Indlæg: 7

Oprettet af | Oprettet: 09-12-2020, 19:43

Alene hjemme

Hej
Vi har fået en hvalp, som nu er nået de 12 uger. Det er en blanding mellem en engelsk cocker og en puddel.

Det er vores første hund, og vi er ved at være lidt frustreret over vores minimale, eller næsten ikke eksisterende fremskridt ift. alene hjemme træning. Udover det er han nærmest allerede renlighed, og har lært at sidde, ligge og give pote på kommando.

Med alene hjemme har vi forsøgt med små intervaller, hvor vi bare henter noget et andet sted. Her følger han bare med. Så prøvede vi at forlade hjemmet, hvor han fik en godbid, og her var det forskelligt, om han pev efter 2 min eller 5 min. Vi sørgede selvfølgelig for at komme ind, når han ikke pev, hvis han var begyndt på det.

Da det så begyndte ikke at give fremskridt, så gik vi tilbage til bare at lukke døren, hvis vi skulle på toilet eller lige skulle hente noget på værelset eller lignende. Men her er det igen varierende, om han kan 10 sekunder eller 3 minutter.

Nu har vi forsøgt med et gitter, der adskiller, når vi laver mad. Her piver han næsten med det samme, selvom han kan se og høre os, og det er ikke et ulykkeligt piv, men bare utilfreds.

Vi har også prøvet at ignorere, men efter 20 min, så måtte vi lade som om, at vi skulle hente noget.

Hvad skal vi gøre? Og hvornår kan vi forvente, at han kan være alene? Vi har indtil februar, hvor han gerne skulle kunne være alene i 2-4 timer.

Når han er alene, så er han i et rum på cirka 20 kvm, og kan kigge ud af vinduer og har både legetøj, mad, vand og sin sovepude.

Skriv et svar til indlægget



11-12-2020, 16:30

Tålmodighed, tålmodighed og igen tålmodighed - hvalpen har kun været hos jer en lille måneds tid (hvis I har fået den som 8 ugers), så alting er stadig nyt. Og jeg tænker I sagtens kan nå at lære "alene hjemme" til februar.

Det er en rigtig god idé med gitteret og luk bare døren til bad/toilet og gå ud med skrald - det er dagligdags gøremål som hunden nok skal lære, at sådan er rytmen nu engang i jeres hjem.
Bliv ikke frustreret og tænk ikke at finde på noget andet - hold fast i det I er startet med, med korte intervaller - ro og regelmæssighed er vejen frem.

Vi forventer jo heller ikke at små børn kan lære at være renlige eller lære at læse i løbet af kort tid.. En hund har også brug for tid for at udvikle sig i de nye rammer, den er kommet til...

12-12-2020, 19:02

Ved alenehjemmetræning, er det min erfaring, han skal være samme sted hver gang, altså i rummet i har valgt. Han skal være fodret og luftet, og kun have sin hundeseng ,vand i et trug, samt en avis på gulvet, til at tisse på. Ikke kunne kigge ud af vinduet, men have en radio tændt. Det er fint han ser du tager overtøj på, og en taske frem, ikke hundesnoren. Så lærer han at han ikke skal med. Forlad ham roligt uden snak, smid et lille tyndt tyggeben, foran gitteret, eller i hans hundeseng, luk kun gitteret og gå ud af gadedøren. Det er fint han ser gadedøren bliver lukket, Han skal lære at være alene hjemme og 4 -5 timer er ikke for længe. Hvis andre i familien skal forlade ham, så skal de gøre det på samme måde som dig. Træn "alene-hjemme" på denne måde, mange gange, 1-2 x dgl. Start med 15 min. Når han er tryg ved det, så forlæng tiden op til ½ time. Gå selv en tur i denne tid. Eller på indkøb. Nu er det snart jul, det vil nødvendigvis forstyrre træningen, men så øv det igen i januar, så han er helt tryg og klar til at være alene hjemme til februar.

12-12-2020, 19:14

Efter jeg har skrevet mit indlæg om alene-hjemme-træning, læser jeg Tinas indlæg. Jeg er helt enig i alt hun skriver. Lad jer ikke frustrere bare fordi han piver hvis i lukker døre og gitter, når i er hjemme, og ikke vil have ham i hælene hele tiden. Han skal lære og vænne sig til dagligdagen i familielivet, og når han bare får sine behov som hund dækket, vil han snart føle sig tryg og glad. Sove og slappe af også om dagen i sin hundeseng eller hos jer i sofaen.

