Indlæg: 26

Oprettet af | Oprettet: 17-10-2011, 07:27

Gå pænt i snor kursus

Hej derude

Er der nogen der ved om der findes et kursus hvor man kan lære sin hund at gå pænt i snor?

Jeg bor nær Vejle


På forhånd, tak

Skriv et svar til indlægget



17-10-2011, 08:24

Det er en del af hvalpetræning og dressurkurser. Der er sikkert også den slags nær Vejle. Ellers kan man låne hundebøger på biblioteket, hvor man kan læse også om at lære hunden at gå pænt i snor.

17-10-2011, 09:07

Jeg tænkte på et kursus som dette:

http://www.kaeledyrskompagniet.dk/aktuelle-hold/gaa-paent.html

Jeg synes jeg har prøvet alt, derfor kunne jeg godt bruge noget specifik træning med en prof..

17-10-2011, 11:10

Men Beaglepack 3 kan du kalde dem til dig uden snor???

Hvis ja, hvordan har du gjort?

Mikala

17-10-2011, 13:56

Hej Mikala.

Luft aldrig Karla løs, på steder der ikke er indhegnet. På hvalpekurset har du sikkert lært om indkald.

Eks. At man lader en anden holde hunden, går selv nogle meter væk, Sætter sig på hug, vender ryggen til, og kalder "på plads". Når man således ikke har øjenkontakt med sin hund, kommer den som regel, især hvis den ved mor også har en godbid i lommen.

Så hvis det ikke lykkedes tilfredsstillende at kalde Karla ind fra haven, så brug en godbid, til at lokke med. Det plejer at virke godt på en Beagles hukommelse.

Nogen bruger klikkermetoden, men den er så ny, at jeg ikke kender til den. På vores Bella virker den ikke, hun er for gammel til at lære det. Og luftes altid i snor. Det er ikke muligt at kalde hende til os, hvis hun ser en kat, er hun udenfor pædagogisk rækkevidde. Fra haven vil hun som regel gerne ind, og kradser på havedøren, hvis hun ikke lige finder sig en stol i solen at ligge i.

Med hensyn til at gå pænt, så har vi med vores Beagler lagt mest vægt på at hundene ikke trak vores arme længere, ikke såmeget om de lige gik ved venstre side, i kort snor. Som man lærer til dressur. Nu kommer det jo også an på, hvilken race man har, hvor man lufter sin hund, om man bor i byen, og må nøjes med fortorvet, eller på landet, eller i et villakvarter med græsrabatter.
En Beagle er en hund der går med næsen i jorden, så hvis den skal have mest ud af gåturen, så skal den også have lov til det. På hjemturen, når den har snuset ruten af, kan man så forlange den går nogenlunde "pænt" ikke snuser såmeget. Går man ture på fremmede steder, eks. i skoven, så snuser den endnu mere. Der er jo mange nye dufte, den skal "læse".
Når vi går ture i Beagleklubben, så er der mere fart på hundene. Så er de en flok, der meget gerne vil følges med alle vennerne. Og tit helst gå forrest.

17-10-2011, 13:58

På fotoet i august lufter vi både Bella og hendes hundetæpper.

19-10-2011, 10:57

Hej Alexander,

Jeg kender desværre ikke til et konkret kursus nær dig, men ved at mange hundetrænere, tilbyder ene timer hvor i vil kunne fokuserer på dette. Prøv at ringe rundt til nogen i lokalområdet! 2-3 timer vil sikkert være nok til at fastslå en metode der virker på jer, som i så vil kunne arbejde med alene fremadrettet.

