Indlæg: 17

Oprettet af | Oprettet: 18-09-2011, 07:50

hundehvalpe skal/skal ikke?

Jeg har en dejlig Labrador Retriver (uden stamtavle) tæve, som efterhånden er blevet 2,5 år. Jeg spekulerer på om/hvornår hun skal have hvalpe? Nogen siger det er ligemeget, andre at det er bedst den får lov til at få hvalpe et par gange (så den ikke bliver indbildt gravid etc), det er bedst når den er 2 år, 4 år etc. Så jeg er i syv sind, det er min første hund (som jeg fik for godt 2 år siden, fra hvalp) og jeg har selvfølgelig spekulationer, og vil gerne høre fra erfarne hundejere?
En ting er at få hvalpene i huset, det skal jeg såmænd nok overleve, jeg har et hus og en have med plads, så det er "bare" et arbejde der skal overstås kan man sige. Men, kan man komme af med hvalpene (der er i givet fald tilsagn fra en hundejer, med en dejlig sort labrador retriver han, så hvalpene kommer nogenlunde til at ligne deres mor :-), og ikke mindst, hvordan sikrer man sig så godt som muligt at de kommer til et godt hjem? Er der nogen fif? Jeg sælger bestemt IKKE til hvemsomhelst, men har nogen erfaring med at komme af med Labrador Retriver hvalpe uden "papirer"? Hannen har papirer, vil det være nemmere at komme af med hvalpe hvis (og kan man det?) også får papirer på min hund, måske papir på at hun er sund og rask fra dyrlægen?
Alle gode råd fra erfarne hundejere modtages med taknemmelighed, på disse spørgsmål.

Skriv et svar til indlægget



18-09-2011, 08:58

Din tæve behøver ikke at få hvalpe. Det er ikke til gavn for din tæve, hun kan sagtens blive indbildt gravid alligevel, det er en arvelig ting, og du har vel ikke tænkt dig, at hun skulle have hvalpe hver gang hun er i løbetid.
Ud fra det du skriver, lyder det ikke som noget du med glæde vil se frem til, men som et arbejde du skal have overstået, så lad være!!
At have hvalpe er et kæmpe arbejde, det er dyrt, og det kan være svært at finde gode hvalpekøbere, når der ikke er stambog på hvalpene.
Hvis du vælger at få hvalpe er det vigtig, at din hund er undersøgt for arveige sygdomme som HD, AD og øjenlyst. Da din hund ikke er stambogsført, er du nød til nøjes med dyrlægens vudering.

18-09-2011, 09:18

Der er meget at tænke over i din situation, og ikke mindst om du har tid, lyst, overskud og råd til det.
Vi vidste fra start af, at vi IKKE skulle have hvalpe på vores tæve, så i samråd med vores dyrlæge, fik vi hende steriliseret efter første løbetid.Det er nok det bedste vi har gjort for hende. Ingen problemer med falsk drægtighed, ingen problemer med handhunde i løbetiden osv.

18-09-2011, 09:42

Hej Tom

Fornuftige svar fra Inger og Susan

Der bliver aflivet mellem 15 og 20000 tusind hvalpe/hunde årligt, grundet det populære udtryk adfærds problemer, men generelt er det fordi det er for nemt at anskaffe sig en hvalp, og fordi der en en elendig moral hos mange avler, hvor det kun drejer sig om en hurtig indtjening.

Desuden skal du overveje hvilke kvaliteter din tæve og hanhunden har siden de absolut skal være forældre. Det er ikke nok at din tæve er sød. Husk på at du har et ansvar for de hvalpe du sætter i verden, om de kommer til ordentlige hjem og får et ordentligt liv.

Jeg har altid anbefalet alle mine hvalpekøbere at få deres hunde sterialiseret, så de var fri for de problemer løbetider kan medføre for både tæver og hanhunde, og for at forebygge uønsket graviditet.

I Danmark er der en elendig moral omkring dyr også hvalpe opdræt, så pas på du ikke kommer i statitikken over dem, når der er hvalpe/hunde nok til salg i Danmark.

