Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 09-12-2015, 11:14

Alene hjemme træning

Hej alle sammen! Jeg adopterede en skøn vovse for halvanden uge siden og vi er allerede godt i gang med at lære at være alene hjemme. Nu begynder jeg dog at blive i tvivl om, om jeg gør det rigtigt. Jeg har brugt en metode som jeg har læst mange steder: Lad hunden være alene i først meget kort tid, og sæt så tiden en smule op fra gang til gang. Jeg har stået musse stille ude på min opgang for at lytte, om han giver lyd fra sig. Oftest piver han i et par minutter, og så stopper det (et lille piv i ny og næ bliver det dog til). Desuden har jeg forladt lejligheden på tilfældige tidspunkter i bare 10-20 sekunder, og så gået ind igen, uden at kigge på bassen, som om det var det mest naturlige i verden, at jeg går ud af lejligheden. Men nu begynder tiden hvor jeg skal tilbage på arbejde at nærme sig - rettere sagt på mandag! Så jeg har 5 dage til at gøre ham tryg nok til at være alene hjemme i 5 timer, og vi er kun nået til at han kan klare en halv time - og det er kun nogle gange. Andre gange piver og piver han uafbrudt. I går prøvede jeg at gå ned for at handle, mens jeg havde en diktafon liggende der hjemme. Da jeg så lyttede til den da jeg kom hjem, var det nogle meget hjerteskærende piv.
Hvordan skal jeg klare denne situation? Jeg ved fra hans plejefamilie, at han har en tendens til at tygge og gnave i ting når han bliver stresset. Og det er ikke en mulighed at lukke ham i et bur eller mindre område af lejligheden, da han har en fortid med lukkede rum, hvilket får ham til at gå i panik.
Jeg håber meget at kunne få en hjælpende hånd fra nogen med god erfaring med alene hjemme træning! Skal jeg prøve bare at efterlade ham i længere tid, og så håbe på det bedste?

Skriv et svar til indlægget