Oprettet 23. november 2020

Familiehund søges

Postnummer og by ikke angivet

Annoncebeskrivelse

Race: Mindre til mellemstørrelse hund

Vi er en lille familie på tre (42, 49 og 9 år), som søger en dejlig, glad og legesyg hund, som kan blive en del af vores familie.

Vi har hus med have og bor op til et naturområde med hundeskov og i det hele taget tæt ved både fjord og skov. Vi nyder selv at komme ud i naturen, og kan derfor tilbyde en hund mange gode ture og også leg i haven. Det er planen, at vi vil gå til træning med den. Vi har (også under mere normale tider end Corona giver) forholdsvis korte arbejdsdage og mulighed for hjemmearbejde, så vi er ikke for meget hjemme fra.

Vi søger en lille eller mellem stor hund fra ca. størrelsen på en Cavalier King Charles Spaniel. Vi har læst meget om hunderacer og det at have hund, men vi har ikke kunnet lægge os fast på en bestemt race. Det kommer jo så meget an på den enkelte hund, når det kommer til stykket. Vi vil som nævnt gerne have en glad hund, der kan lide at lege og gå ture men også slappe af og hygge. Den må gerne holde af vand, så den kan komme med ud og sejle, kunne tages med mange steder, kunne med andre hunde, i hvert fald når den er blevet introduceret for dem, og ellers være sund og rask, renlig og kunne være alene hjemme.

Mulige racer kunne f.eks. være foxterrier, dansk-svensk gårdhund, Irish soft coated wheathen terrier, Cavalier King Charles Spaniel, dværg schnauzer, dansk spids eller islandsk fårehund. En blanding kunne også være dejlig.

Vi fortæller selvfølgelig gerne mere om, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde jeres hund.

Pris kan vi tale om.

Morten, Line og Jonathan


Er du interesseret?
Se tlf nr. og e-mail for kun 19 kr i 5 dage
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt køber