

Til min nye hundeven kan jeg tilbyde 3 daglige gåture, og da jeg bor tæt på både strand og natur, vil disse foregå både i byen og i det grønne 😊

Jeg bor til dagligt i en lille lejlighed på Amager, og derfor prioriterer jeg at komme ud, så min følgesvend kan få andre input og derigennem blive stimuleret. Derudover vil jeg træne lydighed og aktivering – både for at styrke båndet mellem os og for at give os de bedste betingelser for at være glade og tilfredse 😊

Jeg har en aftale med min arbejdsplads, der betyder, at min hund aldrig skal være alene hjemme mere end max 7 timer 3-4 gange om ugen. Skal jeg noget derudover bliver det tilrettelagt, så den lille uldtot enten bliver passet eller kommer med.

Hvis det lyder som et hjem for din lille spilopmager, så send mig gerne en besked.
God dag derude 😊


Er du interesseret?
Se tlf nr. og e-mail for kun 19 kr i 5 dage
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt køber