Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 10-10-2011, 07:08

HJÆLP!! Hvem kan anbefale os en GOD adfærdsbehandler?

Vores dejlige Labrador han (Maro) på snart 6 måneder har lidt problemer - eller rettere sagt -
det er jo nok os der er problemet :-);

1: Han piber og gør konstant, når vi ikke lige beskæftiger os med ham - med mindre han ligger og sover

2: Han snapper ud efter os, når vi. f.eks. vil have ham ned fra sofaen
(enkelte gange knurrer han lidt samtidig);

3: Han er meget slem til at hoppe op af os og op i sofaen.

Det virker som om han faktisk er lidt "hyperaktiv" eller stresset, men vi synes ikke selv at vi gør noget anderledes end med vores gamle hund.

Jeg synes vi har forsøgt alle mulige metoder
- den flinke, med blød stemme og dyygtig når han gør det rigtige
- mellemvaren hvor vi sætter ham i snor og ignorerer ham når han gør noget uønsket.
- den grove hvor vi taler hårdt til ham og evt lige holder ham fast (altså ikke vold, men blot lige fat i nakkeskindet mens vi siger NEJ eller føj eller lignende.
Men indtil videre har intet af det hjulpet os.

Vi har nok behov for at en eller anden hjælper os på rette spor, for vi vil IKKE under nogen omstændigheder af med ham igen - han er sgu dejlig, når han er rolig.

Jeg ved godt at en stor del af problemerne hører hans alder til, men synes hellere at jeg vil have hjælp NU, end når det er for sent.

Hvem kan anbefale en god adfærdsbehandler i nærheden af Holte/Nærum området?

Gode råd modtages naturligvis med tak.

Mange hilsener
Jan Leo Plet

Skriv et svar til indlægget



10-10-2011, 08:05

Hej Jan,

Jeg kender ikke en god adfærdsbehandler, men hende her er gratis: http://www.gipote.dk/hunde-forum/7/emne/4401-Hjaelp-til-din-hund-adfaerdsproblemer-?page=1#posts-31949 :-);

Jeg ved at Irene Jarnved er en højt respekteret adfærdsbehandler. Hun behandler ikke selv længere, men hun har uddannet en del, som jeg alle vil tro er enorm dygtige: http://www.etgladhundeliv.dk/?DK/Hj%C3%A6lp%20til%20problemer.aspx - Mia Trier Knudsen er en god veninde til min arbejdskollega, og hun bliver rost til skyerne. Både for sin hundetræning og sin adfærdsbehandling!


Jeg synes det er rigtig fint at i vil tage "tyren ved hornene" og vil bruge penge på en adfærdsbehandler, hvilket også nok skal være gavnligt, men jeg vil da gerne lige kommenterer lidt på jeres situation også :-);

Mario lyder bestemt stresset - det kan (primært) skyldes enten over eller understimulering.
Hvordan aktiverer i Mario daligt? og hvilken retning lab er han?

Labradors og især jagt og Formel1-linjerne SKAL aktiveres via næsen. De skal hver dag stilles overfor søgeøvelser (f.eks. morgenmad/aftenmad på noget græs) og skal så ofte det er muligt, gå et spor eller lave feltsøgning.
At hente/bære er også en rigtig god øvelse for en lab, men i den tilstand jeres er i nu (stresset) må i ikke lave disse øvelser - en lab stresser hurtigt op og kan ikke selv "sige fra" når den synes det bliver for meget. Hvis i laver "hent bolden"-øvelser skal det altså være udelukket indtil han bliver rolig / balanceret igen ...

En lab i jeres alder går aldrig træt - de er spring fyldt med energi (læs hyperaktive), og man kan gå nok så længe uden effekt. Mentaltræning er det eneste der hjælper på en understimuleret hund.
Forsøg at træne to gange om dagen af f.eks. 10 min af gangen (aldrig for længe, da de som sagt hurtigt stresser op) - Alt lydighedstræning er et hit her. Lig derudover en søgeøvelse ude og inde hver dag og gør noget interessant ud af måltiderne. Min hund får hver dag sin aftensmad pakket ind i enten en toiletrulle, et håndklæde, en mælkekarton mv. Det er skøn mentaltræning og så elsker jeg at se hvor glad hun bliver når hun arbejder for maden :-);

Går i i hundeskove? Jeg bor selv i Virum og vil klart anbefale jer at gå 1-2 gange om ugen i enten Geels skov, ved Bagsværd Sø (Bøndernes Hegn Aldershvile Skov) eller i Bernstoff Parken (Charlottenlund). I kan se de nærmeste hundeskove her: http://www.hundeskovene.dk/city/naerum/
Hundeskove er ikke altid lige gode, men i de tre jeg nævner her har jeg ALDRIG mødt en aggresiv hund og har heller aldrig hørt om hundekampe - der kan man roligt tage sin hvalp med hen!

