Og vi har ramt de 8 måneder.

og de 7,3 kg.

Det handler selvfølgelig om Balou, i mandags d. 6/8 rundende han 8 måneder.

og ja han er en dejlig unghund, dog høre han ikke særlig godt efter i øjeblikket, og det er nok nærmere det dette indlæg handler om...

Jeg ved det er en face, som alle hunde skal igennem, men hvordan tackler jeg det bedst?

Han synes ikke at have meget brug for mig som ejer i øjeblikket, og jeg må mange gange sige hans navn MANGE gange når vi går tur (men snor) førend han bare kigger på mig. - og det er selvom vi altid har snakkede meget på vores gåture.

uden snor går han kun i hundeskoven, for der er jeg da sikker på han ikke kan komme til skade.

Men betyder denne alder at jeg skal begynde forfra med alt træningen med ham, eller kan han godt huske hvad han lærte da han var hvalp - også er det "i orden" at han ikke lige kan udføre det lige nu?

I det store hele er han jo en dejlig hund, og vi har mange gode år sammen, og jeg vil bare gerne gøre det rigtigt. :)

Nej jeg synes ikke du skal starte forfra, han kan det jo godt, men der er så meget andet spændende.

jeg ville ikke lade ham gå uden snor, nogen steder, hvis du ikke er helt sikker på at han kommer når du kalder, så heller en lang line, enten flex eller spor, alt efter smag og behag.

Personligt har jeg det sådanne, at siger jeg noget, vil jeg at min hund adlyder.

MEN i denne alder skal der tages hensyn, og jeg ville forslå, at træne- ta kontakt lidt mindre, og rose noget mere, så at det stadig er sjovt. også i perioder lave ynglings momenterne, og det han synes er sjovest, på den måde, er du stadig er i kontrol over hvad i laver, og han synes stadig det er sjovt.
Det er vigtig at slutte, når det er aller sjovest.

Takker for dit svar Eva.

Det "sjove" i det her er jo at i dag har vi en dag, hvor jeg har på fornemmelsen at intet er bedre en mor (mig), hvorimod i går havde jeg det som om han kunne klare hele verden på egen pote.

I dag hvor han så synes jeg er den bedste, ja der høre og adlyde han alt, og opsøge nærmest selv min kontakt.

Men ja jeg ville bare høre hvordan denne tid var, fordi det jo er første gang vi er der, eftersom Balou er min første hund.

Ja, den "hundeteenagetid" kan være vældig anstrengende og ens tålmodighed bli'r sat på prøve :);
Nogle dage "kører" det og andre ikke, så det er ikke tiden til at lære nyt, men bare gentage det hunden har lært i hvalpetiden, så skal I nok komme godt igennem...

Nogle hunde har så en "vanskelig" periode mere, ved 14 mdr's alderen, hvor de også "lukker" ørene - den har jeg ikke rigtig lagt mærke til, men når hunden er 2 år er det en sand fornøjelse, når man kan se, det man har trænet og måske kæmpet med, er lykkedes...

Herligt! Du er den glade ejer af en helt normal hund, som nu er blevet teenager. Jeg tolker dit indlæg som om, du har haft hunden fra lille? For så behøver du ikke være bekymret. Alt det, hunden har lært i den forløbne tid ligger endnu gemt et eller andet sted inden i det lille hundehoved, men lige nu.... Ja, vi ser det jo hele tiden i dch, hvor vi både har hvalpehold og videre. Og vi har selv to hunde. Alt er tilsyneladende glemt på et øjeblik. Nyd det, det er trods alt en sjov tid, hvor hunden skal prøve kræfter med alting. Husk for alt i verden, at det er dig der er lederen, og lad så hunden få lidt ekstra line. Det går over efterhånden som den bliver voksen og dens rigtige personlighed modnes. Det er meget vigtigt at være positiv hele tiden - positiv forstærkning, du ved.

Tina og kaj - jeg takker for jeres svar.

og Kaj ja jeg har haft glæde af Balou fra han var helt lille, hentede ham da han var 9 uger, så jeg ved derfor også hvad han har lært, og kan.. - jeg prøver også virkelig at minde mig selv på at det her er en periode, og at han ikke har glemt hvad jeg har lært ham, selvom jeg indimellem kan være i tvivl når han viser mig at han ikke har tænkt sig at gøre hvad jeg synes han skal gøre.

Jeg har aldrig gået til træning med ham, fordi jeg synes og føler at jeg havde overskuet og "heldet" til at lære ham de ting jeg synes han skulle kunne. - og han kan også sætte, komme når jeg kalder når han går uden snor, og holde kontakten til mig også ved mødet med andre hunde/mennesker.- ja det kniber jo så i øjeblikket, og må indrømme at jeg har overvejet om det er nu jeg burte starte til træning, men hvis det "bare" er fordi jeg har en hel normal hund der bare skal igennem en face, så er der jo endelig ikke grund til det? - tror måske imellem jeg er lidt nervøs for at komme ud på den anden siden med en uopdragen hund...

men ja som du skriver elsker jeg også et eller andet sted når Balou tosser rundt i sin egen lille forvirret verden :)