Gravhunde kaos

Store spekulationer

Jeg er en dame midt i 50'erne, for 3 år siden (til januar) anskaffede jeg mig to dejlige gravhunde. Dette var ikke en velovervejet beslutning, da deres temperament ikke passer til mig og jeg har svært ved at styre og opdrage dem. Jeg har længe gået med tanken om at skulle af med en eller begge af hundene, men har holdt mig tilbage da jeg selvfølgelig holder af de små bøller.
Den ene er meget vild, stikker af, gør, hopper op og slikker på alle gæster hvor den anden er mere rolig af sind.
Mit spørgsmål er så om det er helt hen i vejret og synd at skille de to søskende ad og om de vil mærke til det, eller hurtigt glemme det? Eller om jeg skal komme af med begge, til en familie der kan tumle og opdrage dem, hvilket jeg ikke magter?

Mange hilsner den forvirrede.

Jeg tror det vil være en god ide at finde et godt hjem til den vildeste af dem, måske en jæger kunne være interesseret. Jeg tror det vil være en fordel hvis de to balademagere bliver skilt.

Når den vilde er væk, falder den rolige nok helt til ro.

Men det er ikke sikkert den der skal hjemskiftes, bliver nem at lære at være alene hjemme, når de altid har været to sammen. Det er min erfaring.
Det er ikke synd at skille dem ad, men jeg synes du skal foretrække en familie der iforvejen har en noget ældre vefungerende hund på ca. 5-7 år, gerne af andet køn. Ikke nødvendigvis en gravhund.
Men dog en familie med tålmodighed og forstand på gravhunde. Eller dens lige.
At du i sin tid tog to hvalpe til dig på en gnag, har du ret i, det skal man aldrig gøre. Utroligt du har holdt ud sålænge. Det er bedst, der er mindst 2 år mellem hunde i samme familie. For at undgå evt. dominansproblemer mellem hundene. Og sikrest ved to hunde af forskellig køn.

Tak for jeres gode råd og svar.

Hvor er det dog svært at beslutte sig til hvad man skal gøre. Men jeg må til at finde ud af det, da det fylder meget i min dagligdag.