shar pei adfærd

vi har fået den dejligste shar pei.. en tæve på nu 14 uger..
vi har ikke haft shar pei før, men min kæreste har haft hunde omkring sig hele livet og er "dygtig" omkring opdragelse osv,,men men,,den kan han nu også pakke lidt sammen nu for vores lille tæve pige nahla er bare lidt anderledes end det han også er vant til..
vi undersøgte meget onkring racen ind køb og kom frem til den konklusion at det IKKE er en kamphund men blev forsøgt brugt sådan pga af dens rynker osv men den sind er ikke til det..
nå men ud fra min opfattelse så har vi en dejlig pige som går rimeligt godt i spænd med en killing som vi "reddede" fra en rasteplads for 3 uger siden og mine drenge på 7 og 10 er gode og rolige omkring hende...
hun bliver socialiseret hver dag,,både hjemme,ude på besøg med i skole, på job osv..
jeg kan godt se at hun indimellem bliver lidt for vild i hendes leg og bider lidt hårdt i katten og indimellem "skælder" hun os lidt ud med brummen og nappen når vi forstyrrer hende i noget hun lige synes er så hyggeligt eller hvis legen bliver lidt for vild,,,men jeg har hele tiden tænkt,,nå ja hun er en lille hvalp og vi irettesætter hende selvfølgelig hele tiden,,,roser når hun gør ting rigtigt osv.
for nogle dage siden skulle hun så have den anden vaccine og hendes dyrlæge som vi møder for første gang siger,,,nå ja men det er jo en kamphund..tog hende op på et bord og vupti vupti,,rodede med hende lynhurtigt og hun har ellers behov for at se folk lidt an og da han så lige vil se hendes tænder reagerede hun hurtigt med at snappe ud efter ham...han sagde,,se det er det jeg mener og det var det jeg regnede med ville ske...tror nu ikke at nahla ville bide ham men hun "advarer" ikke rigtigt inden at hun bliver irriteret..
nå men nu er jeg alligevel blevet lidt nervøs men også lidt sur på dyrlægen..
vil så gerne hvis nogen med kendskab til shar pei ville kommentere lidt..jeg er slet ikke selv nervøs for vores pige sammen med os,men da hun er lidt reserveret også som racen normalt er kan man da godt være bange for at hun ville bide efter "fremmede" en dag..hvad gør vi udover at irettesætte hende hele tiden,,,rose hende for alt godt osv...på forhånd tak..
mvh maibritt

En Shar Pei er en hund som førhen er avlet og brugt til hundekampe.
Det er en race, som kan være meget svær at socialisere (med andre hunde) - og en stor del af dem har problemer med aggressivitet.

Jeg bliver allerede en smule bekymret - nu du nævner hun har snappet efter dyrlægen. En hvalp på 14 uger der allerede markerer på den måde, vidner om et temperament der kan gå hen og blive problematisk.
Jeg synes ikke du kan bebrejde dyrlægen. En dyrlæge er nødt til at "gå til" hunden, og som dyrlæge må man gå ud fra, at hunden ikke reagerer med udfald - ved mindre den har ondt et sted, og han/hun på den måde selv har "bedt" om reaktionen.

Det er helt utroligt, altså HELT UTROLIG vigtigt, at hunden bliver socialiseret. Næsten al socialisering sker indenfor de første 16 uger af hundens liv - og det kan sjældent gøres om. Især ikke når du har valgt dig den race, som du har.

Jeg vil råde dig til at allierer dig med en dygtig hundetræner, og derefter at begynde på positiv træning snarest muligt. Gerne en med kendskab til racen - da du og din familie vidst ellers får munden lidt for fuld.

Hej Maibritt,

Helt generelt er Shar Pei jo en meget "beværlig" race, og i har klart kastet jer ud i en stor udfordring. Med to børn og andre husdyr, kunne jeg være bange for den måske er for stor. Forhåbentlig ikke!
Det er rigtigt at en Shar Pei ikke er en kamphund, men det er en muskelhund - og oveni at den er enorm stor og stærk, er den også meget reserveret og territorial - det kan være det der har været skyld i dens snap efter dyrelægen!
Jeg er selv kæmpe fan af Shar Pei'er og synes det er nogle fantastiske hund, men regner ikke med jeg nogensinde får en, da det vil kræve et enormt overskud (jeg ikke regner med at få de næste 30-40 år) - lidt på højde med at have en Malamute f.eks.

