Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 20-02-2012, 14:00

Hvalp agrasiv mod andre hunde

Min hvalp på 5 måneder er akrasiv på større hunde og nervøs gæmmer sig bag mig når der kommer andre hunde hen til den, kommer den for tæt er den ved at angribe den anden. det er en chi/pomeranian han jeg har.
hvad kan man gøre ved det???nogle gode råd

Skriv et svar til indlægget



20-02-2012, 15:53

Kære Bettina.

Som Beaglepack skriver er din hvalp usikker og ikke aggressiv. Din hvalp er meget lille (både aldersmæssigt og fysisk) og giver signal til de større hunde (som jo let kan komme til at vælte den og skade den) om at de skal holde afstand. Når den så løber over til dig for at få noget sikkerhed og de store hunde følger med, vil den jo her føle sig trængt op i en krog og igen signalere at den har brug for at hunden flytter sig lidt væk.

Du skal blot gå videre og ikke stoppe op og forlænge situationen hvor det er ubehageligt for den. Typisk vil det også gå ud over andre hvalpe, da de er voldsommere end andre hunde og endnu ikke mestre hundesproget til fulde. Når din hund selv bliver voksen og vokser sig mod til vil den forhåbentlig holde op med at reagere negativt. Du skal ikke tage din hund op, for det vil dels få de andre hunde til at øge interessen og dels vil den ikke lære at kunne håndtere situationen selv.

Du skal tænke på at din hund er MEGET lille og det kan ikke forventes at den vil kunne komme til at tumle med store hunde, da dette også vil udgøre en fare for at den bliver væltet om kuld mv. Har din hvalp har dårlige oplevelser med at blive væltet om kuld osv? For det vil helt sikkert forstærke dens usikkerhed næste gang. Den skal have positive oplevelser.

Min egen hvalp på 10 mdr. har samme "problem" som dig. Det er dog blevet bedre med alderen, fordi han er vokset fysisk og mentalt (jeg har en corgi, som er på størrelse med en forvokset gravhund). Han er lidt usikker af sind og har oplevet som lille at blive trumlet ned og væltet og hvor der har været store hunde der har løbet imod ham i fuld fart. Også oppe fra bakker af, så det har virket rigtigt voldsomt. Min hvalp er meget dygtig til at snakke hundesprog og er meget underdanig når han møder store hunde. Her lægger han sig ned og vil ikke lægge op til noget. Det sker så at nogle hunde ikke respekterer disse signaler og alligevel er for voldsomme. Dette gælder især store, klodsede hvalpe som retrievere/schæfere mv. Disse får så et ordentligt møgfald ved at han knurrer/ viser tænder/ gør vredt mv. For det meste respekterer de dette, men ikke altid og så tager han til i styrke.

Det er helt okay at din hund siger fra. Det skal den jo hvis den føler sig presset. Men man skal blot gå videre fra de hunde, som din hvalp ikke "snakker samme sprog som" og blot være sammen med de hunde, som du ved den kan med. Hvis de hunde der "generer" ikke respekterer din at din hvalp siger fra, og de følger med når du går videre, skal du bede hundenes ejere om at få styr på deres hunde. Du skal sætte grænsen og sørge for at få dårlige oplevelser stoppet.

Du kan prøve at arrangere nogle rolige møder med større hunde (kun en ad gangen) du ved er god til små hunde og så kan I forsøge langsomt at lade dem nærme sig hinanden. Evt. kan I gå en tur sammen med hver jeres hund i snor og blot lade dem gå og snuse. Så vil de vænne sig til hinanden. Når din hvalp opfører sig selvsikkert og snuser og viser interesse for den anden hund skal du rose helt vildt meget og give en masse lækre godbidder. Du skal rose HVER gang din hvalp gør det du godt vil have og sørge for at dette hænger ved. Du må ALDRIG skælde hvalpen ud for at sige fra over for andre hunde. Den reagerer helt naturligt i en presset situation. Hvis du skælder den ud vil du være med til at optrappe konflikten og den kan nu hverken klare situationen med den anden hund ELLER stole på sin ejer, da den ikke ved hvad der gøres forkert.

Puha... sikke et langt svar. Jeg håber du kan bruge det til noget :)

21-02-2012, 05:36

Jeg er helt enig, og sikke et dejligt langt svar.

jeg synes også det er helt ok at hjælpe sin hvalp, med at sige fra, ved med ens kropssprog at sige gå væk til de andra hunde, altså når ens hund er bagved en, så ta en hånd frem, som en bremse, og få de andra hunde væk, man skal selvfølgelig ikke råbe og skrige, men holde sin plads.

Jeg har engang mødt en nær liggende schæfer kennel, på tur, 4 løse schæfer som kom løbende imod os, men den lille løb fluks bag mig, og jeg rettede mig op, og blev stående, ikke truende, men stående, min gamle nåede næsten helt hen til mig, og hilste så på de andra hunde, med hoved lavt og halen, lige og viftende. den ene han hund ville hilse på min den lille, men her tog jeg en hånd frem, og tænkte nej. og det respekteret han. her efter gik deres ejer den anden vej, og fik kaldt dem med.
det var en ret hæftig oplevelse..som forløb stille og rolig.

24-02-2012, 20:22

IIh dog tark for alle jeres høflige svar, den anden hund var dog i snor og ikke vildt større end min hanhund, men ja må bare arb stille og roligt på det når en anden hund vil hilse på og min hund så ik lige vil men istedet helst vil gæmme sig væk bag mig. men tror så jeg vil vise min hund ved at klappe den anden at det er ok måske det vil hjælpe??:) ved mennesker er han lige sådannen. så ja usikker på andre dyr og mennesker tør siges s

25-02-2012, 00:48

Hej igen :).

Mht mennesker så skal du sørge for at dem der vil hilse ikke rækker ud efter ham mens de står foroverbøjet med ansigtet mod ham. Dette er et meget truende signal og nærmest et personligt angreb set fra hundens side.

I stedet skal du bede folk om at sætte sig på hug med siden til og kigge væk fra hunde. Måske med en godbid i hånden, og så sørge for at han selv tager initiativ til kontakt. Når så han gør det skal du rose rigtig meget. Ikke noget med at klappe ham på hovedet osv, men folk skal bare sidde stille og roligt med godbidden og hvis han så bliver tryg kan de så småt ae ham lidt.

Du må for alt i verden ikke løfte ham op til dig og lade folk klappe ham, for så er han fanget og kan ikke komme væk, og vil måske føle sig nødsaget til at gøre udfald, og den situation skal han ikke sættes i.