Desuden skal du også have med i dine overvejelser om du har plads til flere hunde, hvis du ikke kan få dem solgt.

-og jeg kan sige dig, det er et kæmpe arbejde at have et kuld hvalpe.

18-09-2011, 12:52

Neutraliser imellem 2 løbetider.Fremover slipper du for indbildsk graviditet -livmoder betændelse og mange andre problemer. Der blir' født/avlet alt alt for mange hunde og katte ..Der er ikke gode hjem til alle.Alle mine dyr er neutraliserede -jeg vil ikke være skyld i at flere hunde/katte skal aflives.Dyr savner ikke noget de ikke har prøvet -faktisk aner de ikke hvad der skal ske når veerne går i gang og de får smerter..Nogle førstegangs fødende ved slet ikke hvordan de skal passe deres afkom..
Så hvis jeg var dig ville jeg ikke lave hvalpe..Glæd dig i stedet over din dejlige hund..

18-09-2011, 15:08

Hmmmm... overraskende svar, min dyrlæge frarådede mig at lade den sterilisere, medmindre den fik større adfærdsproblemer i løbetiden. Det har den slet ikke, der er næsten intet at mærke på den og den lider heller, på ingen måde, fysisk. De par gange om året der skal passes på er altid gået meget fint og helt uden problemer, bortset fra ekstra rengøring!. Jeg har også hørt om mennesker der lader tæver sterilisere af angiveligt ovennævnte grunde, men hvor jeg har en mistanke om at mere skyldes deres egen "magelighed"!. Ingen indgreb er jo uden risiko, så lade den sterilisere lige nu vil jeg ihvertfald ikke, min dyrlæge er som sagt meget insisterende på dette punkt, og hun har min fulde tillid, så det er ikke en "option" for mig (eller hunden). Nå, der er jo masser af tid, den er jo kun 2,5 år og hvalpet og legesyg endnu, så det bliver jo ikke i den nærmeste fremtid, det vil være synd for den alene af den grund. Men tak for svarene, de har ihvertfald bestyrket mig i at når/hvis der der kommer hvalpe, er det meget vigtigt at være forberedt og have gjort sit forarbejde ordentligt!

18-09-2011, 17:27

Hej Tom

Det er godt nok første gang jeg har hørt en dyrlæge fraråde at strillisere en tæve.

Mine erfaringer er at langt de fleste dyrlæger anbefaler det, da der er flere fordele, ud over udeblivelse af blødning. Når tæven sterilliseres forbygger det bryst kræft, og det anbefales faktisk i dag, at gøre det før første løbetid, så er tæven 100 % forbygget. For hver gang den har en løbetid eller får hvalpe, stiger risikoen for brystkræft, som er en af de mest almindelige døds årsager for tæver.

Begge mine tæver er blevet sterilliseret efter 3 kuld hvalpe hver, som jeg syntes var nok for dem, da det slider og kræver rigtig meget af tæven, og de har ikke forandret sig på nogen måde, kun er det blevet lettere for dem, vores hanhunde og os selv.

Held og lykke med dit videre valg........vh Tina

19-09-2011, 10:39

Jeg har aldrig hørt, at brystkræft skulle være den mest almindelige døds årsag, jeg har i mit hundeliv kun haft en tæve, som måtte aflives på grund af brystkræft. Men derimod flere jeg har måtte aflive pågrund af hjerneblødning, men det er næsten altid meget gamle hunde. Jeg har også haft nogle med kræft, men ikke lige brystkræft.

19-09-2011, 10:42

Jeg referere kun til hvad jeg ved fra min dyrlæge, og hvad jeg har læst.............

19-09-2011, 12:12

igen tak for svarene. Men jeg kunne godt tænke mig at få svar fra nogen, der måske har specifik erfaring i af komme af med (Labrador retriver) hvalpe, og hvordan man bedst muligt sikrer at køber er "god nok". Som sagt er der tid endnu, masser af tid vil jeg mene, og sterilisation kommer ikke på tale uden grund.

