Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 18-02-2020, 10:12

Aktiv hundehvalp HJÆLP

Hej forum

Vi har i familien netop anskaffet os en lille ny Cavalier på nu 9 uger.
Jeg ved godt vi ikke har haft hende i lang tid - men jeg har læst at man skal begynde de gode vaner i en tidlig alder.

Vi har læst en del om aktivering og socialisering - herunder både over- og underaktivering.
Problemet er, at hun meget hurtigt kører sig selv op, og er meget svær at få til ro igen.
Lige så snart hun vågner, tager vi hende udenfor på græsset, og der tisser hun indenfor 1 minut, og viser selv vejen hen til døren igen - det er jo meget godt. Men ligeså snart hun kommer ind, løber hun rundt i huset, og bider i alting hun kan komme i nærheden af.
For at undgå dette får hun tyggeben, da hun ikke gider lege med bamselegetøj i mere end 2 minutter, inden hun begynder at bide i dørkarmen eller et stoleben.

Jeg prøver at træne nogle simple "kom" øvelser, eller hvor hun blot skal sidde stille foran mig i nogle sekunder, før den får en godbid.
Derudover er det svært at lege med den, med fx en bamse. Det bliver meget hurtigt til en "trække" kamp, og den går hurtigt efter ens fingre frem for bamsen. Til dette har vi prævet at lave en høj og skinger "AV" lyd, som virkede de første 3 gange - nu er hun ligeglad. Når fingere står for skud, har jeg prøvet at fjerne fingrene, men dette bliver også blot opfattet som værende en del af legen, hvorpå den bliver ved med at hoppe efter ens fingre.
Når den så har kørt sig selv helt op, kan den også finde på at bide i ens tæer, og isæt hvis man går.
For at få den til ro igen, har jeg prøvet at holde den, men her bider den ligeledes i fingerene, og spjætter med hele kroppen for at komme fri. Jeg har prøvet at sætte snor på den, men den bliver der også bare bidt og og igen hopper den rundt for at komme væk.

Det eneste der synes at hjælpe er, at lade den være helt razy i 1-2 timer, før den så falder til ro i nogle timer. Dette kan dog være lidt anstrengende, da man hele tiden skal hen og vise den noget nyt legetøj hvis den pludselig går til angreb til nogen "forbudt."

Jeg vil selfølgelig gerne det bedste for den, og tænker om der er nogle meninger/råd om hvad jeg kan gøre for at "trætte" den, uden at den lærer at der skal ske noget hele tiden?
På forhånd tak. :-)

Skriv et svar til indlægget



19-02-2020, 09:57

Hej Hans

Først tillykke med den nye hund.

Der er flere ting i dens adfærd, og jeg vil prøve at besvare så godt jeg kan, kort, her på skrift, hvorfor jeg liner det op i punktform.

1) når en hund fjernes fra dens oprindelige hjem- det være rent fysisk en ny adresse, møde nye hunde eller blive fjernet fra sin flok, vil der automatisk opstå en form for stress. Stressen findes i forskellige grader, og er et tegn på overaktivitet i sanserne. For at komme af med de hormoner, stress, angst, nervøsitet osv., medfører i kroppen, er bevægelse den bedrage metode. Dyr er fantastiske til at lytte til kroppen, hvorfor de omgående “behandler “ sig selv. De ryster sig, bliver mere fysiske aktive eller finder overspringshandlinger (bide i ting). Ganske naturligt.

2) en af de store fejl, som vi mennesker ofte gør ved fysisk aktive hunde er at krudte dem af med en god gang frisk, fysisk aktivitet (trækkelege, løbeture, kaste med bold og læne rundt i huset). Faktisk kan det gøre det hele værre, da dette øger adrenalinen, deres naturlige jagt/ kamp/ flugt instinkt, hvorfor de bliver endnu mere aktive- på den forkerte måde ( du vil få resultatet fra nr 1)

3) en sidste ting der øger hundes aktivitetsniveau er gener. Eks skifte tænder, ubehag i eks. mave osv. Tandskifteirritation kan du ofte spotte på dens øre. Det er den samme store nerve der læner fra kæben og op forbi øret, hvorfor øret ofte kan hænge, de ryster på hovedet eller lign. i den side, der er tandudfordringer.

Jeg vil anbefale dig at prøve følgende ting:
- når den skal have mad, skal den have det spredt ud på græsset. Den skal have mulighed for at bruge alle sine sanser- selv en voksen kan blive træt af at sidde på kursus og tænke😉
Bedre endnu ville være, at I her i opstartsfasen, fordelte maden ud over hele dagen, så den flere gange skulle ud i græsset og lede efter maden.
Du vil sansynligvis også opdage, at den besørger flere gange, og dermed får tømt blære og tarme bedre.
Træn evt. små øvelser, hvor den skal gøre noget, for at få sin mad.

