Labrador i vindueskarm

Min Labrador Bella på 1 år har fået sig en dum vane som jeg ikke lige ved hvordan jeg skal håndtere.
Hun har fået en ide om at hun skal ligge oppe i vindueskarmen når jeg ikke er hjemme, men er lidt bange for at skælde hende ud når jeg kommer hjem og hun ligger der, for er bange for at jeg så også skælder hende ud for at være alene hjemme og det vil jeg jo nødig gøre.

Men syns altså ikk lige at en lab på 22 kg skal ligge oppe i vindueskarmen, både fordi jeg tror hun så kan finde på at gå op på spisebordet og tage kattenes mad, dog har hun ikk hel i det i øjeblikket da det bliver fjernet pga min fars hund som nupper det bare jeg er væk 10 min så det står i køkkenet lige nu. Men tror altså heller ikk at mit spisebord i længden holder til hendes vægt da det ikk er så stort, så vil meget gerne stoppe hende i af hoppe op i vindueskarmen.

Mit spørgsmål er så, hvordan kan jeg gribe det an når hun kun gør det når jeg ikk er hjemme, hun ligger nogle gange hovedet på vindueskarmen, men det ved jeg ikk helt om hun skal have lov til mere, er det i orden hun ligger med hovedet deroppe mens hun sidder på gulvet eller skal det stoppe for måske at stoppe det andet også?

Håber der er nogen der kan hjælpe mig

Hej Anne Marie.

En Lab i vindueskarmen, Det forstår jeg godt, du ikke vil have, så det skal den selvfølgelig vænnes af med. Det gør du nemmest, ved at fylde karmen op med pynteting og blomster, så der simpelthen ikke er plads til Bella.
Når du er hjemme og den lægger hovedet i karmen, så sig ned samtidig med du fører den ned i halsbåndet. En hund skal heller ikke have sin gang på spisebordet, men der skal kattens mad heller ikke stå, og slet ikke når hund og kat er alene hjemme. Du må fodre katten, når du er hjemme, og sørge for at både hund og kat kun har vand i skålene, som står på gulvet. En Lab er vist ret madglad, såvidt jeg ved, så det er altfor fristende, hvis der står mad fremme, når dyrene er alene hjemme.
Måske er det fordi hund og kat er sammen alene hjemme, og katten så springer op i vindueskarmen, at Bella også har fået den vane. Så vil det nok være en ide`at lukke katten ud, eller i et andet rum med dens mad.
Din Lab har vel et hyggested på gulvet, i en hundeseng eller kasse, Smid nogle godbidder eller et lille tyggeben der, når du går hjemmefra. Alenehjemme-tid et sovetid, og det er fint for Bella at slappe af i gulvhøjde. Som jeg læser dit indlæg er hun tilvænnet at være alene hjemme.

Kattene er altid ude når jeg går ud af døren, og fjerner også deres mad hver gang jeg går, fordi kattene spiser på spisebordet er fordi jeg ikk har plads til det andet sted, har en lille lejlighed og derved ikk så meget plads, og det har aldrig været et problem for mig og have kattenes mad til at stå mens hun har været alene hjemme, men det bliver fjernet nu fordi at min fars hund æder det ellers.
Jeg kan ikk sætte noget op i vindueskarmen af blomster og sådan, for det splitter bella af, den eneste grund til at hun kan være alene hjemme i øjeblikket uden at lave noget er fordi jeg fjerner alt og spærre af for min reol, ellers ødelægger hun alt.
Har før haft ting til at stå der, men det er slut nu da hun tager det, og hun har det med at sluge ting også så det går ikk.
Jeg smider altid en håndfuld godbidder ind i stuen når jeg går for at hun kan bruge hendes næse lidt og ikk være så meget opmærksom på at jeg går, giver hende også i ny og næ en tyggerulle som hun kan hygge sig med selvom de ikk holder så lang tid ved hende.
Men må sige nej til hende når hun ligger hovedet på karmen. Og godt nok er Bella en lab, men madglad det er hun ikk, kun når det gælder menneskemad så er hun der, men ellers ikk.