Et af mine hundevennepar har en Shar Pei. Jeg passede hende et par timer så sent som igår :-) Hun er en SKØN hund, men der ligger et ENORMT arbejde bag. Mei Li som hun hedder er 11 mdr. Hun har altid leget meget voldsomt og har da også væltet en del hunde i området omkuld i sine yngre dage - efter hendes første løbetid, faldt hun meget til ro og nu er det kun almindelige "rolige slåskampe" og fangelege. Hun leger sjældent med fremmede hund, men har mange venner herhjemme i området!
Hun har også med tiden lært at hun er væsentlig større og stærkere end de fleste og passer derfor mere på end tidligere. Min terrier Nala er hårdfør og de har derfor altid leget meget sammen - faktisk næsten hver dag (vi bor i samme område og mødes tit til play-dates).
Mei Li er i hundeskove næsten hver dag, eller ihvertfald 3-4 gange om ugen - Det er en absolut nødvendighed at gøre det med en Shar Pei, især når den er hvalp, hvis ikke man vil have en farlig cocktail - en reserveret, stærk og utilregnelig hund ...
Desuden er Mei Li kun alene 4 timer om dagen - de arbejder i skift, så der næsten altid er en hos hende - hvis det lige kokser en dag, er hun hos mig, eller nogle af de andre i området.
Der er blevet gjort enorm meget ud af at socialiserer og træne Mei Li og det er der kommet en fantastisk hund ud af - hvis jeg skal have en Shar Pei skal det være en som Mei Li :-)
Mei Li er faktisk så dygtig at hun lige har bestået niveau to indenfor Rally-O :-);
Mei Li's eneste "fejl" er at hun ikke er dygtig til indkald, men her er hendes ejere igang med at lære hende at lystre en fløjte og det hjælper helt klart - at indkaldet "KOM" er ødelagt er ikke Mei Li's skyld ;-)
Mei Li's ejere har ingen børn og de bruger derfor deres tid på hende - jeg kan ikke se de kunne have fået en så godmodig og skøn Shar Pei ud af det, uden alt den tid de har lagt i hende!
Jeg har aldrig set Mei Li bide eller blive aggresiv, men hun er reserveret - os kender hun så godt at der er ikke noget, men igår gøede hun f.eks. af min nabo og ville ikke kæles af hende. Hun flytter sig også fra os hvis vi laver pludselige bevægelser mod hende ...

Hvorfra i landet bor i?
Jeg vil selvfølgelig ikke love noget, men hvis i ikke bor så langt væk, er jeg sikker på at mine venner gerne vil mødes med jer. Så kan i dele lidt erfaringer - hvis der er nogle der har gjort alt det rigtige er det ihvertfald dem!
Vi bor i storkøbenhavn/nordsjælland.

Jeg har fundet en gammel tråd herfra gipote om en aggresiv Shar Pei:
http://www.gipote.dk/hunde-forum/7-Adfaerd/emne/850-Aggressiv-over-for-fremmede-hunde-

Her er også en om en Shar Pei der uden advarsel har bidt ud efter sin ejer:
http://www.gipote.dk/hunde-forum/7-Adfaerd/emne/538-Bider-naar-jeg-roere-ved-hendes-foedder

Jeg vil nok anbefale at i begynder at træne på at vise tænder, åbne munden helt, vise/klippe negle, kigge øre, ligge på ryggen osv. - altså alle de ting en dyrelæge vil gøre, sådan at det næste gang hos dyrelægen ikke er en så stor krænkelse for hende. Giv hende guffer hver gang i gør disse ting, så det er gode tíng hun forbinder med det og ikke en dum dyrelæge (men jeg er nu enig med Kathrine, det lyder ikke til at han gjorde noget galt, udover at provokerer dig lidt med hans kommentarer måske, men sådan er det når man har en "gammeldags" kamphund - det kommer du til at høre for tit!).
... Og så skal i ud blandt en masse hunde. Find nogle hundeskove tæt på jer på denne side: http://www.hundeskovene.dk/ - Inden i tager jeres hvalp med derud skal i lige gå en tur derud selv og tjekke om de hunde der kommer der er venlige - det er utrolig vigtigt at jeres hund kun får succesoplevelser i møde med andre hunde ...

