Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 11-12-2014, 19:43

Natte tisseri

Vi har nu haft lille Zika i snart 4 uger, hun er snart 16 uger, og alt er faktisk gået meget godt med hende. Hun havde lidt svært med at sove de første 2 uger (Skulle gerne ned 1-2 gange om natten), men så begyndte hun at sove igennem. Vi valgte så at rykke op i vores soveværelse ( Vi har en lejlighed i 2 plan, og har sovet nede ved hende de første 2-2½ uge). De første par dage i soveværelset gik godt, der var ikke en lyd fra hende og hun sov fra 22-07. Men i mandags begyndte hun at tisse indenfor om natten. Det virker som om, at hun tisser først og piber efterfølgende. Altså hun gør ikke tegn til det først og vi har derfor ikke en chance for at komme ned med hende, inden der er sket et uheld.
Vi er meget frustreret, da hun har sovet igennem, men også fordi det virker lidt som om, hun kun gør det fordi, så ved hun vi kommer ned til hende. For hun har altid pibet først og holdt sig til vi gik ned med hende.
Hvad burde man gør? Min kæreste og jeg er splittede. Jeg selv mener, at man bare burde ligger nogle aviser, som hun kunne tisse på, og så sige nej til hende, når piber, så hun lærer at vi ikke kommer ned, når hun piber (Altså, at det ikke bliver en vane for hende, at tisse og så pibe, for at få vores opmærksomhed). Men kæreste mener, at man burde sætte en alarm hver 2-3 time og gå ned med hende, og så forlænge mellemrummet mellem alarmerne.

Vi har brug for nogle råd!

Mvh 2 fortvivlede første gangs hundeejer.

Skriv et svar til indlægget



11-12-2014, 21:19

Du er selv inde på at det handler om opmærksomhed. Hun er ikke tryg hvor hun er.
Udover det må I ikke forvente at hun er renlig - hun er kun 4 måneder!!

Og så spørger jeg måske dumt - men hvorfor må hun ikke være i soveværelset? I min verden sover hundene sammen med deres mennesker. Natte tiden er alenehjemme tid selvom man er hjemme.


Jeg er grundlæggende enig i at I skal sætte alarm på så I kan komme det i forkøbet med mindre I vælger at have hende i soveværelset.

12-12-2014, 15:21

Når hun kun er knap 4.mdr. gammel, kan i ikke forvente hun kan holde sig en hel lang nat. Så det har været held, hvis/når i har oplevet det nogle nætter.

Jeg har altid lagt en avis på gulvet til mine hvalpe, både om dagen i alene-hjemmetiden og om natten, som de har besørget på indtil de var ca. 5-6 mdr. gamle. Når avisen havde været tør i nogle nætter, var "blealderen" overstået, og avisen kunne undværes.

At hun piber, når hun vågner og har tisset, skyldes sikkert at hun både føler sig utryg ved at være alene, hun har jo været vant til i var der, samt at hun har rendt lidt rundt og helst ikke vil besørge på det bare gulv. Så hvis i ikke vil have hende i soveværelset, "forever", vil jeg foreslå en af jer igen lægger jer ned til hende, i 2-3 uger evt. skiftes til det, og så samtidig lægger en avis på gulvet. Så hun ikke nødvendigvis skal luftes, og derefter også hurtigere falder til ro igen.
I skal så bare være der, lade som om i sover, og lade hende selv klare at besørge på avisen.

I skal ikke føle jer som dårlige hundeejere, ved at vælge hun skal tilvænnes at sove nede for sig selv, Hun skal bare gøres helt tryg ved det. Det er i hvert fald min erfaring, at hunde godt ved om man har forladt huset, så de er alene hjemme, eller stadig bare opholder sig i et andet rum. Eks. i soveværelset om natten.

At i lader jer vække af en alarm, og går ned og lufter hende flere gange om natten, tror jeg ikke hjælper på piberiet, - tværtimod,- hun vil stadig føle sig utryg, når i går op i seng igen.

Den sidste (hårde) mulighed er, - som man normalt gjorde i " gamle dage" - at i bare vælger at lægge en avis på gulvet, hun kan besørge på, og lader hende pibe, hyle eller gø, 2-3 nætter, hvor i ignorerer hendes "kalden". Det kan få hende til at "give op". Men skaber ikke tryghed for hvalpen.