Du skriver godt nok du har prøvet alt, men hvad med klikkertræning? Selvfølgelig vil du først skulle lære din hund hvad klikkeren betyder (du kan læse om klikkertræning mange steder på nettet - jeg selv har lært det ved at følge et online kursus på Canis.dk). Det behøver ikke at være en fysisk klikker du bruger - du kan også bare vælge en lyd du selv kan lave, du kun bruger i dette tilfælde. Når hunden forstår hvad det betyder at "klikke", vil du kunne bruge den på gåturene - i starten klikker du hver gang snoren er løs. Når hunden begynder at udvise denne adfærd frivilligt, kan du gå over til at forlange lidt mere - nu er det f.eks. først når snoren er løs og hunden kigger på dig at du klikker. Når dette også bliver tilbudt frivlligt, kan du ligge endnu et kriterie på - nu er det f.eks. når hunden går ved din side ... Når du er der hvor hunden kan præcis det du vil - f.eks. gå ved din side og kigge op på dig, sætter du et signal på (f.eks. plads, fod, hinter, gå pænt, eller hvad du nu vil). Signalet siger du lige inden du kan se at din hund skal til at tilbyde dig adfæren frivilligt - du klikker selvfølgelig stadig når den gør det ønskede. Når den har helt styr på det (dvs. det går kun galt 1/10 gange), begynder du kun at klikke når hunden giver dig adfæren efter du har sagt kommandoen. Når det er indøvet har du en hund der kan gå pænt ved din side, og som kigger op på dig (hvis det er det du har lært den). Denne fremgangsmåde kan man bruge til alt andet træning også - i klikkertræning er det vigtigt at sætte kriterier hunden kan opnå så den får meget succes!
Klikket behøver ikke (altid) at betyde en godbid - det kan også betyde et nus, at han får sit yndlingslegetøj, at i leger trækkeleg, osv. Det vigtige er at de for hunden ses som en belønning!
Denne metode, vil du sagens kunne følge uden at bruge klikkeren - så skal du bare bruge noget der har samme værdi, f.eks. et "dyyygtig" og en efterfølgende belønning. Det vigtige i klikkertræning er at sætte kriterier for indlæringen og så selvfølgelig en genkendelig lyd der siger - JA, NU ER DU GOD!

Du kan også prøve noget helt andet (men det har du sikkert forsøgt):
Hver gang hunden trækker, stopper du op og bliver stående. I starten går i først videre, når hunden kigger undrende op på dig (vi vil have kontakt!). Når den har forstået at det er kontakt der får den fremad i verden og ikke trækken, kan du (ligesom i klikkertræning), øge forudsætningerne - nu skal den måske begynde at gå over mod dig (men stadig kigge på dig). Igen når dette er kommet helt ind i dens hoved, kan du øge kriterierne til at den skal komme helt hen til dig (og se op på dig) før i går videre. I kan måske slutte med at den skal på plads hos dig! Efter noget tid lærer den at stram snor = stop og løs snor = fremdrift, og så er det jo ikke svært at vælge ;-);

Denne metode vil (ligesom den anden) blive indlært hurtigere ved klikkertræningen - da hunden aldrig er i tvivl om præcis hvad det var den gjorde rigtigt her fremfor den gamle "trækkemetode" ..

Jeg forstår sagens du gerne vil have hjælp af en prof!
Hvis ikke det lykkedes synes jeg dog du skulle tage og prøve en af de metoder jeg har skrevet (vælg en og hold dig til den!!! Konsistens er meget vigtigt i hundetræning) - du kan evt. skrive til mig, så kan jeg måske give lidt flere råd: line.lykke.hansen@gmail.com.

Mvh
Line

19-10-2011, 11:19

Hej Mikala,

Hvis Karla skal lære at gå løs skal det være nu i begynder!

