Indlæg: 14

Oprettet af | Oprettet: 02-03-2014, 08:39

Hunden vil ikke spise

Hej

Mon I har oplevet det samme eller bare har nogle gode råd?

Jeg har en dværgpuddel på 9 mdr., og han har altid været småtspisende, men jeg synes, han bliver værre og værre. Og jeg synes, han er frygtelig tynd - man kan tydeligt mærke hans rygrad og alle ribben.

Han er grundlæggende på tørfoder, men det vil han kun spise meget lidt af og helst kun serveret som godbidder, når vi er ude og gå tur. Bliver det serveret i en skål, afviser han det fuldstændig. Og jeg har været igennem stort set alle mærker tørfoder.
Som supplement får han forskelligt, lige fra kogt kylling, kyllingpølse, leverpostejsmadder, fiskefrikadelle, alm. frikadelle ... you name it. Men efterhånden afviser han også alt det. Det eneste, der hitter lige nu, er flæskesteg, og så synes jeg, han bliver en dyr herre. Og det ville formentlig også kun være en periode, han ville gide det.

Jeg skal lige understrege, at han er ikke syg - har lige været til tjek hos dyrlægen, som sagde, at der intet var galt, og han er også superfrisk og legesyg. Han gider bare ikke rigtig spise sin mad.

Så har I mon nogen gode råd/tricks - eller kan I anbefale noget mad, der bare hitter hos alle hunde?
(I øvrigt - Barf er desværre ikke en mulighed)

Skriv et svar til indlægget



02-03-2014, 08:40

Åh ja, det glemte jeg - dåsemad gider han SLET ikke så meget som prøve at smage. Ikke engang når jeg har prøvet at varme det let op, som efter dyrlægens råd.

02-03-2014, 14:22

Og du har vel også prøvet at hælde lunt vand på foderet og lade det stå og bløde op? eller lunet det lidt i micro ovn?

Det kan være hormonerne der driller ham. Nogle hunde kan godt lidt fra maden når de begynder at komme i "teenage" alderen.

Jeg ved ikke hvad du fodrer med - men generelt er det ikke en god ide at tilbyde alt muligt oveni da det nogle gange kan forværre hvis hunden er lidt kræsen.

Du kunne hvis han er lidt til den tynde side overveje et høj energi foder med lidt mere fedt i, en overgang - det kunne måske også hjælpe lidt på kræsenheden, samtidig med at han ikke behøver spise så meget, da der netop er mere energi i sådan et foder.

02-03-2014, 16:08

Hvis dyrlægen mener han ikke er undervægtig, er han nok som han skal være - jeg kan også tydeligt mærke rygrad og ribben på min hund - hellere til den tynde side end den tykke.

Min nabos pudel var livet igennem også meget småtspisende og selektiv i, hvad han indtog - så i hans 13/14-årige lange liv, blev der kogt kylling i stor stil, givet leverpostej i maden, prøvet diverse vådfodre, og håndfodret med det tørre, såååh om du kan komme "spisevægringen" helt til livs, kan jeg tvivle på.

Men ellers vil jeg også, som beaglepack, foreslå lidt kogt vand på tørfodret og et høj energi af slagsen - mens det køler af, skulle duften gerne vække hundens appetit. Måske skal du også tænke på hvor mange træningsgodbider du gi'r - de hører jo også med i den daglige mængde kost, så hunden måske ikke er så sulten, når han skal ha' det egentlige måltid...

05-03-2014, 14:23

Tak for jeres svar - ja, jeg har prøvet tricket med at hælde kogt vand på tørfoderet, så det dufter af noget og at varme maden op af samme grund. Men næ nej, det kan ikke lokke den lille herre ...

Måske har I ret i, at jeg skal holde lidt igen med ved siden af-maden - og bare acceptere, at jeg har en småtspisende hund.