19-09-2011, 16:09

Der er rigtig mange labrador opdrættere, ergo er man i konkurrence med dem, og som du kan se hér på sitet, rigtig mange hunde til salg, lige nu kan det være problematisk at få solgt, grundet den økonomiske krise...
Du kan sikre dig nogenlunde ved at oprette en kontrakt - se eksempel hér : http://www.dansk-kennel-klub.dk/DKKs-kobsaftale, men en helt sikker "opskrift" til gode hvalpekøbere findes ikke, det er et spørgsmål om de krav man sætter som sælger, en god portion menneskekendskab, + om man er villig til at vente på de "rigtige" købere, altså beholde hvalp(e) udover 8 uger.

Kan læse i dit galleri at jeres tæve var noget nervøs, men I har fået styr på det - hvis nervøsiteten er medfødt, er det ingen god idé at avle på hende, det vil hun give videre til hvalpene, og køberne vil stå med problemer, - jeg synes faktisk, du skal lade være, og blot nyde hende som hun er - mine egne piger med "fine papirer", blev ikke avlet på - fordi man har en tæve, SKAL hun ikke ha' hvalpe - det du har fået fortalt, er gamle skrøner, som desværre lever i bedste velgående - overlad avl/opdræt til dem, der har et formål med det.

Om du vil sterilisere, er naturligvis op til dig, men det er heller ikke rart at stå med en tæve med den nævnte kræft el. en livmoderbetændelse, som kan være katastrofal, så det er ikke bare af magelighed folk steriliserer..

20-09-2011, 07:51

Hej Tom,

Der er klart fordele for tæven ved en sterilisering, hvis man ikke ønsker hvalpe. Du kan læse om fordelene her: http://www.netdyredoktor.dk/sw16140.asp
Selvfølgelig er det et farligt indgreb, og det er derfor en afvejning man skal gøre sig.
Min tæve skal steriliseres og det er ikke af magelighed. Jeg ved hun ikke skal have hvalpe, men vil ikke miste hende til kræft, så det er primært for hendes helbreds skyld. Desuden fik hun efter første løbetid (hun har kun haft den ene), en omgang falsk drægtighed, hvor hun blev voldsomt deprimeret i en måned - det vil vi selvfølgelig gerne fritage hende for i fremtiden.

Din hund er ung endnu, så jeg synes bestemt du skal give den mindst et år endnu - den skulle helst være kommet sig over det væreste "hvalpe"-leg og den "vilde" alder.

Det er "in" at have små hunde for tiden - Lab's er derfor ikke "moderne" lige nu, og er meget svære at komme af med. Jeg synes du skal holde øje med tendensen og vælge et tidspunkt for hendes drægtighed hvor du vil kunne vælge mellem mange hvalpekøbere - hvis du ikke har den mulighed, vil du "blive nødt til" at afsætte hunden til en du ikke har tiltro til, hvis du absolut vil af med den. At en tæve er 4 år når den får hvalpe første gang er meget normalt, når man ikke er opdrætter.

Jeg har desværre ingen erfaringer med at sælge hvalpe.

Held og lykke med det hele.
Mvh Line

20-09-2011, 08:48

Som andre har skrevet, det er et stort arbejde og det er dyrt.

Du skal nok først og fremmest tænke på om du virkelig ØNSKER den oplevelse det er, at få og opfostre et kuld hvalpe.

Det er en meget stor oplevelse at vente og have et kuld hvalpe, men det kræver megen tid og mange penge.
Især i perioden fra hvalp er 4-8 uger, mener jeg det er meget vigtigt at bruge megen tid på dem. Jeg tror den periode er grundlæggende vigtig for en hvalp. Har den haft optimale vilkår i den periode, vil den den have bedre muligheder for at udvikle sig til en god og dejlig hund.

Det er således ikke et arbejde, der bare skal overståes.

20-09-2011, 09:42

Hej.
Jeg vil helt klart anbefale dig at lade være med at avle på din hund og så overlade det kæmpe ansvar til de opdrættere der ved noget om racen og kender avlsrestriktionerne.
Labrador har flere arvelige sygdomme den bør undersøges for inden man bruger den i avl, dette kan du læse om på DKK´s hjememside, jeg har kopieret følgende:

Racen har følgende avlsrestriktioner
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
Hunde med status D eller E må ikke anvendes i avl.
BEMÆRK, denne restriktion omfatter hele racen.

AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, hvis begge forældre før parring er AD-fotograferede og har en officiel status registreret.
Hunde med status 3 må ikke anvendes i avl.
BEMÆRK, denne restriktion er indført den 1. januar 2009 og omfatter hele racen.


Øjen-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel DNA-test for prcd/PRA registreret, samt er undersøgt for arvelige øjensygdomme af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Dog tidligst når hunden er 12 mdr. gammel.
Påvises prcd/PRA hos en Labrador Retriever, udelukkes denne fra videre avl.
Anlægsbærere for prcd/PRA må udelukkende parres med en hund, der er fri for prcd/PRA ved en DNA-test.
Forældre til og afkom efter en prcd/PRA-påvist hund registreres automatisk som bærere af PRA.
Hvis begge forældredyr er kendt prcd/PRA-fri ved en DNA-test, bortfalder testkravet for prcd/PRA på afkommet, som herefter registreres "Fri grundet forældrenes DNA-test".
DNA-test for prcd/PRA gælder for livstid.

Som su kan se er det meget dyrt at få sin hund alvsgodkendt, og ud over sundhedsundersøgelserne, så skal DKK hunde jo desuden også udstilles, for man ønsker ikek at alve på larador der ikke er racetyppiske.

At hanhunden har tavle er ingen kvalitet i sig selv....er han ikke sundhedsundersøgt for ovenstående, så kan man ikek vide om han er egnet til avl.
Du kan ikke få tavle på din hund, en stamtavle er jo meget mere end et stykke papir med anenavne - det er netop også en attest på, at forældrene til hunden og øvrige aner er testede og fundet egnede.

Der er så mange labrador hvalpe til salg - markedet er oversvømmet, så jeg synes du skal droppe dine planer og så nyde din hund som familiehund.

04-10-2011, 07:51

Min dyrelæge fraråder også på det kraftigste at min tæve bliver strilliseret..

Det er en naturlig proces den gennemgår, det er jo bare et spørgsmål om at vi som hundeejer ser efter vores hund så der ikke sker "uheld".
Du har vel heller ikke valgt at få fjernet din livmoder fordi du ikke vil ha flere børn, bløde en gang om måneden og måske vil undgå livmoderkræft i fremtiden.

04-10-2011, 10:12

På den anden side så oplever mange, at deres tæve får livmoderbetændelse - vi har været ved at miste vores gl. tæve på grund af en indkapslet livmoderbetændelse, og også den ene af vores schæfertæver har haft livmoderbetændelse.

Derfor og også p.g.a. den forøgede risiko for bryst og livmoderkræft (vi har i forvejen en hunderace med høj kræfthyppighed), så vælger vi nok at sterilisere vores nye tæve. Hun er for klein i.f.t. racestandarden, men en smuk og dejlig lille tøs, super temperament og virker til at have rigtig sunde albuer og hofter, vi håber på denne måde at beholde hende hos os i mange år....

04-10-2011, 11:14

Hej Kirsten

Hvis du har en tæve, der har et super temperament og sunde hofter+ albuer, Hvis hun så oven i det er smuk, gør det så noget hun er lidt klein i følge rasestandarten.
Jeg har en tæve, der ikke er ret stor, men hun har fået store flotte hvalpe, faderen til hvalpene er heller ikke spiciel stor.
Jeg ved godt din rase skal være stor, men der er vigtigere ting end størelsen
Men det er nu kun min mening om tingene..

05-10-2011, 06:56

Inger, overvejelserne har også været der, men vi har samtidig en hanhund, og det vil være nemmest, hvis en af dem er neutraliseret.

Han tegner rigtig godt, både typemæssigt, går godt på sine ben(så forhåbentlig ikke noget HD/AD) og har et dejligt temperament - derfor skal han under alle omstændigheder forsøges udstillet, nu vi endelig har fået papirerne på plads i DKK.

Men vi er stadig i tænkeboks omkring tøsebarnet.