Jeg forstår at Beagler er nogle meget selvstændige og jagtglade hunde, og derfor er det selvfølgelig ikke sikkert det lykkedes. Men jeg synes da det er et forsøg værd.
Vi har en beagle hjemme ved os, der godt kan gå løs, så det kan godt lykkedes :-);

Vi har lært vores at gå løs ved mange gentagelser. Vi startede på gå-løs træningen da hun var ca. 4 mdr gammel.
I starten ville hun ikke have snoren på når hun var løs, og flyttede sig lidt fra os (men aldrig længere væk end at vi akurat ikke kunne nå hende). Når det skete sætte vi os på hug og begynde at lege med noget andet interessant i græsset, sad med ryggen til, mv. Så fik vi hende altid i snor alligevel. Vi gik i snor med hende ca. 10-20 meter og gik så uden i 50-100 meter. Det mønster gentog vi gang på gang ... Tilsidst tillagde hun det ikke en betydning at være uden snor eller at skulle i den igen - man kom jo hurtigt ud igen alligevel. Det har gjort at hun i dag ikke "flygter" når man forsøger at give hende snor på!

På de korte strækninger uden snor kaldte vi hende til os så ofte som muligt, gerne 5-10 gange - hver gang fik hun et klik og en godbid (fordi vi bruger klikkertræning, kunne vi let fortælle hende hvad "kom" betyder - hos os er kom: kom hen og sæt dig foran den der kalder, i nå afstand). Reglen er at Kom kun 1/10 gange skal betyde at hunden skal i snor - ellers er det jo ikke sjovt at komme, vel? ;-);

Da hun blev lidt ældre og også mere modig, begyndte hun at rende væk fra os - vi måtte gemme os rigtig længe og også rigtig ofte. Det tog dog ikke modet fra os, og selvom det var nervepirrende hver gang vi slap hende, fortsatte vi med det - vi havde besluttet at vores terrier ikke skulle være en af dem der aldrig kan gå løs, og det er heldigvis lykkedes os. I dag (Nala er 1 år), går Nala løs på alle gåture og er kun i snor 1/10 af hver af dem!

For at kunne kalde hende til os fra hvad som helst (postbuddet, andre hunde, de søde gartnere, osv), har vi skulle gøre os selv mere interessante end fristelserne. Det gjorde og gør vi ved stadig at lave en masse sjove aktiviter med hende når vi går tur - vi beder hende hoppe over lave hegn, stå balance på sten og gå på bomme, vi løber om kap, vi hopper selv på bænke, kaster med tennisbold (dem elsker hun!), kaster pinde, leger trækkelege osv. Og så får hun selvfølgelig en godbid hver gang hun kommer når jeg har råbt KOM!

I en periode kom hun ikke første gang vi "råbte" KOM. Hvis det sker med Karla skal du/I være kold og kynisk - Når jeg har råbt KOM en gang begynder jeg at gå videre. Det er Nala der skal holde øje med mig - ikke mig der skal holde øje med hende (selvom at det gør jeg selvfølgelig). Det fattede hun hurtigt - og i dag kan jeg få hende væk fra katte, andre hunde, mennesker med godbidder osv. Nala ved at når jeg går, stopper jeg ikke og venter på hende - og oplevelserne hvor hun "blev væk" da hun var mindre, har hun nok ikke glemt, så hun skal ikke risikerer noget!

Jeg har efterhånden kunne forstå at Beagler er meget madglade, så hvorfor ikke træne det ligesom jeg med nogle yderst velduftende frikadeller i lommen? Senere kan du gå hen til "almindelige" godbidder ....

Nala kunne forresten "KOM" signalet før jeg slap hende fri - jeg havde trænet det indenfor og i en flexi snor (dengang gik jeg kun med flexi). Ligesom skrevet før fik (og får) Nala en godbid hver gang hun kommer hen og sidder foran den der kalder - uanset om hun er løs eller i snor - Hvis hun altså lystre første gang!

