Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 16-08-2015, 11:49

Shar Pei alene hjemme problem.....

Jeg har netop overtaget en 6 måneder gammel lille lækker shar pei hvalp.

De tidligere ejere var meget glade for hende, men manden fik desværre allergi overfor hende og de måtte af med hende.

Hun har været trænet i alene hjemme der hvor hun var før, men den sidste måned inden jeg overtog hende, gik den ene ejer hjemme hos hende grundet sygdom.

Hun er en nem lille glad hund og trives godt på alle måder......MEN alene hjemme er hun slet ikke glad for. Har trænet lidt som der alle steder står man skal med sekunder og minutter ude af døren,(har altid haft hund så det er ikke første gang med hvalp) Men vindueskarme og lign er blevet bidt i....og det værste er hendes hylen og temmelig høje gøen efter få minutters fravær (har filmet hende når vi går hjemmefra).... har anskaffet et stort nok bur til hende som hun bruger som kurv, for at undgå at hele hjemmet bliver bidt i stykker og i håb om at "falde til ro" der.. Og som hun nu bliver bedt om at gå i, når vi forlader hjemmet. De sidste par dage er hun dog begyndt at få modvilje over at gå i buret, hun ryster lidt og puster...stress måske?...hun er MEGET knyttet til familien, selvom vi kun har haft hende i 14 dage.... og skal helst ligge hvor vi går og står.

Gode råd modtages med kyshånd.....

Skriv et svar til indlægget



16-08-2015, 14:30


I har kun haft hende i 14 dage. Hun har endnu ikke vænnet sig til at bo hos jer. Og slet ikke til at være alene hjemme. Hun er bange for at blive forladt, nok derfor hun også følger jer overalt.

Hendes meget ulykkelige adfærd, ved at være alene hjemme, kunne tyde på, det også har været et problem i det første hjem. Måske skyldes hjemskiftet ikke kun mandens "allergi".

Alene-hjemmeproblemer som du beskriver, er desværre ofte grund til at hunde hjemskiftes. Også selvom familien elsker deres hund, giver mange op overfor det.

I har så anskaffet et bur til hende, men bruger det vel allerede med lukket dør, når i går hjemmefra. Det gør hende også utryg, det kræver jo også tilvænning.
Selv ville jeg aldrig lukke min hund ind i et bur, og så gå hjemmefra. Men jeg ved godt nogle hundeejere gør det.
De fleste hunde elsker deres bure og transportkasser, brugt hjemme med åben dør, og til bilkørsel og på udstillinger med lukket dør.

I står overfor et kæmpeproblem, også fordi i nu først skal vænne hunden fra de negative oplevelser/adfærd hun har haft, ved at blive forladt.
Det kræver stor tålmodighed, og at i venter meget længe med at lade hende være alene hjemme igen. Hun skal først føle sig helt tryg hos jer. Have sin egen plads én eller flere steder i huset. Der hvor i også opholder jer. Bl.a. gerne buret, men med åben dør.
Hvis ikke hun sover sammen med jer, så må en af jer sove sammen med hende, indtil hun er tryg ved sin soveplads.

Du skriver i altid har haft hund, også hvalpe, men det er tit meget sværere at overtage en ældre hvalp/hund, især hvis den har "adfærdsproblemer" med i bagagen.
Forhåbentlig har i mulighed for at tage hende med på jobbet, evt. ved at hun der opholder sig i sit bur, eller kan få hjælp til pasning i alene-hjemmetiden.