Har besluttet at det ikk gør noget at Bella ligger deroppe når jeg ikke er hjemme, så længe hun ikk får held med at få fat i ting hun ikk skal og ikk får held med at få fat i kattemaden som hun heller ikk vil da jeg jo fjerner det, havde også overvejet og sætte kattemaden ud i køkkenet da jeg har børnegitter sådan at hun ikk kan komme ud i køkkenet, men pga jeg har lidt af en blondinekat i huset som ikk kan finde ud af at hoppe over så går det ikk, men gør mig heller ikk så meget og skulle flytte det frem og tilbage.

Ja det er også det jeg tænker, og hun nyder at ligge med hovedet derpå og kigge ud af vinduet så tror også det er fordi hun gerne vil kigge ud når hun ligger deroppe, men det ser godt nok lidt sjov ud udefra at der ligger sådan en stor hund i vinduet. hehe.
Men hvis hun kan finde ro deroppe så er det fint nok også kan det jo være lige meget hvor hun ligger henne. Hellere hun finder ro deroppe end render rundt som en hovedløs høne i stuen.

Jeg havde også engang en hund der sad oppe på vinduskarmen, hver gang vi kom hjem, vi kunne se hende ude fra vejen. Men når vi kom ind, stod hun ved døren og bød os velkommen.
Jeg ryttede en plads til hende , det kunne jeg lige så godt, for ellers gjorde hun det selv.

Okay. hehe. Ja også derfor jeg beslutter hun gerne må, for kan jo ikk tage hende i det for lige så snart jeg låser døren op så hopper hun ned og dermed kan det jo være svært og sige til hende at det må hun ikk, og karmen kan godt holde til hende så det går nok, ser altså bare lidt voldsomt ud når der ligger en labrador på 22 kg i vinduet. hehe. Gad vide hvad folk må tænke når de går forbi og ser sådan en stor hund ligge der :D

Jeg synes det lyder rigtig sødt! Tror dog lige jeg ville forhøre mig med over- og underboer om, om hun måske gør hvis hun ser folk på gaden.. Men synes da bestemt også hun skal have lov til at kigge ud :)

Det virker da nok dejligt afskrækkende på tyveknægte, at hun ligger der ;-);

Og hvis du ikke har noget imod det, så lad hende dog - det gør også hendes alenetid lidt mere interessant.

Med hensyn til fodring at katte på spisebordet, så er det alsolut et problem! Der er foretaget undersøgelser omkring det, der har sågar været en tv-udsendelse omkring det. Der er så mange bakterier forbundet med kattene/deres spisning etc., at det faktisk er hamrende usundt at benytte spisebordet efterfølgende, hvis ikke det bliver omhyggeligt desinficeret! Så hellere sætte deres mad på en hylde eller et skab, hvor der ikke kommer fødevarer beregnet til menneskelig indtagelse i nærheden.

Hun gør aldrig af folk der går forbi, og det er ikk så mange der går forbi, mine vinduer ligger ud til haven og det er sjældent at folk går forbi her for at komme om til børnehaven og skolen i øjeblikket pga den bløde jord.
Men det er meget sjældent at hun gør når de går eller cykler forbi så det er der ingen problemer med.

Ja tror heller ikk lige at der kommer tyve her i huset hvis der ligger en lab i vinduet.