Med en ihærdig indsats er jeg sikker på det nok skal lykkedes :-);
Vuf fra Line :-)

19-10-2011, 14:30

Som Beagleejer gennem mere end 30 år, vil jeg fortsat fraråde Mikala at gå løs på gaden eller i skoven med Karla.
Får en Beagle færden af et eller andet, kan man ikke altid kalde den til sig. Den kan hurtig løbe så langt væk, at den ikke kan kaldes tilbage. Alle opdrættere jeg kender i Beagleklubben, tilråder, ja kræver at deres hvalpekøbere har haven forsvarligt indhegnet.
Nogle af mine egne Beagler, kunne vi godt lade gå løse, her i vores villakvarter, med lukkede stille veje. Her var de på hjemmebane, derfor ikke udsat for så mange ukendte dufte. Og så var de bange for vi gik fra dem, især hvis den hund, vi havde i snor fik en godbid, så var de løse altid på pletten, for ikke at blive snydt. Vi har ikke dyrket indkald, kun lidt for sjovt til hvalpetræning, men har altid kunnet kalde dem ind fra haven, igen nok fordi, når een gik ind, så ville de andre også ind. Så de kom fordi de gerne ville.
I haven kunne de frit løbe rundt, så for hundene og os, var det heller ikke så vigtigt at de gik løse på de daglige gå-ture. Der kunne de sagtens luftes i snor.
Men Karla er enehund, (endnu) og Mikala er førstegangs-Beagleejer, så jeg synes hun skal lufte Karla i snor. Og så dyrke indkald hjemme i haven, som en sjov udendørs aktivitet.

19-10-2011, 16:24

ENIG MED INA. Også vedrørende ikke brug af frikadelle-godbidder.

En af vores naboer havde en Cain Terrier.
Han blev altid luftet uden snor, også på den mere befærdede Nivåvej. En dag kom hundens ejer grædende til min dør. Uden hund. Hun fortalte at Falck havde hentet lille Bobo i en sort sæk. Han var løbet over vejen efter en kat, lige ud foran en bil, blev kørt over, dræbt på stedet.

En Beagleejer der bor ude i landdistrektet, havde en ung hund. Den blev også altid luftet uden snor. En sen aften i mørke, løb den lidt langt foran, og forsvandt. Ejeren gik hjem i den tro at hunden nok var løbet hjem. Det var den ikke. Næste dag fandt han den død i vejkanten af motorvejen til Helsingør. Den er enten blevet forskrækket eller fået færten af noget, og så løbet for langt væk, til at kunne finde hjem igen.
Endog en af klubbens instruktører har under frikvateret på dressurpladsen, mistet sin egen hund, fordi den forvirret løb væk fra pladsen ud på en befærdet vej, så langt væk, at den ikke kunne kaldes tilbage.
Vores genboer havde to store Hovavarter, (mor og datter) De blev også altid luftet løse sammen. En aften i mørke løb de rundt på engen, vi har forenden af vores vej. Vores genbo, der ellers også havde godt styr på sine hunde, mistede synet af dem. Så hun kunne ikke kalde dem tilbage. Begge hunde endte ude på Kongevejen, blev påkørt af en bil. Kun den ene overlevede men blev skadet.
Så jeg synes faktisk der er al mulig grund til man ikke skal gå tur med sin hund, uanset racen uden snor. Kun i haven, i hundeskove eller på indhegnede pladser er man 100 % sikker på hunden ikke er i fare, for at blive kørt over. Der kan man så træne og bruge indkald.

20-10-2011, 04:30

Nu har jeg læst om racen beagle, flere steder på nette, og det, der gik igen, var at den ikke kan gå løs, den kan sagtens blive en dygtig lydnas hund, der var bla. en beagle der gik DM i lydna, men gå løs i skov, det kunne den ikke. Der er bare for meget jagt.
Jeg har samme "problem" med min JR- møder vi et ræve spor-så er han ukontakt bar-der kan falde en bombe ved siden af ham, og han ville ikke høre det, det er bare noget vi skal tænke på, når vi køber hund.
Min gamle går dog altid løs i skoven, men er også 100 % stabil på indkaldning, og kommer der en bil går hun selv på plads, hun høre den ofte før mig, hun kommer også hvis vi møder andra hunde mm. men i byen er hun i snor-vi skal respektere at ikke alle kan lide hunde.- og at biler er farlige.

