Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 30-07-2014, 20:55

Berner Sennen

Kære alle

Jeg har i sinde at købe en hund til næste år og har bl.a. racen Berner Sennen oppe at vende.
I den forbindelse kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre fra nogle af jer Berner-Sennen-ejere, hvordan hunden er at træne? Er den lærenem, villig eller mere modsat selvstændig og ikke rigtig gider? Kan den sammenlignes med fx en Golden Retriever ift. træningslyst?

Er det en hund man bl.a. kan lære at gå uden snor (så man kan slippe den løs i naturen?)

Mvh. Anonym Bruger :)

Skriv et svar til indlægget



31-07-2014, 08:33

Berneren er selvstændig og absolut ikke den mest træningslystne hund, den er nok omtrent det modsatte af hvad en Golden eller en Schæfer er med hensyn til træningslyst.

Men selvfølgelig kan og SKAL den trænes, det bliver jo en stor og stærk hund, så det kan ikke gøres tidligt nok. Det kræver så, at man får skabt det helt tætte bånd til den, at den motiveres meget, lækre godbidder og ros kan jo altid hjælpe, men du må aldrig forvente en hund, der glad gentager øvelsen igen og igen. Typisk gør berneren en ting en gang eller to, og så kigger den bare på dig, hvis du forventer en gentagelse, no way!

Til gengæld er den af sind og opførsel allerede velopdragen fra fødsel plejer jeg at sige, den er familiehund med stort F, og har en væremåde at være på, der passer til folk, der elsker at have deres hund tæt omkring dem. Forvent at den vil deltage i ALT, hvad du/i foretager jer.

Den kan sagtens lære at gå uden snor, har normalt ikke trang til at strejfe eller at jage, gøer normalt heller ikke.

Den kan være noget af en mundfuld i teenagetiden (1-1½ årig overenergisk umulig viljedøv berner billigt til salg er en ofte set udtalelse i bernerkredse, griner) Er lang tid om at vokse færdig, man skal skåne dens led temmelig meget, dvs. undgå trapper, spring og lange løbeture indtil den er udvokset.

Der er en del grupper på fb for bernerinteresserede, bare sig til, så skal jeg linke til dem - der er mange oplysninger/hjælp at hente - bernerfolket er engageret og vidtfavnende!

04-08-2014, 19:30

Tusind tak for dit svar. Vil rigtig gerne have links, hvis det er muligt :)

Men hvad vil det betyde i det lange løb, at den ikke gider gentage øvelsen? Altså er det dermed sværere at opdrage/træne den? Eller kræver det bare mere tid? Kan man reelt godt få en lige så lydig hund, som man fx kan med en golden, så længe at træningen er afvekslende og spændende for hunden? :)

Grunden til jeg spørger er, at jeg rigtig gerne vil have en hund, der er opdragen og gør, som jeg siger. Det er ikke fordi at jeg vil træne hunden på højt plan, eller træne den i lang tid hver dag - jeg vil bare gerne træne den, så jeg får en rigtig medgørlig hund :)

05-08-2014, 10:28

https://www.facebook.com/groups/256449297757320/ (den store gruppe for bernerejere og -interesserede)

https://www.facebook.com/groups/278377628866594/ (rigtig god vidensdelings- og hjælpegruppe, her er ingen spørgsmål for dumme og tonen er god)

Reelt/ideelt set kan du vel få en ligeså lydig hund, træningen er bare anderledes.

Meeen når det er sagt, så vil jeg være ærlig og sige, at en del bernere har en tendens til lidt viljedøvhed, de er viljestærke, tænker selv og handler også ind imellem selv. Det er det, vi andre ser som racens charme - der skal lidt anvendt psykologi, lidt anderledes tanker omkring hund og træning til, og så en accept af, at man sjældent får en totalt slavelignende lydighedshund ud af en berner. Man får i langt højere grad en samarbejdspartner med sine egne meninger, og får man det samarbejde op at stå, så kan man nå langt.

Men hvis ønsket er en "rigtig medgørlig hund" og du dermed mener en rigtig pleaser, så ville jeg nok kigge på andre racer. Og ellers prøv at besøge en bernertræningplads, de starter snart op igen, og ligger pænt fordelt ud over landet (klik videre til de enkelte pladser)
http://www.berner-sennen.dk/traening/traeningspladser.aspx

Tit er det nemmere at danne sig en mening, når man ser hundene i natura....