Jeg bruger aldrig det spisebord alligevel, og skal jeg endelig bruge det når jeg får gæster så bliver det også vasket godt af, jeg har bare ikk andre steder til det så derfor står det deroppe

Hej Anne Marie,

Min Nala bruger stort set hele dagen på at sove, og når hun ikke gør det sidder hun i sin vindueskarm der vender ud mod en p-plads med masser liv hele dagen - det er hendes yndlingssted! Vi har ligesom Ina/Beaglepack også en vindueskarm der er helt nede i gulvhøjde (og så er Nala jo altså kun en 10 kg hund). Det er fremragende at hun har noget at tage sig til. når hun ikke længere kan sove, og med tanke på alle de ulykker din Bella laver når hun er alene, synes jeg altså det er en rigtig god idé at lade hende være deropppe, som du også selv er kommet frem til. Det kan i længden måske få hende til at slappe lidt mere af, og så ender det forhåbentlig med at hun sætter ulykkerne til side til fordel for hygge i vindueskarmen :-);

Mvh
Line

Du har helt ret Line, tror bare det var fordi jeg syns det så så voldsomt at hun lå deroppe, min karm er også meget lav, når hun står på gulvet så kan hun ligge hovedet på karmen uden problemer, og tit sidder hun også i hendes kurv som står ved vinduet med hovedet i vinduet og kigger ud, og tror virkelig hun nyder det, og ja tror det hjælper hende til at slappe mere af. Og så længe at den kan holde til hende og det tror jeg at den kan, jeg kan sidde på den uden problemer så regner ikk med der bliver lidt problemer.
Ja håber også det kan gøre sådan at hun glemmer og lave ulykker, indtil videre er det gået rigtig godt, men vil da gerne hun kommer så langt at hun kan være alene uden jeg behøver at fjerne alt og dække min reol til så den dag glæder jeg mig til.

"VINDUESKIGGERE".

Hundene vil helt sikkert gerne sidde/ligge og kigge ud af vinduer. Og når du Anne Marie synes det er helt OK hos dig, så er det selvfølgelig det. Der er ingen regler imod det. I det hele taget gælder det jo om at hund og familie tilpasser sig hinanden. Hunden skal bare lære/vide, hvad den må, og ikke må, og hele familien skal varetage hundens behov, som hund og familiemedlem.
F.eks. "opdrog" jeg flere af mine hunde til berøring, i sofaen hvor de slappede af, sammen med os, imens jeg undersøgte ører, pels, kløer og tænder. Vi deltog i dressur og på udstillinger, Men den vigtigste dressur foregik hjemme, i adfærd, og samliv med os i vores fælles dagligdag.
I vores hus har vi kun vindueskarm i soveværelset, hvor hundene ikke kommer. Men i hundeværelset står et bord langs vinduet, og både vores første og anden Beagle elskede at sidde der i en hundeseng og kigge ud.
Nr.1 Bonzo gøede tit af trafikken udenfor på gaden, især hundeluftere fik nogle VUF, men det generede vist ingen, da jeg holdt vinduerne lukkede. Og han ikke gøede så højt og længe.
Nr.2 Mille sad bare og brummede nogengange, som man ikke kunne høre udenfor.
Mille benyttede sig af en særlig "kvindelist" for at få pladsen for sig selv, når Bonzo sad og indtog hele hundesengen. Hun gik til bryggersdøren og gøede. Straks kom Bonzo farende for at se "hvem kommer" , og Mille gik så i hundeværelset og snuppede vinduespladsen. Han lærte aldrig at hun snød ham. Bonzo respekterede Mille på alle måder, selvom han var fire år ældre end Mille. Især efter hun havde været i løbetid, og født et par kuld hvalpe, var og forblev han underhund.
Mange år efter Bonzo og Mille har vi nu fået Bella. Ingen tvivl om at hun alenehjemme var vant til at ligge i vinduer hos hendes første familie i kælderen, hvor der var store vinduer og brede karme. Der har hun så holdt øje med især katte, som hun betragter som sit jagtbytte.
Så noget af det første hun skulle lære hos os, var ikke at springe op på bordet i hundeværelset. Hvilket hun gjorde, hver gang vi gik ud af huset, uden hende. Så hun så en kat udenfor, og dem er der også mange af, hvor vi bor, så var hun udenfor enhver hundepædagogisk rækkevidde. Hun gøede højt og længe, rendte rundt for at finde en vej ud af huset. Vi opgav hurtigt at tale hende til ro. Istedet satte vi hundegitter op indtil hundeværelset, og lukkede det hver gang vi gik ud af døren. Ved ingen adgang til hundeværelset i nogen tid, stoppede hun med at være vindueskigger. Og vi kunne fjerne gitteret, og sætte det op indtil de stuer, hun heller ikke kommer i.

