VI HÅBER ALLE DET BEDSTE FOR CATHYS HVALP. AT DEN KOM TIL DYRLÆGE FØR DET VAR FORSENT.
MEN EN HUND DER FORGIFTES ER MEGET HELDIG, HVIS DEN OVERLEVER UDEN AKUT BEHANDLING.
Jeg har selv haft en Beagle, der hurtigt fik brug for dyrlægehjælp. Hun fik dengang som hvalp nødvendigvis en søsygepille et par timer, før hun skulle med ud at køre i bil. I travlhed om morgenen, hvor vi skulle på skue i Sydsjælland, med alle 5 hunde, havde jeg ladet pakken med pillerne ligge på spisebordet i køkkenet. Denise havde fået sin pille, men i et ubevogtet øjeblik, sprang hun op på bordet, og gnaskede både nogle piller og indpakning af staniol i sig.
Jeg kontaktede straks en dyrlæge, og spurgte om hun kunne dø af en overdosis søsygepiller. Det vidste han ikke. han havde aldrig hørt om nogen hunde der havde spist piller frivilligt.
Vi tog ingen chancer. Kørte til dyrlægen lørdag morgen, hvor Denise fik et brækmiddel, og derfor tømt sin mavesæk. Først derefter gik bilturen til Sydsjælland, hvor vi havde en god dag, uden maveproblemer. Denise løb rundt i ringen, som om intet var hændt.
P.S Flere år senere klarede Denise køreture, ved et tørklæde om halsen sprøjtet med DAP.