Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 12-12-2011, 17:05

Min hund bider ting i stykker

Hej alle
jeg har en dejlig blandings tæve på 8 mdr (golden/cocker);
hun er på mange måder en virkelig fantastisk hund!
MEN: hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde (6½ time) har hun bidt noget i stykker
2dyner, 2puder, topmadras, lagner osv osv
men hun er aldrig "igang" når jeg kommer hjem (altså har aldrig taget hende i det);
hun tygger ikke i ting når jeg er hjemme

hvad skal jeg gøre?
kan virkelig ikke forstå hvad der går galt.
hun har en kong med leverpostej, tyggeben, hendes bamser som hun har haft alt den tid jeg har haft hende (dem passer hun godt på);

har brug for HJÆLP!

Skriv et svar til indlægget



12-12-2011, 20:24

Jeg er enig med Ina. Din hund skal have din opmærksomhed, evt. aktiveres lidt, luftes, og spise og så falde til ro igen, FØR du tager på arbejde. Når hun er alene hjemme, skal hun være tilpas og "mæt" så skal hun bare sove. Da har hun ikke brug for legetøj og store tyggeben.

Jeg ved ikke om hun har adgang til hele hjemmet, men udfra det hun bider i forstår jeg, hun har adgang til dit soveværelse, og hun bider nok i sengetøjet, straks du går ud af døren, hvor hun føler sig forladt. I løbet af alenetiden, falder hun så til ro, så derfor oplever du hende ikke i bideriet.

Har du ikke mulighed for at "flytte" hendes værested, til køkken eller bryggers, et sted hvor hun kan have sin hundeseng, og føle sig tryg. Et sted hvor der ikke er fristende ting at bide i. Ingen mad, ingen sko, o.s.v. må stå fremme. Med en radio tændt. Så hun ikke forstyrres af andre lyde.
Du kan så smide nogle tørkiks, eller et lille tyndt tyggeben på gulvet, og uden ord, forlade hjemmet af gadedøren.
Hun er stadig en ung hund på kun 8.mdr. Så hun er stadig for ung til at have hele huset til sin rådighed. Hvilket hun da heller ikke har behov for.

12-12-2011, 20:55

Bare rolig - du er ikke alene.

Vores dejlige Labrador hanhund på næsten 8 måneder er også slem til at bide diverse ting i stykker.

For at sige det kort - hvalpe i den alder er i "lømmelalderen", men det bliver selvfølgelig ikke bedre, hvis de bliver ladt alene hjemme. Husk på VI - altså os mennesker er hundens "flok" og dens ledere.

Det betyder - efter min mening - at din hund føler at flokken forlader den, og dermed er den nødt til at "finde på noget" indtil flokken kommer igen.

efter at vi er begyndt at gå længere, og træne mere "med næsen" - er det blevet meget bedre.

Jeg ved godt at det ikke er så sjovt, men har fundet ud af at han er MEGET mere rolig, hvis jeg har taget en lang tur med ham om morgenen inden jeg går. Derudover gemmer vi lidt godbidder rundt omkring i lejligheden - f.eks. på reolhylder, i hjørner, under borde, langs med kanter o.s.v.

Det er også med til at sætte hans trang til at "ødelægge" noget ned. Så efterhånden er det sjældent at vi kommer hjem til noget der er ødelagt - undtaget hans eget legetøj.

Vi var heldige at få hjælp af en som er igang med uddannelsen som adfærdsterapeut - hun har virkelig hjulpet os på rette spor. Husk - det er i 99,9% af tilfældene IKKE hunden, men os mennesker, som har problemet. Her tænker jeg specielt på at sende forkerte / eller ikke de samme signaler om den samme ting.

Held og lykke med den lille.
MVH
Jan

26-03-2016, 06:27

Hej.

Vi har en Labrador han på snart 3 år som bider ting i stykker om natten når vi sover om dagen er han ude i sin hundegård.

Er der nogen der kan komme med et par gode råd.??

26-03-2016, 13:00

Hvis han opholder sig hele dagen i sin hundegård, keder han sig sikkert eller ligger i læ og sover. Om natten holder han sig så i stedet aktiv ved at være vågen og bide ting i stykker.
Jeg tror i skal ændre meget på hans hundeliv, både om dagen og natten.
Begynde opdragelse og indlæring forfra som med en hvalp, så han får en adfærd som en velfungerende familiehund, der går ture, aktiveres, fodres og sover, også opholder sig inde et sted i hjemmet alene hjemme, et trygt sted med sin hundeseng, lys og lidt radio tændt, uden fristelser til at underholde sig selv ved at bide i ting. Luk evt. af ind til stuer og soveværelse med et børnegitter. Smid lidt godbidder på gulvet, når i går hjemmefra uden mange ord.
Hundegården bør efter min mening, kun være hundens opholdsted af kortere varighed, og kun når i er hjemme.