For 2 dage siden hentede jeg en lille gårdhund på 7 mdr. Jeg købte hende, for senere at skulle bruge hende til agility, da hun nok ville kunne være en del hurtigere end min hønsehund. Også fordi jeg ville ha en lille/mellem hund denne gang. Og gårdhunde er jo fyldt med energi mange gange og det var lige det jeg ville ha!
Men hun er lidt nervøs. Det så jeg da jeg hentede hende, men jeg vuderede, at det gik så hurtigt over, at det ville blive lidt bedre mindst, med alt det træning vi skulle.
Men nu er jeg i tvivl.. Jeg har RIGTIG dårlig samvittighed, men jeg er faktisk bange for, at hun alligevel er FOR nervøs. Hun sidder på mig konstant og det var slet ikke min opfattelse hos den anden ejer. Ikke på den måde i hvert fald. Jeg ved godt det kun er 2 dage siden vi har hentet hende, men hun er blevet så gode venner med min anden hund og hun er meget tryg ved mig, men de andre i huset og nye mennesker holder hun sig fra de første minutter.
Desuden er hun meget skrøbelig på den måde, at hun egentlig ikke er super begejstret udenfor og hun er bare så kræsen med mad, havde ellers spurgt ind til det, for at være sikker både med mad og legetøj..
Jeg mangler råd, jeg føler mig så skyldig, jeg er lige ved, at tude!
Jeg går bare så meget op i agility og træning, at jeg vil ha en aktiv hund. Jeg er bange for, at hun slet ikke passer til mig og min hverdag alligevel..
Hvordan ser i på det? Hvis jeg virkelig finder ud af, at hun ikke kan blive den agilityhund jeg ønskede og købte hende for, så er det vel bedre at finde et andet sted til hende, et sted som bare skal bruge hende til den hyggehund hun åbenbart er og som ikke får mange gæster konstant.
Hvad synes i, jeg har virkelig brug for, at høre hvad andre siger!