Jeg bor som sagt i Virum, så hvis i har lyst vil jeg gerne mødes med jer i f.eks. Geels skov - så kan vores hunde lege (min er 1 år) og vi kan evt. tale om jeres problemer!

Held og lykke med at få opdraget på jeres hyperaktive hvalp :-);
Mvh Line

10-10-2011, 09:36

Jeg mener heller ikke, at man skal bruge adfærdsbehandler til hvert et problem, dog alligevel i visse tilfælde: Som jeg husker det, har I skrevet herinde før og fået råd om aktivering/håndtering af jeres nye hvalp, men både jer og hvalpen står stadig i en forvirring, og derfor kunne det være godt, at I fik set mere præcist, hvordan I skal gøre.

Mit forslag er : http://www.hundeadfaerdsskolen.dk/om_instrukt.htm ved Julian Brossé - han er i jeres område (husker ham fra TV)...

10-10-2011, 16:54

Jeg er enig i Inas meninger.
Jeg tror også i har afprøvet for mange forskellige måder, for at få jeres Maro til at "lystre".
Man skal vælge hvordan man vil lære hvalpen det, og hvad hunden må og ikke må, tro på sig selv, og vise hunden det igen og igen lige til det lykkes. Roligt men bestemt.
Eks. tog det mig næsten 2 mdr. hver aften at vise og fastholde at Bella, (vores genbrugshund på 10 år,) at hun skulle sove alene i sin kasse om natten i hundeværelset bag lukket dør.
Det foregik således, at hun efter sidste tissetur i hundegården ved ca. kl. 22.30 tiden, blev ført ved en håndbevægelse af mig direkte ind i hundeværelset, op i kassen med lyset slukket og døren lukket. Det blev tilsidst en vane, og hun står ikke engang om morgenen og kommer ud til os i køkkenet før kl. ca. 8.30-9. Selvom døren til værelset så står åben.
Ikke to hunde er ens, i opfattelse og sind, heller ikke selvom de er samme race. Jeg husker da jeg udstillede flere af vores Beagler, hvor alle hunde skal gå, stå, undersøges efter givne regler, så skulle de "handles" forskelligt, for at det lykkedes bedst muligt.
Men hvis i synes i er kørt fast i opdragelsen af Maro, og gerne vil have hjælp, så synes jeg i skal konsultere en adfærdsbehandler. Spørg jeres dyrlæge, der sikkert kan anbefale jer en i kan få råd af. Held og lykke med Maro, husk han nu er ved at være i "lømmelalderen", hvor han lige skal afprøve jer, hvor man tit ser hvalpeunoder hos hanhunde. Mvh Bellas mor

10-10-2011, 17:37

Det er helt rigtigt, at hellere nu end når det er for sent. Hvis I synes, at I er kørt lidt fast i opdragelsen, så synes jeg, at det er en god ide at få hjælp. Det kan være helt enkle kommandorer der skal til, og så er der jo ingen grund til, at I skal opfinde den dybe tallerken igen.

Vores første hund opdragede vi selv (mest mig) og han var da en god hund, men nu med vores anden hund, har jeg haft en privat hundetræner og det har været alletiders og vi har haft stor gavn af det. Som træneren ofte sagde, så opdragede hun mest på mig og ikke så meget på hunden. Det skal lige siges, at jeg ikke bor et sted hvor det er muligt at gå til hundetræning og her findes heller ikke uddannede adfærdsbehandlere. Men en engelsktalende hundetræner med en sund holdning til hundeopdragelse, det kunne jeg støve op.

Det svarede godt nok ikke på dit spørgsmål, om jeg kender en adfærdsbehandler i jeres område, så det håber jeg en anden kan svare på.