Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 28-04-2015, 07:42

Labrador med SLE

Hejsa,

Jeg har en fantastisk Labrador F1 på 5 år.

Hun flækkede sin negl i vinters, men det sker jo, så vi rensede og passede på, og det så umiddelbart ud til at gå i sig selv. I Marts ville hun pludselig ikke løfte hovedet, så afsted til dyrelægen kom vi. Diagnosen var voldsom Spondylose i ryggen samt gigt i ben og en forkalket diskosprolaps i 2 ryghvirvel.

Sikke en omgang tænkte vi, men dyrelægen forsikrede os om at hun sagtens kunne leve godt med spondylosen og med gigten der kunne vi afhjælpe hende ved korrekt foder mv.
De klippede hendes negle ved samme lejlighed.

Et par dage efter, hævede hendes pote voldsomt op. Afsted til dyrelægen igen, og denne gang var han lidt mere bekymret, men ikke mere end at hun kom på antibiotika og Loxicom imod smerterne.
Desværre så gik der mere betændelse i hendes negl mens hun var på antibiotika kur (300 g), så vi tog ind til dyrelægen igen, og her vidste det sig at neglen var blevet nekrotisk (dødt væv);
Men de mente ikke hendes negl skulle rives af, så de klippede den helt tilbage og hun kom på 500 g. antibiotika.

Mens det her står på begynder hun at halte på det ene bagben og hendes knæ hæver voldsomt op. Så endnu engang en tur til dyrelægen hvor de tog prøver at betændelsesvæsken omkring knæet.
(Ja, min lille skat har været HÅRDT ramt siden starten af Marts) Jeg var selv bange for en korsbåndsskade, men det var det heldigvis ikke. Det var noget helt helt andet....

Nu er svarene kommet, og hun har SLE - Lupus :(
Det forklarer meget godt alle de symptomer og vandrende betændelser samt manglende virkning af antibiotika, men nu siger de så til mig at de måske er nødt til at fjerne hele hendes tå fordi hun har SLE. Så er det ikke sikkert det kan hele af sig selv :(

Nu er mit spørgsmål så om der er nogen der har erfaringer med SLE hos hunde?
Jeg har ingen, og jeg har svært ved at finde noget på nettet om det.

JEg er så nervøs for at hun skal leve i et smertehelvede eller på anden vis lide, så jeg håber der er nogen der (Desværre) har erfaringer med SLE og som kan give deres viden videre

På forhånd tak
En bekymret hundeejer.

Skriv et svar til indlægget