29-03-2014, 09:03

Heidi: Jeg forstår at du bliver "desperat" når din hund ikke spiser og at du føler at du er nødt til at give den et eller andet, så du i det mindste får et eller andet i din kære hund.
Problemet er bare at hver gang du tilbyder den noget nyt og lækkert(kylling, pølser, leverpostej, frikadeller osv osv), så gør du det bare sværere for dig selv.
Det er utroligt svært at lade være med at give den noget ved siden af, når den nægter at spise, men tro mig, det bliver bare værre og værre, hvis du ikke stopper med det.
Det er meget, meget få hunde, der er sultet ihjel foran en fyldt madskål.
Jeg kan huske da jeg var lille, så fik jeg lov til at sidde ved bordet til alle grøntsager var blevet spist op og hvis jeg ikke spiste dem, ja så blev de fandme serveret for mig næste dag. Jeg syntes at det var hårdt den gang, men helt ærligt, jeg havde jo ikke noget imod de grøntsager, jeg ville jo bare egentlig hellere have kød, sovs og kartofler og derfor afprøvet jeg mine forældre(ubevidst) ved at nægte at spise det og lade som om jeg var ved at kaste op når jeg fik en tomat i munden.
SELVFØLGELIG er det da ting man bare ikke kan lide og det skal man(hunden) jo ikke tvinges til at spise, men tro mig hunden vinder alt, alt for mange magtkampe om madskålen og det gør bare tingene værre næste gang man serverer maden for den.

Igen, jeg ved at det er svært, men prøv at tage kontrol over hvad din hund skal spise...

Med venlig hilsen
Peter

29-03-2014, 11:00

Nu tænker jeg jo at der har været en grund til at Heidis hund ikke ville spise optimalt.
Det kan sagtens hænge sammen med Calve Legg Perthes diagnosen som I nu har fået.

Når nu han skal til at et større forløb igennem - så følg dyrlægens anvisninger hvad foder angår. Det er så vigtig han får næring i form af gode fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler så han kan komme sig fuldt over operation og senere genoptrænings forløbet.

30-03-2014, 07:17

tak for jeres svar - det kan sagtens være en kombination, altså at jeg har været for blød og straks serveret andre lækkerier, hvis han ikke lige ville spise sit tørfoder - men ja, efter at han har fået konstateret Calve Legg Perthes, tænker jeg også, at den manglende appetit meget vel kan skyldes, at han har haft ondt og haft det skidt.

Jeg er nu skiftet til noget voksentørfoder, som dyrlægen har anbefalet og så forsøger jeg at få så meget som overhovedet muligt i ham. Men han er godt nok ikke nogen storspiser :o(

01-04-2014, 09:01

Selvfølgelig skal man lytte til dyrelægen, men man skal også huske på at dyrelægen har en god, endda meget god indtægt på at sælge foder...
Hvis min personlige læge undersøgte mig og sagde at jeg fejlet et eller andet og at jeg fremover skulle spise mad fra for eksempel mærket Princip og at det var tilfældigvis liiige et mærke hans solgte... Ja så havde jeg godt nok tvivlet på lægens omdømme...
Jeg mener absolut vi skal lytte til dyrelægen, men vi skal også huske på at salg af foder er en god del af hans levebrød.

01-04-2014, 09:30

Hos en sund og rask og smertefri hund synes jeg man skal tage "spisevægring" lidt mere roligt end der er tendens til. Min egen hund var ikke meget til mad de første 1½ år inden hun blev steriliseret. Hun var ranglet og lidt i den tynde ende, men da hun var glad og frisk og fin i pelsen lod jeg hende selv styre hvor meget hun ville spise....hun blev tilbudt mad 2 gange i døgnet og det hun ikke spiste inden for 20 min tog jeg væk igen. Ofte oplevede jeg at hun hellere ville have maden som belønning end bare spise den "gratis"....jeg syntes det var underligt, men på den anden side sætter vi mennesker måske også mere pris på det vi har kæmpet for:)
Efter sterilisationen fik min hund meget bedre appetit, men jeg kører stadig efter princippet at mad er belønning....nu får hun det i en foderbold og må arbejde for det på den måde. Hun har hele tiden spist helt alm tørfoder og jeg tænker at det ville have været at gøre hende en bjørnetjeneste at fodre hende med alle mulige godbidder da hun var småtspisende for så ville jeg have haft svært ved at sikre mig at hun var ordenlig dækket ind.

Jeg tænker at når du har sikret dig at han ikke har smerter eller er syg kan trappe lidt ned på anstrengelserne og se om du ikke kan gøre fodringen naturligt igen........børn kan nogen gange være sværere til at få til at spise jo mere opmærksomhed man giver problemet....mon ikke det også gælder for hunde

06-04-2014, 13:22

Ja, jeg har også fundet frem til, at den bedste måde at få ham til at spise sit (kedelige) tørfoder er ved at give det som belønning, sprede det ud græsset og lade ham søge efter det og eller på anden måde give ham det i leg.

