Indlæg: 10

Oprettet af | Oprettet: 07-05-2015, 17:07

At gå fra 1 til 2 hunde

Nogen som har erfaring med at få endnu en hund i familien?
Har en coton på 4 år.

Nu har vi måske mulighed for at overtage endnu en coton på 5 år. Også en tæve.

Vi skal snart mødes, starter med at mødes udenfor, hvis det går godt kan hun komme hjem og besøge os.

Nogen som har råd / erfaring sinde vil dele?

Hvad er en rimelig pris for en "lidt brugt" hund?

Skriv et svar til indlægget



08-05-2015, 06:34

Ja jeg har så 3 hunde - så har udover det en del erfaring fra et langt "hundeliv"

Jeg ville have store betænkninger ved at anskaffe en ny hund med de aldre hundene har.

Tæver kan rivalisere hinanden ret meget og de er tæt i alder på hinanden - så jeg kunne forudse rivaliserings problemer på sigt.
Selvom møderne går godt er det noget helt andet når hunden først er flyttet ind.

Det samme gælder for hanhunde.

Hvis du vil anskaffe en ny hund så vælg en anden fremgangs måde og få en hvalp - du kan her med fordel vælge samme køn - da den voksne hund vil hjælpe til med opdragelsen og de vil - når i griber det an på denne måde kunne få et fantastisk hundeliv sammen.

Mine 3 er alle hanhunde - De er valgt med omhu og der er ca. 3 år mellem mine - de har det rigtig godt med hinanden og er hinandens bedste venner.

08-05-2015, 08:02



Hej Iben.

Det svar og rigtig gode råd, du har fået af Beaglepack kan ikke siges bedre. Jeg er 100% enig.
Og har derfor ikke så meget at tilføje.

Det er præcis den erfaring jeg selv har som opdrætter og tidligere "hundemor" til 5 sammenboende tæver, hvoraf 2 fik alvorlige dominansproblemer, da de begge blev kønsmodne, og aldersforskellen kun var 11 mdr. Den ældste var en købt hvalp 8 uger gammel, og den yngste hjemmefødt.

Alvorlige dominansproblemer mellem 2 voksne jævnaldrende hunde af samme køn, er et velkendt problem, som oftest ender med hjemskift af den hund man har fået sidst.


08-05-2015, 08:53

Tusind tak fordi i har brugt tid på at svare mig. Jeg vil tage det med i mine overvejelser.
Vil rivaliseringen forekomme med det samme? Eller vil den opstå som tiden går?

08-05-2015, 12:51

Det er ikke til at give svar på. Det kan ske med det samme - men det kan også ske på sigt.
Det kan både være den ny ankomne hund som starter balladen - men det kan også være den anden af dem

Jeg syntes dog I stadig skal se hvordan mødet går - men med den erfaring jeg har udi hunde er det bestemt ikke noget jeg ville gøre.
Alternativ skal du kunne lade handlen gå tilbage - men grundlæggende skal du lytte og se meget på hvad der sker.

Hvad sådan en hund skal koste afhænger jo om det er en stamtavle hund eller ej og selvfølgelig at hunden er sygdomsfri.

08-05-2015, 13:47

Hunden har stamtavle, er sund og rask og har sundhedsbog m alle vaccinationer.
Nu ser jeg hvordan det går, også med nogle dage ved os måske, men er meget glad for at høre jeres råd .

Vil kun det bedste for begge hunde og os som familie. Men tænker om der ikke indimellem er undtagelser hvor hunde godt kan sammen trods lille aldersforskel.
Måske er det en på 1-2 år vi skal kigge efter hvis det andet ikke lykkes .


08-05-2015, 19:44


I skal tænke på, at hjemmet er jeres hunds territorium, som i så lukker en anden hund ind på.
Det er det, der kan give dominansproblemer, så der opstår slagsmål især mellem jævnaldrende hunde, når de er af samme køn. Var den nye hund derimod en hanhund, ville han elske og respektere jeres tæve, og hun ville så ikke skulle slås for at beholde førerpladsen, som overhund.

I skal derfor være meget opmærksom på de to tævers adfærd og hundesprog overfor hinanden, når de lukkes sammen allerede i haven, uden snor på, og hvis det går godt derefter ind i huset.

Start med at de mødes på neutral grund, gå en god lang tur med dem, i hver sin snor, så de får snuset til og lært hinanden at kende. Før de lukkes ude sammen i haven.

Går det godt, så kan i jo lade den nye hund blive på prøve hos jer, før evt. køb.
Opstår der de kendte dominansproblemer mellem hundene, så vil mit bedste råd være at i returnerer den nye hund.

16-05-2015, 18:15

Aase: nu har vi mødtes nogle gange, og i formiddags kom den i vores hus.
Det er som om de begge vil bestemme. De viser tænder og knurrer , og andre gange snuser de til hinanden og går forbi hinanden.

Dog har de hele dagen lagt sig i hvert sit rum.

Syntes min hund virker trist/ked af det. Hun rørsukkeret jaloux over at der er en hund mere på hendes område.
Det er en rigtig sød hund, men der er kun 1 år i mellem dem og de er begge tæver.

Nu skal den sove her til i morgen, så ser vi hvad der sker.
Men vil de ændre sig det med at de knurrer og viser tænder? Burde den nye ikke accepterer armen hund er den dominerende? (Selvom hun er yngst)?

Har hørt flere sige at det ikke bliver godt med ti tæver så tæt på hinanden aldersmæssigt, og andre siger at det kan fungere.
Vil jo nødig have at de slås til de bløder eller kommer slemt til skade.

16-05-2015, 20:38


Jeg kan kun gentage hvad jeg har skrevet. Det er lige præcis det du skriver i sidste linie, der vil ske.
At de vil slås om rangorden, når de er så jævnaldrende, og overgiver en af dem sig ikke, så slås de virkelig for alvor.

Da jeg oplevede det med egne tæver, da begge var kønsmodne som var vokset op sammen, var jeg i tvivl om jeg skulle blande mig.

Jeg spurgte en adfærdsbehandler. Han sagde, JA det skulle jeg, ellers ville jeg ende med kun at have én hund.




17-05-2015, 11:02

Tak for svar. Vi har besluttet os for at vi ikke skal have en hund mere. Det vil ikke gå med 2 tæver som vil slås.
De er aldersmæssigt for tæt på hinanden, og vi har kunne se at de ikke bare accepterede hinanden.

17-05-2015, 16:17


Det er,- synes jeg - en fornuftig beslutning, at i ikke overtager tæven på 5 år. Men helt at fravælge at få hund nr. 2 behøver i jo ikke.
Det skal bare være en hanhund, tæve-hvalp eller ung tæve på max. 1 år.