12-12-2020, 19:37

Idag lykkedes det faktisk med 10 minutter, hvor det kke førhen har været mere end maks 2 min bag en lukket dør, men han får en godbid, når vi gør det. Og det er ligesom om, at når han ikke har mere at spise, så venter han og bliver utålmodig med det samme!


Han følger os også overalt, selvom han ligger og sover, så hvis vi går, så går hen derhen, hvor vi nu går for at sove der.

Håber bare at det er helt normalt, når man spørger andre med hund, så var der nogle er deres hunde, der allerede i 12 ugers alderen kunne være alene i få timer. Vil bare gerne være sikker på, at han får en god oplevelse, så det ikke bliver et problem til februar.

01-01-2021, 22:06

Hej Emma. Jeg tror måske at I griber det lidt forkert an, med det mener jeg at hunden udmærket er klar over at I er i rummet ved siden af, og vil jo altså derfor gerne være hos jer.
De fleste hunde søger den kontakt som vi jo er.

Du skriver at de mest banale kommandoer er på plads, hvad med sådan noget som "bliv"? I starten blot inden for syns vidde, og ikke trække den for længe, men gradvist forlænge det. At træne med en spisepind eller andet som belønning.
Jeg brugte det når min skulle spise, han blev fodret i haven. Han skulle sidde på fliserne, mens jeg delte hans mad ud på græsset.
I starten var det helt stille, så snart jeg havde lagt det, gik jeg op til ham, og sagde værsgo.
Til sidst kunne jeg gå indenfor i længere tid, og han blev liggende til han fik lov.
Idéen her er at hunden lærer at vente, med mad kender han allerede belønningen, han ved bare ikke hvornår.

Når han så skal være alene hjemme, vil jeg forslå samme kommando f.eks. "bliv", tag tøj på og gå.
Husk at hunde har ikke den samme fornemmelse for tid som os, derfor er det vigtigt at træne dette af få gange, maks 2 gange om dagen. De bliver lige ulykkelige hver gang vi går.

Som andre skrev er det selvfølgelig vigtigt at hunden har fået gjort sit i haven, eller på en gå tur. Jeg vil forslå gåturen, det behøver ikke at være langt, men gerne en 15-20 minutter. Mindre kan også gøre det, det vigtige er at få det gjort 😊.

Mht. Hans opholdssted, så er det det helt rigtige I gør med et lille rum, dog ville jeg efterlade kun ét stykke lege/bidetøj, og så kurven/puden selvf.
At han kan kigge ud af vindet kan være helt fint, det må I selv finde ud af hvad der virker for ham. Der er meget forskel på hunde, nogle har behov for at kunne kigge ud, andre bliver mere rastløse over det.

Må jeg spørge hvordan I giver ham mad?

01-01-2021, 22:40

Michael:

Han har faktisk lært bliv, men tålmodigheden rækker ikke mega langt endnu. Vi siger også i forvejen “du skal blive her”, men måske det skal være mere simpelt som “bliv”.

Det med legetøjet vil jeg prøve - han har nok 10-15 ting liggende😅

Lige nu får han bare sin mad i sin skål, men det interesserer ham ikke ligeså meget, som at arbejde for det ved kommandoer eller sprede det ud på gulvet, så har overvejet at lave et snusetæppe. Kunne det have noget at sige?

Og ift gåturen har vi også fundet ud af, at det kan virkelig lige tage toppen af hans høje energiniveau!

09-01-2021, 18:45

Hunden sal være fodret, luftet, og afslappet før de skal være alene hjemme,
Så er de klar til at sove i de timer. De skal ikke opholde sig tæt på gadedøren, især ikke hvis man bor i lejlighed. Tænd en radio, så hunden ikke "forstyrres" af andre lyde, fra gaden, nabo-huset eller lejlighed. Den skal heller ikke holdes vågen ved at kunne kigge ud af vinduet. Den skal bare sove til dens ejer kommer hjem igen.