Jeg vil også synes det er en mulighed at i kontakter Shar Pei klubben, eller nogle af de store opdrættere - de vil altid gerne hjælpe med gode råd. En adfærdsbehandler der før har haft med Shar Pei'er at gøre, vil også kunne give jer nogle gode (omend dyre) værktøjer.

Mvh
Line :-);

Ps. Animal Planet har lavet en video af Shar Pei'en: http://animal.discovery.com/videos/dogs-101-shar-pei.html :-)

Jeg er generelt enig med dig, Line :);
Udover at en Shar Pei ikke er en muskelhund - da muskelhunde som oftest kategoriseres som værende hunde avlet og brugt til storvildtjagt, som f.eks. den Amerikanske Bulldog. :) En Rottweiler er heller ikke en muskelhund - at være muskelhund har intet med muskelmasse at gøre, men hvad den er avlet til i "tidernes morgen". :);

Et af problemerne med muskel og kamphunde, er at de ofte har brug for mere afstand end andre hunde - at de altså ofte føler grænserne overtrådt væsentlig tidligere end mange andre hunderacer. Derudover, så advares der ikke altid, inden der markeres. Hvis jeg (eller en anden) - overskred min hunds grænser, så ville hun komme med en hulens masse dæmpende signaler, inden hun bare ville overveje at gå så vidt, som til at knurre, blotte tænder eller (til aller, allersidst og hvis alt andet ikke har virket) - markere med bid. Hvis jeg havde en hundehvalp på 14 uger, som havde markeret overfor dyrlægen - så ville jeg have røde alarmlamper til at blinke, over alt. Derfor synes jeg også, Maibritt, at I skal søge al den hjælp I overhovedet kan, til jeres hund. Allier jer med Kennelklubben, folk der evt. opdrætter eller bare har stor erfaring med racen, dygtige hundetrænere osv.

Har du og din familie styr på hundens dæmpende signaler? For det er utrolig vigtigt at holde øje med - så I opdager hunden siger fra, HVIS den siger fra med de dæmpende signaler, inden den markerer.

En af grundene til socialisering er så vigtigt med hunde er, at de skal lære at "tale hundesprog". De lærer en del "hjemmefra" når de er hos deres mor og søskende, men jo mere de omgåes andre hunde, jo bedre bliver de til hundesproget. Et godt hundesprog er alfa og omega, når hunde skal omgåes både mennesker og dyr - uden det ender ud i overfald, angreb osv.

Sidst men ikke mindst, så må jeg lige minde dig om vigtigheden om at få taget alle problemer i opløbet. Efter hundeloven er blevet strammet, så gives der ikke ved dørene, og der uddeles sjældent flere chancer. Så hvis ens hund markerer - også selvom det er rimeligt og fuldt ud forståeligt - så risikerer man at få ikke mindst en klækkelig bøde, men måské også et krav om mundkurv og snor, eller allerværst; Aflivning af hunden.

