Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 15-02-2016, 09:16

Ny hvalp bange for gaden

Hej! Min hvalp er bange for gaden. Vi bor i lejlighed, og der er ingen have. Der er en lille gård (25 kvm ca). Jeg har læst i hundebøger og googlet og fundet ting om hvalpe der er bange for specifikke ting eller bange for at gå tur, men ikke som sådan for gaden. Vi har lige fået ham, han er godt 8 uger gammel (fransk bulldog/cairn terrier/vestgøta spids blanding), og han er ikke bange for gården. Det er en lillebitte, lukket gård med høje vægge, brosten og skraldespande. Der vil han heldigvis gerne gå på toilet. Det er beboerne imidlertid ikke så glade for, og han skal jo også lære at gøre det på gaden på et tidspunkt. Jeg har ikke tvunget ham på tur eller noget i den retning, men lige da vi fik ham, kunne man lokke ham fra skødet og ned på fortorvet med godbidder, og han tissede endda. Han stivnede, når der kom noget, der sagde lyde eller bevægede sig. Så talte jeg opmuntrende og tilbød ham godbidder (efter bogen), og nogle gange tog han imod hapserne, andre gange ikke. Jeg havde ham ude i to-fem minutter af gangen. På et tidspunkt kom der en cyklist forbi på den anden side af gaden, og da han fik øje på ham begyndte han at ryste helt vildt. Nu ryster han i det øjeblik, vi træder ud på trappestenen og vil ikke høre tale om godbidder (indtil vi er oppe i lejligheden igen). Jeg føler, at bare det, at jeg står på trappestenen og holder ham i 30 sekunder, er tortur for ham. Så nu ved jeg ganske enkelt ikke hvordan jeg skal formå på nogen måde at introducere ham til gaden uden at stresse ham og give ham traumer. Skal jeg helt droppe gaden i nogle dage, eller skal jeg blive ved at gå derud med ham og satse på at han på et tidspunkt ikke synes, det er uhyggeligt længere, bare det at vi er der? Lige nu vil han jo ikke en gang tage imod pølsestykker, som ellers er det største hit.

Mvh Alma

Skriv et svar til indlægget



15-02-2016, 15:17

I har lige fået ham 8 uger gammel. Han kommer sikkert fra et roligt sted, ude på landet, eller fra et villakvarter. Så han er ikke tilvænnet at se trafikanter og høre lyde fra cykler, biler, busser på gaden i byen.
Du har ikke gjort noget forkert, bare erfaret han blev bange. Og så skal du nok ikke bære rundt på ham. Nogen gange kan det hjælpe at lade hvalpen gå hen og snuse til "det farlige" hvor du så siger, "se det er ikke farligt" og giver en godbid.
Jeg synes det er bedst nu at tilvænne ham alt nyt, både i hjemmet og på gaden langsomt. Når han gerne vil luftes i gården, de mange gange dgl. han skal det, og allerede har udvist angst for gadestøjen, så vent nogle dage, evt. en uge med at gå på gaden igen.
Det kan da ikke genere naboerne, når du selvfølgelig samler hans afføring op.

Hvalpen skal gøres tryg, det er det vigtigste, for at den kan lære alt nyt, også til at være alene hjemme.
Til lykke med den lille fyr, og held og lykke fremover.
Det kan da ikke genere naboerne, når du selvfølgelig samler hans afføring op.

16-02-2016, 10:34

Jeg gætter på jeres hvalp er fra "Kennelblanding" i Stenløse udfra dens raceblanding. Deres hvalpe skulle ellers være socialiseret og vant til lyde, har jeg læst. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, de er luftet, har gået ture, på gaden i halsbånd og snor, hvor der også er trafik af både biler, og cykler. Måske er de kun vant til at løbe rundt på kennelens egne arealer blandt de mange forskellige voksne hunde og hvalpe, der bor der.