Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 10-02-2012, 10:16

Hvilken race hund passer til os?

Hej :);

Min kæreste og jeg går og snakker alvorligt om at få en hund sammen. Vi bor i øjeblikket i ungdomsboliger og har ikke lyst til at få hund før vi (forhåbentlig snart) flytter til enten en større lejlighed eller et lille rækkehus med have hvis det er muligt. Så vi kommer altså til at have enten ingen eller en lille have.
Vi er begge nogle rigtig hyggedyr der elsker at lege og nusse indenfor, så det skal helst være en hund der kan lide det samme.
Vi studerer begge og arbejder ved siden af, så der er tit en af os hjemme midt på dagen. Det længste vi begge kan være væk på en dag er 8 timer, selvom det vil være sjældent.

Vi har begge haft hund før hos vores forældre da vi boede hjemme (vi er begge 21) og vi er klar til at bruge energi og tid på at opdrage hvalpen.
Jeg har læst rigtig meget om hunderacer og er faldet for blandt andet disse:
Labrador, beagle, newfoundlander, berner sennen, samojede,mastiff, grand danois.
Vi vil meget gerne have en stor hyggelig hund der kan blive rigtig velopdragen.

Men jeg vil rigtig gerne høre input fra jer. Hvad synes i om de racer jeg har nævnt, og har i ellers andre ideer/meninger om en hvalp til os? :)

Skriv et svar til indlægget



10-02-2012, 15:48

Jeg synes jeres valg af race, er afhængig af, hvor I kommer til at bo - det er ikke smart med de store racer og eksempelvis en 2. sals lejlighed u. elevator, det bli'r for belastende både for hunden og jer, der skal bære den op og ned, indtil hundens knoglebygning er stabil nok.

Af dem du nævner har newfoundland og samojede brug for en del pelspleje for at trives optimalt, det må man også gøre op, om lysten er til det - grand danois'en har brug for korrekt fodring i de første år + ret meget foder som voksen, altså en pæn udgift på budgettet.

Hvis I ikke er til meget udendørs aktivitet, er det selvfølgelig mest rigtigt at vælge en race, der kan fungere fint indendøre uden det store motionsbehov, men egentlig mener jeg de store tunge racer har brug for noget plads omkring sig, så kommer I til at bo "småt" ville jeg kigge på nogle mindre racer...

15-02-2012, 15:04

af mindre racer kan en Volpino Italiano anbefales! en lille hund med massere kærlighed og energi. Den tror den er en stor hund og vil de samme ting. de bliver mellem 5 og 7 kilo. ellers en tibetansk spaniel hvis i er mere til en rolig sofahund.

16-02-2012, 14:38

Prøv at skrive "valg af race" i søgefeltet ovenover. Der finder du omkring 560 indlæg om emnet.
Det er meget svært at anbefale en bestemt race til andre. Jeg synes en god måde at finde frem til racen på er, at man i første omgang helt ser bort fra spørgsmålet om race. Vær helt åben, og sæt jer så ned med papir og blyant og lav to lister: en liste skal handle om hunden: størrelse, sind, adfærd, aktivitetsniveau osv. Den anden liste skal handle om, hvad I kan tilbyde hunden: lange gåture, udenomsplads, tid, træning eller ej, samvær med andre hunde osv.
Så får man måske et helt andet billede end det, man havde i forvejen. Gipote´s lille test kan også give et fingerpeg (jeg testede mig selv og fandt bl.a. frem til, at islandshund ville passe fint - og sådan een har jeg).
Der er også gode racebeskrivelser både her på gipote og hos f.eks. DKK. Efterhånden vil der tegne sig et billede af, hvor i den store hundeverden I havner - og så er næste skridt at komme igang med at møde VOKSNE hunde af de forskellige racer. Man kan tale med opdrættere, eller man kan måske besøge den lokale DcH på en træningsdag og se sig omkring.
Det er en lang vej, men det lønner sig. Man skal ikke lade sig forføre af en lille nuttet hvalp - for den er ikkke hvalp særlig længe (til gengæld er det en skøn tid, mens den er det).
En god blandingshund kan man også overveje, men her kan det være mere usikkert hvilke egenskaber, der går i arv fra forældrene. Hunden t.v. på mit profilbillede er en skøn blanding af bordercollie, golden retriever og kleiner münsterländer, som vi overtog da den var 1½ år gammel. Herlig hund!
God fornøjelse og held og lykke!