Held og lykke med vovsen :)

tusind tak for alle kommentar:o));

først omkring socialisering...hun bliver heldigvis socialiseret rigtigt meget..jeg bor i århus og f.eks har min kæreste hende med ca tre gange om ugen til den gamle by hvor han hjælper med hestene..der løber nahla rundt og leger med en anden hund og imellem hestene,,hestepiger osv og hun nyder det..når hun f.eks synes at nu er hun ved at være træt og ikke vil lege mere kan hun nogle gange bare "skubbe" den med numsen og så bare sætte sig på den...hun har heldigvis aldrig vist agressiv adfærd over for andre hunde..mine svigerforældre har en masse gravhunde som vi også besøger jævnligt og hun går bare væk hvis en af dem har knurret ad hende..

jeg er heldigvis hjemmegående og nahla er næsten aldrig alene,,,faktisk kun når jeg går alene ud og handle osv for at hun jo også skal lære at være alene så kan heldigvis bruge en masse tid på hende ligesom min kæreste jo også tit tager hende med...hun møder mange børn hver dag og ingen problemer der...

jeg nusser hendes ører,poter osv hver dag netop fordi at shar pei jo ofte har problemer med ørererne og de skal efterses tit..

de eneste "problemer" vi har oplevet er hvis hun f.eks lige har fundet en ting som er spændende som hun ikke må have så kan hun godt lige reagere lidt voldsomt når vi tager det fra hende....tror også lidt at problemet er at vi har læst og hørt om at hvis man skælder en shar pei for "voldsomt" ud så kan hun bblive meget fornærmet og ligefrem give sig til at stirre ind i væggen:o)) men det har nok gjort mig usikker på at irettesætte hende,,jeg/vi gør det selvfølgelig men jeg lægger bestemt også stor vægt på at rose hende,,,så der bliver brugt mange godbidder her..
men ja jeg har også tænkt på at betale for lidt eneundervisning og melde mig ind i shar pei klubben for at få lidt støtte.... er overbevist om at hun er en god hund men ja tingene skal tages nu og ikke senere..
men ja hun er en vagtsom og reserveret hund og "folk" skal ikke bare gå ind ad døren mere,,men vente på at vi kommer og åbner ellers knurrer hun af dem og gør lidt men heller ikke andet....og omvendt ja men det er hendes natur...
men tak og endelig hvis andre shar pei ejere ser dennne tråd så giv meget gerne jeres besyv med:o))))

Ja, nu kom du mig i forkøbet Maibritt, for jeg ville sige, at ud fra dit første indlæg læser jeg, I er ganske fornuftige og godt klar over, I har en anden slags hund, end flertallet - derimod synes jeg dyrlægen har reageret ualmindelig tåbeligt, og mener faktisk I bør skifte. Jeres nuværende dyrlæge har åbenbart nogle fordomme om Shar Pei og følt de skulle luftes - dermed har han gjort jer usikre og ikke skabt grobund for et fremtidigt tillidsforhold - så altså find en anden, hvis I har muligheden.

Men selvfølgelig skal I arbejde på, jeres hund kan klare at blive berørt alle vegne, og det er du jo igang med, så udover ører, poter, skal hun også ha' øvet at se tænder.

Når hun ta'r noget forbudt, så byt med noget mere tillokkende - find noget hun "tænder på", så hun mister interessen for det forbudte - kan også bare være at gå ind i et andet rum, så hunden "tænker" hovsa, hvad sker der lige hér, og dropper sit forehavende - det handler om at undgå konflikter.

Desværre er her vist ikke mange Shar Pei ejere i dette forum, og jeg tror du vil få mest ud af at deltage i klubben og udveksle erfaringer ad den vej. Umiddelbart vil jeg mene jeres hvalp agerer som hvalpe helst skal - med gå'påmod, men med "særhederne" for racen...

hej tine B :o)));
tusind tak for dit svar det lunede,,,,nå men skæbnen ville jo at vi fandt en killing for nylig på en rasteplads og skal nu også have den til dyrlæge og jo jeg prøver et andet sted for jeg følte mig næsten overfaldet det sidste sted var slet ikke rart fra starten af,,,følte at han lige med det samme tænkte åhhh nej,,,det var rigtigt ubehageligt og det har vores nahla pige nok også kunne mærke for talte med min kæreste bagefter og han havde det på præcis samme måde,,,så ny dyrlæge til os:o))));
men hvor var det rart også at få lidt positiv respons for vi gør virkelig hvad vi kan og det går ikke en dag uden at jeg prøver at blive klogere på min dejlige og lidt specielle hund....