Den skal selvfølgelig have mulighed og lov til at krudte af med løb, men når I synes det er for meget, så lav små indkald, hvor i på gulvet træner små opmærksomhedslege, hvor der er ro på. Vigtigt er det dig at huske dens udviklingsbehov for bevægelse. Så fokus på stilletræning i få minutter- og så evt ud i haven og gå lidt rundt. Ind igen. Bliver den for fjollet, så det tilbage til rolige opmærksomhedsøvelser, og ud i haven igen.

Den skal altså arbejde for føden, og hjernen skal stimuleres.

Hver gang den er for krudtet, ville jeg tage den med udenfor - uanset vejret, hvor den bliver Max stimuleret i sine sanser.

Rigtig god fornøjelse - det skal nok blive bedre.

19-02-2020, 18:46

Hej Vibeke

Tusind tak for, at du har taget dig tid at svare - det sætter jeg pris på.

Vi har i dag prøvet dit trick med foderet, og det virkede lige som det skulle!

Dog kan jeg stadig godt finde det svært at finde ud af hvad hvalpens dag skal bestå af ellers.
Vi har prøvet at lave opmærksomhedsøvelser, men det varer typisk 2 minutter, og det er helt fair for en hvalp i den alder.
Dog er der alligevel en del timer som vi skal have til at gå sammen, og jeg er nervøs for at dens opfattelse er at den bare skal tygge løs så snart den vågner.
Når vi går udenfor med den, vil den gerne løbe hurtigt rundt. Dette resulterer dog i, at den igen er oppe og køre når den kommer ind. Altså, hjælper det ikke rigtigt at tage den med udenfor. Vi har endnu ikke gået ture, da jeg har læst at hvalpe ikke har brug for motion, men bare socialisering. Men det virker ikke til at hun forholder sig til “verdenen”, hun løber bare rundt i den. Er det fordi hun kan være stresset, eller er set blot fordi hun er klar til flere udfordringer.

Jeg læser og læser på nettet, men jeg synes det er svært at navigere i hvad der er bedst. Det bunder 100% i, at jeg som førstegangs hundeejer er fortvivlet, om man nu gør det godt nok. Dette har de fleste vel prøvet - men derfor kan det stadig være udfordrende at være i.
Skal jeg bare go with the flow, og håber på at det nok skal gå alt sammen?

Ps. hun er en Cavalier, hvis det gør nogen forskel. :-)

23-02-2020, 16:21

Hej. Når jeg læser dit indlæg, forekommer det mig at din hvalp bliver overaktiveret. Du har kun haft i meget kort tid, så alt er nyt for den, hos opdrætteren havde den sin mor og søskende, den kunne lege med og opdraget til at fungere sammen med både ude og inde. Måske var der også andre voksne hunde, den skulle omgås, og så selvfølgelig dens opdrætter og evt. familie. I de sidste uger hos opdrætteren tilvænnes de ofte både halsbånd og line. Noget man ikke må glemme når man får sin hvalp hjem, er at de også har behov for meget søvn og ro, regelmæssig fodring flere gange daglig, og det behøver ikke være udenfor, hvilket godt kan stresse hvalpen, og gøre den endnu mere aktiv. Prøv at nedsætte aktiviteterne, giv den mad i et trug, på en fast plads eks. i køkkenet, giv den line på og gå en tur med den udenfor hjemmet. 15 -20 min i starten. Så den får snuset og oplevet de mange indtryk, det giver den, biler, cykler m.m. Samt hilst på andre venlige hunde og folk i møder. Det behøver heller ikke altid at være dig der aktivere den. Hav en legekasse i pap, hvor du lægger alt tyggevenligt og sikkert , den selv kan rode i. Eks. skyllede mælkekartoner, tomme WC./køkkenruller, både pakket med og uden små madgodbidder (tørkost) i, frottesokker du binder knuder på, o.s.v. Det er helt normalt at hvalpe bidder mere eller mindre i alt, som de gjorde i leg på hinanden hos opdrætter. Det skal de helst afvænnes bedst muligt, bla. ved at de sættes hen til legekassen hver gang de har bidt. Men alt skal forgå roligt bestemt uden ord, mange gange. Bideriet aftager så også efterhånden, når hvalpen bliver ældre. Man skal jo helst have styr på det, når den får blivende tænder, i 4-6 mdr. alderen. Det er fint du vil aktivere din hvalp, men ro på, det er meget vigtigt i lærer hinanden at kende, bliver tilvænnet sit hundeliv hjemmet, hvad den må og ikke må, hvor den skal sove, om natten og opholde sig alene hjemme, - meget gerne i samme rum - . Faste regler, det giver hvalpen tryghed. Den skal tilvænnes renlighed og bilkørsel. Lukkes ud også alene i den indhegnede baghave. Snart kan den starte på et hvalpekursus, hvor den socialiseres blandt andre hunde og deres ejere. Hvor især du også lærer meget som ny hundeejer, sammen med de andre 2-benede. Men giv den tid, til at lære alt, så skal den nok udvikle sig til en tryg og glad hund. Cavalier er en dejlig og god familiehund.