Ny papillon-hvalp

Hej forum.
Vores voksne papillon "Viktor" er nu mere end 3 år. Han har haft nogle socialiserings problemer hen af vejen - er ikke så glad for andre hunde og mennesker, og da vi samtidig godt kunne tænke os lidt mere liv i huset, så fik vi forleden en lillebror til Viktor.

Den lille ny hvalp er nu 3 måneder gammel, men har tilsyneladende et noget andet temperament end Viktor.
Hvor Viktor nærmest siger undskyld hvor han burde sige fra, så er lillebror helt omvendt. Ja den lille hvalp nærmest hvæser hvis man løfter ham op på et tidspunkt der ikke lige passer ham...
Ikke fordi jeg tror han har planer om at vil bide nogen, men han kan virke temmelig skræmmende når det tager ham - uden at jeg vil kalde ham decideret agressiv. Dertil er han for sød og nuttet.

Jeg har spekuleret over om det er når han er lidt for træt - og dermed prøver at sige fra ? Eller om han bare fra opdrætteren har været vant til at være "kongen" i familien og dermed lidt forvent ? Eller prøver han allerede hirakiets grænser af ?

Jeg - eller vi - prøver på at gøre ham hirakiet klart - siger NEJ! - når han hvæser og sætter 2 fingre forsigtigt sammen omkring hans mund.

Er det helt normal blandt hvalpe at der er den slags problemer eller hvad mener i omkring dette ??

Hej.

og tillykke med jeres nye hvalp.

Som udgangspunkt synes jeg at man skal kunne røre sine hunde hvoromhelst og nårsomhelst.
at man skal kunne ta deres mad eller deres ben, for tænk om de fik fat i noget de bare ikke måtte spise.
Men, nu er jeres hund helt ny, og lidt hensyn er OK.

Jeg har selv en gamel tæve på 10, og min JR på 2. den gamle er også så god som dagen er lang, og min JR kan stadig styre hende rundt som det passer ham, og det er gerne mig der må sige STOP for hende-hun søger mig feks i haven, hvis han begynder at ville lege vildt.

Da min JR var 4 mdr, oplevede vi at han knorrede af min datter da hun gav ham mad, jeg tog så skålen igen, gav den til min datter og hun lod som om hun spiste lidt af det, han satte sig selv ned og ventede pænt, min datter sat skålen igen og han fik et versgo. vi gentog det nogle gange og med alle mine 3 unger, og VI lærte vigtigheden i aat sige versko.

Jeg synes i skal gennem tænke, om der er et mønster i, hvornår han knorre af jer, er han træt, har han lige lagt sig vel til rette med et ben, eller hvordan. hvis han bare knorre, synes jeg i skal ignorer ham, altså ikke skælde ham ud. man kan komme ret langt ved at ignore den opførelse man ikke vil ha, og rose den man gerne vil ha.

Og så som Ina skriver, husk den gamle, og hjælp ham i sit leder skab.

Hej - og tak for svarene.

Jo - vi var godt klar over at storebror Viktor skal have al mulig opbakning og hjælp til at styre den lille temperamentsfulde Bob.

Det går faktisk også vældig godt !

Det er ikke sådan at Viktor virker skræmt når han er sammen med en anden hund han kender - men hvis vi går en tur i nabolaget så er han MEGET forsigtig med at snakke med andre mennesker eller hunde - ja går helst i en stor bue for at undgå kontakt.

Det er helt omvendt overfor lillebror. Her melder Viktor sig helt ind i kampen og viser sig som storebror der lige sætter Bob på plads når det er nødvendigt.

Nej - lillebrors knurreri virker faktisk værst når han er træt og ikke lige vil ha`at nogen piller for meget.
Tror vi gir det noget tid indtil han er faldet til . Han har kun været hos os i ganske kort tid, så han skal vel lære alt at kende først inden vi gør det til et problem :-)

Prøv også at lade være med at gå og bære på lillebror Bob i tide og utide. Nok er han en lille hund, men han har fire ben at gå på. Selvfølgelig skal han vænnes til at blive rørt ved, kigget tænder og ører, og blive tørret, det skal alle hunde, men det er sjældent de kan lide at blive båret og holdt fast, slet ikke som hvalp. Iøvrigt skal en træt hund have fred.
Viktor lader til at være en fornuftig storebror, der opdrager Bob på "hundsk". Vær glad for det, han er jer en stor hjælp i Bobs indlæring i hundeverdenen.