Men i kan sikkert godt træne Karla op til at være løs, når i kaster bold, eller træner andet, det skal jo bare ikke være ved siden af en vej i gør det. .-)

20-10-2011, 04:31

Hov-Det var slet ikke Mikala der spurgte-undskylder mange gange......

20-10-2011, 05:12

Hej Åse
Vil lige fortælle at der er ikke nok at man har sin hund i snor, hvis det er en flex-line.
Man har ikke kontrol med hunden forenden af en 5-8 m line. Det er set at hunde i flex-line pludselig så en kat/fik færden af et eller andet på den andenside af vejen og så pludeselig løb ud på vejen og blev påkørt. Mens ejeren ikke kunne nå at reagerer til at bremse flex-linen inden det var forsent.

Jeg har tilmed set hunde ejere med 2-4 hunde i flex-line på en gang - øhh hvordan bremser man lig så mange liner på en gang?

I min verden er der kun et der gælder og det er en alm. hundesnor. Mine hunde går kun løse i haven og får altid en alm. hundesnor på når vi skal ud.

Mvh. Gitte - mor til 3 dejlige hunde

20-10-2011, 09:42

LØS HUND I LANG SNOR.
Det kan heldigvis også ende godt, at en løs hund, kommer hjem igen.
I "gamle dage" i 1982, lærte man indkald, ved at have sin hund i en lang tøjsnor på træningspladsen. Jeg husker vi hundeejere stod på en lang række, og holdt vores hund i den snor. Lod den løbe så lang snoren rakte. For derefter at kalde på vores hund tilbage, hjulpet af en godbid hunden havde snuset til før den løb. Hundehvalpene fik kommandoen "På plads", og kneb det med hundens "hørelse", forblev den døv, så hev vi i snoren, indtil den kom "hjem" til os.
Denne øvelse gentog vi mange gange, for nogle lykkedes det fint, men vores Bonzo på 7-8 måneder, var i "lømmelalderen", så da han nærmede sig sin far, løb han istedet hen til den nærmeste tæve.
Vi brugte også den lange tøjsnor hjemme, (flexlinen var vist ikke opfundet dengang) Og før jeg kørte på job om formiddagen, synes jeg han skulle have lov til at løbe løs på engen, nær vores hus. Der luftes mange hunde løse. Jeg tænkte at når han havde den lange snor på, kunne jeg hurtig få fat i ham, hvis han ikke kom ved indkald. At "fange" ham uden snor på var umuligt.

Det gik også fint mange gange, indtil en dag han jagtede krager på engen.
Pludselig var han langt væk, ikke til at se i det høje græs, ikke engang den hvide halespids, kunne jeg få øje på nogen steder. Den er jo ellers Beaglens tegn på, "her er jeg", (derfor er det også vigtigt Beaglen bærer den højt på udstillinger). Jeg ledte en tid efter ham på engen, men fandt ham ikke. Så gik jeg hjem, for at hente min cykel, og køre ud og lede efter ham på villavejene.

Hjemme fandt jeg Bonzo i baghaven bag lukket låge. Den lange snor havde han stadig på, men viklet sig rundt om æbletræet, der sad han fuldstændig tavs, han plejede ellers ikke at være mundlam.

Et par dage efter, mødte jeg en hundeejer, der bor i vores kvarter, som fortalte hun havde fundet Bonzo på engen, hvor han ville lege med hendes hund. Vi kender hinanden lidt og hun vidste at Bonzo i hvert fald ikke måtte løbe rundt alene, og da hun ikke kunne se mig, fulgte hun Bonzo hjem, og lukkede ham ind i haven.

Bonzo vores første Beagle, blev aldrig luftet løs mere, kun i haven, og på den indhegnede dressurplads, hvor han gik til hvalpetræning.

20-10-2011, 11:41

Barn og mor ( Daisy og Mille)
Hygger sig på engen i 1993.

