Hej Maj-Britt,
God idé at nævne det med blod i afføringen hos dyrelægen når du alligevel skal derned. Hold også øje med om der kommer mere/mindre fra nu, eller om der er en sammenhæng mellem hvad han har fået at spise før der kommer blod med ud. Ta' evt. en afføringsprøve med derned - her i vinteren kan i bare opbevare den udenfor i en alm. lortepose :-);
Uanset hvad blodet skyldes erklærer jeg mig enig med alle de andre - SKIFT FODER!
Man kan ikke købe "Dyrelægens Hvalpefoder" i de supermarkeder jeg kommer i, så jeg har ikke set den aktuelle ingrediensliste (og har heller ikke kunne finde den på nettet - det er foruroligende synes jeg). Min erfaring er dog at foder der sælges i supermarkeder efter min skala er lavkvalitet.
Efter min mening er et produkt af lav kvalitet når det er tilsat kunstig fremstillet protein (f.eks. Vegetabilsk proteinekstrakt). Min tanke er at hvis der er brug for at tilsætte protein fremstillet på et lab til foderet må der været et kritisk lavt indhold af kød og gode grøntsager i!
Desuden mener jeg at forholdet mellem kød og grøntsager skal være ca. 60/40. Størstedelen af kødet skal være KØD og ikke bare animalske biprodukter (som jo typisk er næb, klør, hove, organer mv.). Kødet kan også være melet – her skal man være opmærksom på at det skal være f.eks. kylligeKØDmel og ikke bare kylligemel, da sidstenævnte højst sandsynligt vil være mel af knogler, klør mv.
Foderet må ikke indeholde hvede og skal have et så lavt indhold af andre korntyper, som muligt – byg, ris mv. er ok, men jeg mener ikke der skal været et ret højt indhold heraf – i naturen vil ulven aldrig stille sig ud på en mark og spise korn, men vil spise maver fra drovtyggere – indholdet af græs og korntyper synes jeg derfor ikke så være højere end hvad de vil få herfra.
Første (og evt. 2,3,4,5 osv.) ingrediens skal være kød (og helst kødmel, da det er kød der er tørret) - herefter skal komme grøntsager, senere bær/frugter og så urter.
Ris (fortrækningsvis brune ris) er godt i små mængder, men ofte er der meget i - det skal man lige holde øje med - ofte står der "en slags kød, brun ris, hvide ris" - da ingredienserne står i rækkefølge efter hvor meget der er i, kan man i en sådan tilfælde komme ud for at der faktisk er mere ris end kød i foderet. Det samme ser man nogengang med majs. Dette mener jeg ikke er et godt forhold!
Generelt skal alt indeholdet i foderet, efter min mening være godkendt som menneske-mad. Det er ikke et krav i EU, men er det f.eks. i Canada og USA – foder herfra mener jeg derfor altid er i langt bedre kvalitet. Fritureolier og animalske biprodukter er gode eksempler på ting der bare ikke burde være tilladt at putte i hundefoder, men ofte er det i foder produceret i EU!
Fyldstoffer generelt er selvfølgelig også udelukket i foder (der af min mening) er højkvalitet!
Jeg vil anbefale dig at prøve Regal (som Beaglepack foreslår), Taste of the Wild, Orijen, Acana, Luposan, Markus Mühle eller Wolfsblut. Du kan bestille smagsprøver hjem, så du kan prøve hvad der er falder i din hunds smag. Mange af fodermærkerne kan må få i et All-Stage foder - hermed behøver du ikke at fodre med "hvalpefoder" (der forresten er et "fænomen" der er opfundet af foderproducenterne - det er ikke nødvendigt og faktisk ofte mere skadeligt end godt, at opdele foder i hvalpe og voksenfoder).
Jeg har fodret med Olivers tidligere - det fungerede hun rigtig godt på, men de har ændret lidt på ingredienslisten og har vidst også flyttet produktionen til EU, så der vil jeg ikke købe foder længere!
God bedring til din hvalp :-);
Vuf fra Line
Når du kommer til din dyrelæge, vil han/hun sikkert foreslå dig at skifte foder, som vi også har gjort. Her skal du huske at dyrelægen/klinikken tjener penge hver gang de sælger dig det de har ude i deres salg og at deres mening derfor tit er farvet her. Desuden er der på dyrelæge uddannelsen kun en lille smule ernæring-undervisning – hvis dyrelægerne skal vide mere end det de lære på ét kursus på andet året skal de tage en seperat uddannelse (veterinær ernærings terapeut). Mange dyrelæger ved noget om foder, men ved ikke nødvendigvis mere end dig og mig! Dyrelæger ved at de skal sælge det foder de har ude i deres salg og tænker derfor kun “hvad er bedst blandt det vi sælger” og ikke “hvad er bedst af alt foder på marked”.