Indkald - gå uden snor.

Jeg har som udgangspunkt ikke det store behov for at Balou går uden snor..

I tirsdags tog jeg så i hundeskoven for første gang.. - og da jeg kom ind for lågen, mødte jeg en dame med en stor hund (Balou er jo en West Highland White Terrier), og ja sagde så at jeg ikke rigtigt kunne blive enig med mig selv om det skulle forgå med eller uden snor. - hun sagde "tag snor af og prøv"

Vi kig så en tur rundt i skoven med hende og hendes hund, gennem tur mødte vi vel en 5-7 andre hunde, og Balou klaret det bare så godt og så fint, både det at gå løs og det at møde andre hund (uden snor på).

Med denne gode oplevelse, tog jeg onsdag igen en tur fordi hundeskoven, og tog med det samme snoren af, der var ingen andre hunde i skoven, så mig og Balou kig bare rundt alene og træne kom og ellers hygge vi bare.

Pludselig kan jeg se en mand og en schæfer komme i mod os - jeg tænker jeg at det skal bruges som et led i træningen.. - jeg får kontakt med Balou og fastholder den i mens vi går hen i mon manden og hunden. jeg vil tror vi er en 10-20 meter foran dem max. så siger jeg til Balou "se hunden - du må hilse" og hundene hilser.

Manden som viser sig at være træner i politiklubben siger så, ja jeg holdte min hund lidt tilbage for kunne ikke se om du have snor på.. - men jeg må sige HOLD DA OP en kontakt du har med din hund, det er sjælden jeg ser det med så en ung hvalp.. - vi går så sammen en tur i skoven hvor Balou og hans hund leger og går sammen - god chance for Balou til at lære noget..- og på et tidspunkt skal de så hjem, jeg beslutter at min og Balous tur endnu ikke er slut..

Det sidste denne mand siger er - ja jeg er imponeret over den gode kontakt du har med din hund og den gode kontrol du også har over den i kontakten med andre hunde.

TROR I LIGE JEG KØRTE STOR SMILENDE FRA SKOVEN DEN DAG?

i går var jeg så atter derude og der møder vi en ældre dame, og det første hun siger er: du har godt kontrol med din hund...

i dag er vi atter derude og der får jeg virkelig sat mit kald på prøve - pludselig går mig og Balou på hver vores side af hænget - ikke jeg tror det er bevidst fra Balou side, han undersøger jo bare det hele - men det viser sig der er et hul (der er stort nok til Balou) og det er han så smuttet igennem. - må indrømme hjerte lige hopper en ekstra gang - men jeg sætter mig på hug og siger BALOU KOM (og viser ham hvor han skal igennem) - og vupti så står Balou ved siden af mig og vi går videre.

Ja undskyld men er altså en smule stolt og ville bare glæde min glæde med jer :)

Dejligt at starte lørdag morgen med sådanne glædelig læsning.

Tak fordi du delte.

Dejlig læsning og en god start for dig og Balou. Men husk også, at det er fordi du vil det og du er god til det. Og når jeg ved at Balou er en Westie og disse kan være lidt af en udfordring at opdrage, så gør det dig bare endnu bedre.

God hundeejer = god hund

Et stort skulderklap fra

Stella og Connie

Tak Eva og Connie :);

Jeg må jo indrømme at jeg bliver glad, når I skriver som i skriver (man skal jo ellers passe på,at tro man er noget - I ved Janteloven - det har adfærdet på en anden hundeside)..

Men ja jeg vil det her - ja jeg ved have en god hund og så må jeg vise det passe som hundeejer.. - jeg vil faktisk måske endda gerne have at Balou måske endda bliver den westie der gør at folk måske kan se de ikke behøves at være den lille hidsigprop der kun høre sig selv (hvis man kan sige det sådan) - men ja Balou gør da ingen ting uden han selv synes det er spændende og ikke for min blå øjne skyld - men så må jeg sørge for at der intet er mere spændende end det jeg vil have den til ;);

Har dog et andet problem med ham, han synes bestemt ikke det er sjovt at være alene hjemme mere end max. 2 timer :(

God dag til jer.

Ja- der behøves nogen som der kan vise at de der terrier, godt kan være dejlige hunde, når jeg siger at jeg har Jack russel, for jeg også tit afvide, "jamen er det ikke sådanne en lille hoppende hissig prop", men nææ-det er den jo ikke, om den bliver aktiveret rigtigt. men den er aktiv, og som Line så rigtigt skrev engang, man skal gøre sig fortjent til samarbejdet, og det er udfordringen.

Eva. det er helt rigtigt det du skriver.. og man skal virker gøre sig fortjent, Balou gør intet for mine blå øjnes skyld.