21-10-2011, 07:56

Ina og Aase:
Nej, jeg har ingen kendskab til Beaglen og jeg skriver da også at jeg ikke ved om det vil give succes, men at jeg synes det er et forsøg værd - netop fordi vi har en beagle hjemme ved os, der sagens kan gå løs!

Og nej, selvfølgelig skal man ikke gå løs med sin hund på veje, og befærdede områder.
Det kunne jeg da aldrig drømme om at gøre med min egen selv. Jeg har hende fri derhjemme, fordi vi bor i et rækkehus område. Jeg har hende fri der hvor der ikke kan køre biler, cykler mv.
Hvis man ikke er så heldig at have et kæmpe ubefærdet grønt område i baghaven som jeg, må man jo bare have dem i snor!

- Sidst: Hvis man læser om Cairn Terrien og Westien står der også alle steder at man ikke skal regne med nogensinde at have sin hund løs. Det har været et kæmpe arbejde, og er det stadig, men det går helt fint for mig!
Jeg tror ikke på hvad jeg har læst før jeg selv har afprøvet det - den indstilling er jeg lykkelig for at jeg havde (og har) da jeg for et år siden var en nyudklækket hundeejer!

21-10-2011, 09:39

Ja, det er nemlig ofte standarden hos de fleste Cairn og Westier og er da også grunden til at mange aldrig går løs med deres - lige med de racer tror jeg dog meget det bare handler om kontakt og respekt! De har selvfølgelig også gode næser, men jeg oplever nu alligevel ikke det som et stort problem. Jeg kan godt stoppe hende når hun er igang med at grave, hvis bare det jeg gør er mere interessant!
Vi har arbejdet sindsyg meget med kontakt og indkald, og gør det til stadighed, og det er da også kun derfor det lykkedes - det er klart at hun har et selvstændigt sind, men med masser træning, konsekvent og kærligt lederskab og masser sjov i nærheden af os hele tiden, er det heldigvis lykkedes os at have en rigtig god kontakt på alle gåturene!

Nej, jeg forstår godt at beagler selvfølgelig ikke skal gå løse når der er vildt i området - de vil selvfølgelig stikke næsen i jorden og gå spor som de er avlet til - en egenskab man selvfølgelig også skal påskønne hvis man har en beagle (ligesom du gør når du går spor med dem).
- Og selvfølgelig er dine 900 kvm rigeligt med plads at boltre sig på. De er jo også så heldige at have hinanden som underholdning .....

God weekend!

02-09-2012, 16:32

Jeg har gået til træning i Horsens .
Men synes ikke det hjalp specielt på min hunds måde at gå på, så derfor har jeg købt en speciel gå sele som trække ved hans forben når han trækker og efter det er han begyndt at gå rigtig flot .

03-09-2012, 08:02

Hej Mette.

Du skriver ikke hvilken hund du har. Om det er en hvalp, voksen, lille eller stor. Ej heller hvilket hundehold, du har gået på.

Men du skriver at din hund ikke har lært at gå pænt i snor, på det kursus.
Det er helt normalt. Det er ikke din hund, der går i skole, det er dig. Så det er dig, der skal lære og træne din hund til, bla. at gå pænt.

Jeg kender godt den sele, du nævner din hund nu går pænt i. Men når han gør det, så er det fordi de sele giver smerter, hvergang han trækker. Det har du sikkert ikke fået fortalt, da du købte den.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at gøre dig ked af det, men jeg synes du skal vide det, og derfor fortsat træne din hund til at gå rimeligt pænt i snor. Og derfor også fortsætte med at gå til hundetræning.

24-02-2013, 14:20

Hej.
Nu ved jeg ikke om du kan bruge det mere, men jeg tilbyder gratis hundeopdragelse for at få mere erfaring. Det gælder og at lære hunden at gå pænt i snor. Jeg bor i Børkop, så det er ikke så langt væk.

Hilsen Stina