Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 24-02-2017, 10:10

Vaccination gjorde min hund syg

Jeg har en dejlig Golden Retriever, tæve på 8 år. For et år siden fandt vi ud af at hun havde kræft, vi gik igang med behandling den første form for kemo medicin var for hård ved hende. Så vores dyrlæge tilbød os noget nyt fra Frankrig som ikke er lovligt i Danmark endnu, det sagde vi ja til og inden for et år. Fik hun 3 operationer, hvor hun i alt fik fjernet 5 tumors. Jeg fandt nogle oplysninger der peger på at RFID- chippen kan være med til at skabe kræft hos hunde især tumor kræft. Så under den sidste operation insisteret jeg på, at de også fjernet chippen i hende. Efter hun havde kommet sig fra operationen har jeg fået en hund der ikke har været så frisk i årevis. Det er nu 7 måneder siden hun fik fjernet den sidste knude og chippen. Siden da har hun bare haft det godt og der kom ingen tumors frem efter det. Før hun havde fået fjernet chippen, havde hun en ny tumor en måned efter hun havde fået en operation (sådan var det hvergang). Tror helt klart chippen har været medskyldig i hendes kræft. Hun havde det rigtigt godt lige indtil for 8 dage siden hvor hun fik den årlige vaccination, hun har haft tynd mave lige siden og være lidt sløj og nogle gange krøller hun sig lidt sammen når hun går på grund af smerter i maven vil jeg tro. Hun fik først dårlig mave 4-5 dage efter vaccination. Jeg tør ikke rigtigt tage til dyrlæge da det er medicin der er skyld i dette. Har prøvet alt hvad der plejer og hjælpe hende når hun har tynd og dårlig mave, hun har fået Husk (frøskaller) og A38 Neutral. Men hun er ikke i bedring overhoved. Hun har altid haft en sart mave og hun har også foderallergi og loppeallergi. Kan se herinde at nogle oplever det samme og ender i aflivning efter 3 uger. Hvad er jeres erfaringer? vaccinere i jeres hunde? Hvad gør i for at rette op på dårlig mave efter vaccination? vaccinere i efter de er blevet 8 år? så lige nogle der skrev at man helst skal stoppe med det efter de er blevet 7 år. Håber i vil dele ud af jeres erfaringer, er meget bekymret for hende da der åbenbart er nogle der bliver nød til at aflive efter 3 uger og der er nu gået over en uge og der er ingen bedring og symptomer er helt de samme som dem der endte i aflivning. Mange Hilsner Emma (hund) og Alberthe

Skriv et svar til indlægget



24-02-2017, 14:52

Synes, du trods dine betænkeligheder, alligevel skal ta' til dyrlæge med hunden, den skal ikke gå og ha' smerter og være plaget, muligvis skal den ha' noget antibiotika samtidig med skånekost, noget prokolin el. canikur - har selv hund med meget sart mave og tror også altid jeg kan løse problemet selv, men sådan er det ikke hver gang.

Dyrlægen er vel også klar over jeres omfattende forløb og kan medicinere i forhold til det. Det er jo heller ikke sikkert, at den dårlige mave har noget med vaccinationen at gøre, selv om det synes som om, den er årsagen. Dyrlægen må jo også ha' skønnet, Emma kunne klare vaccinen.

Der er delte meninger om hunde skal vaccineres hvert år - nogle siger at de voksne hunde, der er regelmæssigt vaccineret fra hvalp til voksen, er dækket ind når, de når senior alderen - andre påpeger at ved combivaccinerne, er det kun dele af vaccinen der dækker fremadrettet og derfor nødvendigt at vaccinere årligt - selv har jeg også fravalgt at vaccinere efter det fyldte 6. år og hunden er i dag 13, men skulle den omgås mange andre hunde ofte, ville jeg vaccinere.

Du skal ikke hæfte dig for meget ved, at nogle har måttet aflive efter 3 uger, der er ikke to tilfælde, der er ens, men klart man bli'r urolig...

24-02-2017, 21:29

Mange tak for svaret :);
Det skal lige siges hun ikke går og har smerter, så havde jeg taget hende til dyrlægen. Hun krøllet sig lidt sammen på et tidspunkt da hun skulle besørge. Men ellers er hun glad og ved godt mod, dog træt og ikke en nær så frisk hund som før vaccination. Hun kommer også til dyrlægen vis det ikke bliver bedre meget hurtigt. Er bare bekymret for at hun heller ikke kan klare den medicin som skal hjælpe hende, og dyrlægen kan aldrig være helt sikker på at det ikke giver en negativ effekt, da der er bivirkninger ved alt medicin.

25-02-2017, 16:14

Jeg har været ude for at måtte aflive en ældre tæve, ca. 3 uger efter hun var blevet vaccineret. Hun var ellers forud blevet sundhedstjekket, samt fået tandrensning og taget blodprøver, som viste hun havde for få hvide blodlegemer, før vaccinationen.
Alligevel blev vi ikke advaret imod at lade hende vaccinere.
Få dage efter vaccinationen, blev hun dårlig, kastede op og fik diare. Jeg tog til dyrlæge, og hun fik en indsprøjtning mod opkast samt piller med hjem.
Men det stoppede ikke diareen, selvom jeg også behandlede hende med zoolac og canicur piller, som jeg altid havde i huset og brugt med god virkning, fra dag 1. hvis mine hunde fik tynd afføring.
Efter ca. 3 uger uden bedring for min hund på 14 år, gav vi hende fred.
Siden den "oplevelse," har jeg ikke ladet mine ældre hunde vaccinere.
Jeg føler mig sikker på at på grund af hun manglede hvide blodlegemer, kunne hun ikke tåle at blive vaccineret. Det havde dyrlægen ikke været opmærksom på stod i hendes journal. Det var nemlig ikke den samme dyrlæge der tjekkede hende før vaccinationen, som vaccinerede hende.

06-03-2017, 09:53

Det var da godt nok helt forfærdeligt det du har været udsat for. Det er bare for slapt fra dyrlægerne af. Vores gammel dyrlæge lovet os at Emmas ''fedt knuder'' bare var fedt knuder men det var så tumors, så hun havde kræft i lang tid før vi vidste det. Efter en google søgning fandt jeg hurtigt ud af at disse knuder ikke var fedt knuder men kræft.
Emma bliver heller ikke vaccineret mere, jeg tør ikke igen. Tror heller ikke hun havde klaret det, vis hun havde været et par ældre. Men vi fik heldigvis hendes mave på plads uden hjælp fra dyrlægen, bare naturlige midler.

06-03-2017, 10:33

Godt du fik maveproblemet ordnet, så hun spiser og igen har normal afføring.
Men jeg vil anbefale dig at have en tube Zoolac i huset, du kan købe på apoteket, til brug mod tynd afføring. Hunde kan godt lide smagen af den pasta, og Zoolac stopper hurtigt maveproblemer, hvis hunden ikke er alvorlig syg. Og derfor ikke behøver et dyrlægebesøg.
Canicur tyggepiller kan om nødvendig, gives samtidig, når hunden har diare og måske ikke får sin normale kost.
Min sidste hund havde også en fedtknude på indersiden af låret. Dyrlægen tog en biopsi af knuden, som ikke var kræft. Men iløbet af et par år, var den vokset så den begyndte at genere hende, og hun fik den så fjernet.
På det tidspunkt var hun allerede i gang med behandling for Cushings syndrome, hun havde forstørret lever og små svulster i nyrerne.
Ca. 1.½ år efter operationen uden udsigt til bedring i lever og nyrer, imens hun stadig havde et godt hundeliv, lod vi hende få fred 14 ½ år gammel.