Lige nu er alle principper dog sat på hold - nu skal han bare fedes så meget op som overhovedet muligt, inden han skal opereres, da jeg er bange for, at han kommer til at blive meget lidt spisende bagefter pga. smerter og ubehag.

Og ja, det er jo svært at vide, om en dyrlæge tænker mest på hunden eller sin indtjening - men indtil andet er bevist må jeg stole på, at min dyrlæge, som jeg ellers har ret god tillid til, vil min hund og ikke sin pengepung det bedste.

07-04-2014, 08:15

Han kan få tilskud der styrker hans immunforsvar før operation, efter operationen bliver han smertebehandlet, men om han fortsat er småtspisende, vil du finde ud af, og så snak med din dyrlæge, om han også har bedst af at få tilskud for det.
Da din hund er sygdomsramt, vil jeg også råde dig til at stole på din dyrlæge, både vedrørende kost, medicin og pleje angår.

07-04-2014, 09:54

Jeg er enig med Aase - følg din dyrlæges anvisninger.

Min ældste beagle har lige været ramt af spisevægring hvilket var helt unormalt for ham. Han havde gået og haltet lidt og efter et større detektiv arbejde har han nu fået konstateret spondylose. Han var meget smerteplaget - men kunne ikke tåle pillerne i første omgang, så han kom på binyrebark hormon, hvilket hjalp ham utrolig meget. Appetitten var det så som så med - så han fik kvalmestillende af dyrlægen for det var jo vigtig han spiste da det også er en del af helbredelsen - så fik han blod i afføring grundet ryggen fordi han havde smerter og dermed holdt igen på afføringen. - så fik han antibiotika kur - og er nu her en uges tid kommet sig så meget at han kan spise normalt igen.
Charlie er nu kommet på Cortaflex (gluccosamin tilskud) som han skal have resten af livet - han er på vej i bedring - me alt det her havde jeg ikke kunnet klare selv uden min dyrlæges hjælp.

07-04-2014, 13:55

Åh nej, stakkels Charlie, jeg føler med jer, Og ønsker dig rigtig god bedring med Charlie.
Men med ældre hunde, opstår tit alderdomsskavanker, og så er det godt med hjælp fra dyrlægen. Jeg har også måttet ty til prednisolon, Metacam, kvalmepiller, antibiotika m.m. for at hjælpe mine gamle hunde til at have et godt hundeliv også i senior - og veteranalderen. Så vi beholdt dem til de var 14-15 .½ år gamle.
Man skal bare huske ikke at give smertestillende samtidig de behandles med Prednisolon. Det kan maven ikke tåle. Columbine var i perioder på prednisolon i nogle dage, da hun havde nedfalden luftrør. Og de 2 allergihunde, jeg har haft samt Bella, er nogen gange startet behandlingen op med prednisolon, før Nisoral for gærsvampe og hudbetændelse.
Prednisolon hjælper på flere sygdomme, og mine hunde har ikke haft skader ved det. Men selvfølgelig brugt med måde, efter råd fra dyrlægen.
P.t. har Bella heldigvis i flere måneder været 100% allergifri.
Bella har mistet lidt muskler i bagpartiet, det ses, men hun kan stadig springe op i en stol, og bevæge sig fint uden smerter. Hun får nu Glyco.Flex som kosttilskud hver dag.
Ved lettere maveproblemer får hun ID Hils, og er der tegn på begyndende diare hjælper Zoolac pasta på det. Normalt får hun Z/D Hills allergikost.
Vores gamle hunde har også med jævne mellemrum fået taget blodprøver, både ved tandrensninger, operationer, og almindelige sundhedstjek, for at vurdere helbredstilstand.
Det er jo altid bedre at forebygge, hvis det er muligt, end at helbrede hunde, når de først er blevet alvorlige syge.

07-04-2014, 15:43

Tak Aase :))
Det går heldigvis fremad og jeg er så småt ved at lade ham komme mere ud på ujævn terræn af hensyn til musklerne. Han har været ude af smertestillende 2½ dag nu og jeg tror meget på det her gluccosamin.
Det har været lidt hårdt på det sidste - først Oscars tandkød hvor han fik konstateret epulis og sprængte Darwin en anal sæk som gav ham en byld som dyrlægen ikke havde set i mands minde og nu det her med Charlies ryg. Heldigvis kommer man igennem og finder ud af hvad man skal gøre - men nu må der helst bare ikke komme mere - lige nu!

Undskyld at jeg lige låner din tråd Heidi :)