Hej! Min hvalp er bange for gaden. Vi bor i lejlighed, og der er ingen have. Der er en lille gård (25 kvm ca). Jeg har læst i hundebøger og googlet og fundet ting om hvalpe der er bange for specifikke ting eller bange for at gå tur, men ikke som sådan for gaden. Vi har lige fået ham, han er godt 8 uger gammel (fransk bulldog/cairn terrier/vestgøta spids blanding), og han er ikke bange for gården. Det er en lillebitte, lukket gård med høje vægge, brosten og skraldespande. Der vil han heldigvis gerne gå på toilet. Det er beboerne imidlertid ikke så glade for, og han skal jo også lære at gøre det på gaden på et tidspunkt. Jeg har ikke tvunget ham på tur eller noget i den retning, men lige da vi fik ham, kunne man lokke ham fra skødet og ned på fortorvet med godbidder, og han tissede endda. Han stivnede, når der kom noget, der sagde lyde eller bevægede sig. Så talte jeg opmuntrende og tilbød ham godbidder (efter bogen), og nogle gange tog han imod hapserne, andre gange ikke. Jeg havde ham ude i to-fem minutter af gangen. På et tidspunkt kom der en cyklist forbi på den anden side af gaden, og da han fik øje på ham begyndte han at ryste helt vildt. Nu ryster han i det øjeblik, vi træder ud på trappestenen og vil ikke høre tale om godbidder (indtil vi er oppe i lejligheden igen). Jeg føler, at bare det, at jeg står på trappestenen og holder ham i 30 sekunder, er tortur for ham. Så nu ved jeg ganske enkelt ikke hvordan jeg skal formå på nogen måde at introducere ham til gaden uden at stresse ham og give ham traumer. Skal jeg helt droppe gaden i nogle dage, eller skal jeg blive ved at gå derud med ham og satse på at han på et tidspunkt ikke synes, det er uhyggeligt længere, bare det at vi er der? Lige nu vil han jo ikke en gang tage imod pølsestykker, som ellers er det største hit.
Mvh Alma
