Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 09-04-2017, 15:44

Vores lille lab/goldenhvalp er bange for min mand og andre mennesker

Hei!
Vi har for lidt over 1 uge siden, fået en dejlig, legesyg golden retriever/ labrador hvalp. Men hun er bange for min mand, og for andre som gerne vil klappe hende. Hun logrer med halen når der kommer andre, men de må ikke røre ved hende og hun kan også finde på at knurre lige når de kommer (når hun er udenfor). Når de så snakker til hende, logrer hun med halen og kommer oftest hen og snuser, men hun virker mest bange for mænd.
Hun var ganske usikker i starten, men knyttede sig lynhurtigt til mig - jeg får lov til det hele og mere til. Mere hengivenhed oplever man sjældent! Men min mand må kun nogen gange klappe og nusse hende, men hun er næsten altid på vagt. Specielt for hænder. Det sker dog at hun "glemmer" det, og så kan de lege og hun kan løbe rundt og hygge sig sammen med ham.
Jeg synes det er mærkeligt - vi valgte jo blandingen netop fordi hun skulle være glad for alle, hun er opvokset inde i huset til opdrætteren og egentlig burde det ikke være det der var problemet.
Vi skælder hende aldrig ud, roser kun og er tålmodige, men det virker næsten som om hun bliver mere usikker når min kæreste kommer med en godbid og lokker hende hen til sig?
Jeg er i tvivl om det er normalt for sådan en ny lille hvalp at opføre sig sådan? Jeg er vandt til Leonbergerhvalpe, som kaster sig i armene på andre mennesker.
Men skal vi bare give hende mere tid til at falde rigtigt på plads, for er det måske bare i starten at hun er lidt forsigtig? Det skal siges at vi bor på en gård, sammen med 2 andre vennepar og deres hunde. Der ER meget at forholde sig til, og at vi selvfølgelig prøver at skærme hende. Hun bliver modigere og modigere for hver dag og elsker de andre hunde.
Men bør jeg være bekymret for hendes lidt skeptiske adfærd?
Pokkers, nu blev det jo vældig langt altsammen.
Håber der er lidt erfaring at hente hos jer

Skriv et svar til indlægget



09-04-2017, 21:03

fra heste kender man jo at nogle bare ikke kan lide mænd, ved ikke om det kan være det samme med hunde.
ellers tænker jeg om han virker stor, og frememde måske bøjer sig for meget ind over hende?
Tror nu sagtens I kan tage den med ro, og socialisere stille og roligt fortsat.
Måske skal din mand slet ikke lokke hende, men bare sætte sig på gulvet med et godt stykke legetøj (uden at bruge det) og noget guf. og så lade hende gå på opdagelse omkring ham uden at han rør hende.
Har opdrætter haft hende og de andre hvalpe ude og se verden? eller haft gæster? det jo super de vokser op inde i huset, men har de kun oplevet det så mangler der måske noget.
samtidig så hun lige flyttet hjemme fra, er kun 9 uger, verden er stor... det vel ok at være lidt betuttet.
hun elsker de andre hunde, kunne en af dem fungere som støttepædago?
håber hun snart finder sit mod og tryghed hos din mand

http://min-servicehund.blogspot.dk/

10-04-2017, 10:34

Du har nok præsenteret hende for for mange mennesker for tidligt. Der er jo rigtig meget en lille hvalp skal forholde sig til når den fraflytter opdrætter. Især hvis den ikke har været vant til at møde andre børn og voksne, musik, TV, støvsuger og trafik udenfor "fødehjemmet".
Giv hende ro og tid, til selv at snuse rundt og opdage alt i jeres hjem, uden der kommer flere mennesker på besøg. På gåture i snor, lad hende hilse på søde børn og voksne, men lad hende selv gå hen til dem. De må ikke række hånden frem mod hende, selvom det kan være fristende at klappe en sød lille hvalp. De skal stå stille, tale med venlig lys stemme, eller sætte sig på hug. Smide en godbid på jorden, hvalpen selv tager op. Ikke håndfodre den.
Din mand, som jo bor i huset, kan også prøve som jeg her foreslår.

Tillykke med hvalpen, og held og lykke med at gøre den tryg og glad.