Velkommen hjem Aase, læste lige at du var kommet hjem fra ferie på et af de andre tråde.

Jeg har besluttet hun gerne må være der, for det skader jo ikk nogen, og hun er ikk typen der gør af folk, og hvis hun gør så holder hun hurtigt igen og syns ikk hun gør så højt igen, har aldrig fået klager over at hun gør så det er dejligt nok.
Skal bare lære hende ikk at gå op på spisebordet, for det kan den ikk holde til i længden.

Den anden dag mente hun åbenbart at hun skulle op og spise kattemad mens jeg stod ude på badeværelset, syns der var noget der lød forkert inde i stuen så gik ind for at se hvad det var, så stod Bella sku oppe på spisebordet med snuden dybt begravet i katteskålen, der var heldigvis ikk ret meget i, men tror måske hun glemte at jeg stadigvæk var hjemme, men skal love for hun hurtigt kunne komme ned fra bordet af, men desværre i farten til at skulle skælde hende ud skvattede jeg over hendes kødben hvilket gav en flænge i benet så det gik ikk lige så godt, men fik da skældt hende ud og som reel så skal hun bare have det at vide en gang så gør hun det ikk mere, prøvede igen igår og se om hun hoppede derop igen mens jeg stod ude på badeværelset men det gjorde hun ikk, så tror hun har lært det nu, men det må tiden vise.

Men rigtig surt og humpe rundt nu pga jeg skulle falde over det ben, men min hest havde åbenbart tænkt på mig for hun havde også leget vælte peter samme dag så hun har fået to grimme sår på hendes knæ, så jeg måtte bruge en anden hest mandag.

Dejligt at høre Ina. hehe.

Det er ikk dybt, men det er ca 6 cm langt og er blå og lilla rundt om hele såret så det gør ondt når jeg går og har jeg siddet ned længe også rejser mig op så gør det mega ondt, også er det dejlig betændt så det er ikk lige så heldigt, jeg holdte sjovt nok masken til at skælde hende ud, tænkte bare at det gjorde ondt fordi jeg lige ramte ned på det, men bagefter kunne jeg godt se at det ikk så særlig godt ud, det blev blå næsten med det samme og der var gået hul på mine bukser, men fik renset det godt med det samme, er jo ikk lige det bedste og slå sit ben på men holder godt øje med det. Men jo jeg tror også hun blev forskrækket over det, blev min fars hund i i hvert fald men hvis det kan holde hende fra bordet så er det godt nok, for ellers tror jeg sku jeg kommer hjem til et bord der er kollapset en dag for tror ikk den kan holde til 22,5 kg lab i længden.