Hvor er det en dejlig beskrivelse, Wickie! Jeg kan genkende meget af det fra mig selv - man bliver sgu så stolt og glad :-D Jeg er bare så glad for alt går godt med den lille Balou :-);

Hvor gammel er det Balou er nu? :-);

Jep - som Eva skriver; jeg ynder at sige: samarbejde og kærlighed noget man i den grad skal gøre sig fortjent til med vores skønne terrierer (og andre selvstændige racer). Tilgengæld er den så bare så meget mere værd når man så får den :-);

Bare et godt råd fra en terrier-ejer til en anden:
Husk at overstøje med godbidder, kærlighed og fest/leg, når han kommer. Du skal forstærke indkaldet så meget du overhoved kan nu, så det ikke "forsvinder" når han bliver unghund, finder spændende dufte, løbske tæver osv. Indkaldet skal helst være så indprogrammeret at benene nærmest begynder at flytte sig før de når at tænke over det!
Forstærk også meget gerne for kontakten. Den kan også godt finde på at "forsvinde" senere når det går op for ham han har en god næse.

Jeg har forstæket med en klikker og efterfølgende godbidder. Når indkaldet var meget svært belønnede jeg udover med klik-godbid også med en trækkeleg eller med en bold ... Klikket kan selvfølgelig undværes, men er en let måde at forstærke rigtig adfærd. Vi er meget glade for klikkertræning og har brugt til fra Nala var 8-9 uger. I dag går hun næsten udelukkende løs, og er løs når vi er på træningsbanen - hun elsker at træne og vil hellere være ved mig/os end ved de andre hunde :-);

Jeg melder mig også ind i klubben af stole hunde-mødre ;-)

Det er dejligt at læse den slags solstråle historier, der er ikke noget bedre, end når man føler at man er på bølgelængde med sin hund.

Line Hansen:

Kan godt forstå du er stolt af Nala :) - Balou er 3 mdr. og i uge 11 er han 14 uger.

Ja man bliver sgu stolt, og jeg ved at ikke kommer let til nogen ting (selv om det faktisk virker let), og derfor har jeg også gjort tingene fra dag 1.

ex. beder jeg ham sæt sig når han skal have snor af og på, sådan har det været fra første gang (og endelig handle det bare om, jeg tænkte jeg ikke gad have en 10 kg. tung hund som hoppende rundt, når vi skulle ud) - og ja han sætter sig når vi er ved hoveddøren og han ser snoren (uden godbid);

Men det regner med godbidder når der noget jeg gerne vil have ham til, når han går løs får han godbid her og der, når han selvfølgelig har gjort sig fortjent til det. - jeg beder ham så om at sæt sig når jeg ex. har kaldt ham til mig, fordi det også giver lidt ro omkring at skulle modtage en godbid. - nu er det faktisk sådan at han nærmest automatisk sætter sig ved siden af eller foran alle (inkl. mig) og forventer at få noget for det SMILER.

Jeg arbejder så også på at ting ikke bare skal gøre fordi man får en godbid.. - jeg mener nogen gange når han kommer bliver han "bare" ros op til skyerne og tilbage igen og så videre igen.

Men jeg har et par problemer - det ene er ikke ret stort, men Balou kan ikke forstå hvad fri betyder, når jeg tager snoren af ham sætter han bare stadig og kigger på mig, og når jeg så går, går han med og efterhånden oplever han på egen hånd..

det andet problem er at han ikke har forstå hvad alene hjemme betyder, og er så ked af det.. - i onsdags var jeg på arbejde og der måtte min far hente ham efter 2½ time fordi han bare skrig uden pause.. - og jeg har ellers fra den første uge trænet og trænet og nogen gang går det også fint.. ;(

men ellers er han bare dejlig og også lærenem synes jeg :)

Inger Berger: nej det er så skønt når man føler at man er bedste venner med sin hund - og det nærmest elsker en ligeså meget som omvendt :)

Som de andre der har skrevet, synes jeg da også, du sagtens kan være stolt over, det går så godt allerede, men det med alenehjemme, er straks vanskeligere, når man som du og mange andre skal på arbejde, og man kommer nok til at gå for hurtigt frem i træningen, som så bli'r svært at rette op på, når man jo skal afsted.
At det går godt i starten skyldes jo nok, at hunden er lidt afventende det nye sted - når stedet ikke længere er nyt og hunden bli'r mere "bevidst" om, hvor dejligt det er med selskab, kommer problemerne - jeg har som sådan ikke noget råd, andet end at efterhånden vænner hunden sig til den rytme, man har i hjemmet og lærer at kende forskel på arbejds- og fridage.

At han ikke forstår fri-kommandoen er også et spørgsmål om tid - for at lette indlæringen, kan du sætte håndtegn på - jeg bruge at krydse hænderne og li'som sige : Over and out...

Hvis jeg lige har lavet noget sjovt med min, også siger fri, ja, så for jeg også stadig alt hans opmærksomhed, for tænk om jeg fandt på mere. jeg går som regl bare frmead uden at kikke på ham, så det synes han ret hurtigt det er lidt kedeligt.

Jeg skal bare sige: Wow, hurra! Det er helt fantastisk at læse sådan en success historie!