Allerførst rigtig god bedring til både din hest og dig Anne Marie.
At springe op på bordet, husker jeg også Denise gjorde. Det tilbagevendende problem var at familiemedlemmer ikke satte stolene på plads ind til bordet, og så var hun hurtigt oppe for at snuse om vi skulle have glemt noget mad der.
Columbine og Penny sprang kun op på stolene, de var lidt tunge bagi. Dittes ben var for korte, så hun blev på gulvet, og Daisy var ikke så slem, at hun turde det.
Bonzo var den klogeste, i de første år var han enehund levede sit liv kun sammen med katten Kisser. Allerede som lille hvalp, havde han næse og øjne på kattens mad, så Kisser blev fodret på køkkenbordet under mit oppsyn. Straks hun havde spist og var hoppet ned, fjernede jeg derfor katteskålen.
12 uger gammel skulle Bonzo så være alene hjemme nogle få timer, og da jeg kom hjem, lå han oppe på køkkenbordet, der er af stål, hvor han sikkert havde ligget i lang tid, for han var meget glad for at blive båret ned på gulvet. Selv turde han heldigvis ikke springe ned helt deroppefra. Hvordan han kunne springe så højt, har vi aldrig forstået, men bange har han været, for han sprang aldrig derop igen.
Forebyggende havde jeg taget de lange fortræksgardiner og tynde undergardiner ned, som hang lige over Bonzos sovehjørne i køkkenet . Jeg ville ikke risikere han evt. bed i dem i alenehjemmetiden. Istedet havde jeg hængt et sæt korte billige cafegardiner op på en stang.
Det skulle vise sig at være klogt, da jeg en dag kom hjem, lå både stang og gardiner hevet ned i Bonzos hundeseng.
Han var dog blevet så forskrækket, at han derefter aldrig rørte gardinerne igen.
Som lille hvalp kunne han også åbne døre, selvom de var forsvarlig lukkede af os. Han havde set os tage i håndtaget og åbne døre, så han sprang op bed i dørhåndtaget, og så var den dør åben. Da vi ikke ville have ham i stuen alenehjemme, skulle vi sikre døren mellem stue og køkken forblev lukket. Det gjorde vi ved at vende håndtaget lodret, så var det problem klaret. Børnegitre fik vi først sat op flere år senere, efterhånden som hundeflokken blev til flere.
Det giver mange glæder og opgaver at få en hvalp i huset, sjovt at tænke tilbage på, især de opgaver det lykkes at klare, mindes man med glæde og stolthed.

Ja det giver en masse glæde og få en hvalp i huset, og er også rigtig glad for at jeg har fået Bella, utroligt at jeg snart har haft hende i et år, kan slet ikk forstå det er så lang tid siden, men må indrømme at jeg savner da hun var helt lille, de vokser godt nok hurtige sådan nogle labber, hun vejede 8 kg da jeg fik hende hjem og nu vejer hun 22,5 kg ca men lige for tiden hvor jeg har min fars hund også som kun er en 4 kgs hund kan jeg godt se at jeg er glad nok for jeg har en stor hund, vil gerne have en hund jeg kan falde over i stedet for at træde på hvis de går i vejen. hehe. Man falder ikk så langt når det er en stor hund med mindre de self flytter sig :D

Men ja det er meget sjovt og kigge tilbage, og mindes både de gode tider og de lidt trælse perioder. Bella er endelig blevet så meget normal igen nu at jeg kan have hende løs igen så det er bare dejligt, har hun heller ikk været i tre uger, og det har man godt kunne se på hende, men havde hende løs i går og to gange i dag og hun kommer hver gang jeg kalder og er begyndt at opsøge mig selv også så det er bare super skønt, så håber jeg bare vi kan blive ved med det, det andet er så træls. Og her til aften fik Bella også lov til at lege med hendes bedste ven Milo, så der fik de lige brændt en masse energi af så det var rigtigt dejligt, så har to døde hunde lige nu :D
Og når min fars hund bliver hentet igen på mandag så kan vi også komme til at træne lidt bedre, er ikk så nemt når hun er her da hun hyler når vi går ud af døren også er det ikk nemt og koncentrerer sig om at træne når man samtidig skal tænke på om hun nu står og gør og hyler, så træningen har jeg ladet lidt ligge og også givet Bella lidt tid så vi kan træne positivt i stedet for at hun ikk reagerer når jeg beder hende om noget.

Ja det er noget skidt noget at vi sådan kommer galt afsted, men håber mit snart er helet igen, desværre går der nok lige 2 uger før hesten er ride klar igen, for sårene sidder lige på knæene så hvis hun bliver reddet så går sårene bare op igen hver gang og det er jo ikk godt.