Tillidsbrud

Hej alle.
Tænk, at det nu skulle blive min tur til at skrive et indlæg, om problemer med adfærd. Ikke desto mindre, så er det sådan det er :);

For et par timer siden, satte jeg mig ind i stuen, for at spise et par rugbrødsmadder. Jeg satte mig i lænestolen, og placerede tallerknen på armlænet. Lili er en meget madglad hund, og hun skal så godt som altid lige prøve lykken - om der mon falder en bid af til hende.
Idag kom hun hen, helt hen, og havde snuden klods op af kanten på tallerknen. Det har hun gjort før, og så har jeg placeret min hånd på hendes bringe, skubbet hende let tilbage, imens jeg bestemt siger "nej". Det gjorde jeg også idag. Lili kom med nogle dæmpende signaler, rykkede frem igen, og lagde sit hoved på mit ben imens hun så op på mig. Det ignorerede jeg, og prøvede igen. Hånden på bringen, skubbe let tilbage og "Nej". Denne gang reagerede hun på en måde, som jeg aldrig har set hende reagere før - og som jeg aldrig havde troet hun ville reagere. Hun knurrede, og viste tænder. Jeg blev helt paf, men tænkte jeg hellere lige måtte understrege min "pointe" - så jeg gjorde det én gang til. Da knurrede hun igen, og snappede lidt forsigtigt ud efter mit ærme.
Hun så helt forskrækket ud bag efter, tog halen mellem benene, og flyttede sig så et par meter væk. Jeg rejste mig op, satte maden ud på køkkenbordet, og gik hen og snakkede med hende - som intet var sket. Da virkede hun glad, men en smule trykket og tilbageholden.

Det kommer fuldstændig bag på mig, da hun ALDRIG har udvist den slags adfærd før. Hun er en meget følsom og sensitiv hund, men hun er altid glad, sød og nem. Vi har altid haft et utrolig stærkt tillidsbånd, og kan som oftest kommunikere helt ud fra fornemmelser og mimik. Jeg er chokeret, ikke fordi jeg er bange for hende, men fordi det kommer sådan bag på mig. Jeg havde aldrig set det komme, netop fordi vores tillidsbånd er så godt!

Jeg har naturligvis allerede kontaktet min adfærdsbehandler, og venter på at komme ud til hende i nærmeste fremtid. Jeg har bare lige brug for at få lettet mit hjerte. Har nogen af jer andre prøvet sådan noget?

Mvh. Kathrine :)

Jeg tror du har overtrådt hendes grænse for hvad hun bryder sig om. Det kan være at dit nej har været lidt for bestemt, at du har skubbet hende lidt for hårdt eller at hun bare har haft en dårlig dag og så er det kommet til udtryk da du afviser hende.
Hun prøvede jo trods alt at dæmpe dig. Næste gang hun tigger mad, skal du måske bare vende siden til hende og vise at du stadig ønsker hendes selskab men ikke hendes tiggeadfærd.

Jeg synes, det lyder som din hund har et godt hunde sprog.
Jeg tror ikke hun forstod den måde du afviste hende på, og knurrede fordi hun blev fustreret.
Hvis en af mine hunde viser for stor interesse for min mad, knurre jeg af den, jeg vil have fred til at spise, og jeg giver mine hunde fred når de spiser.
Hunde sprog, min gamle tæve Bellis mener det er hendes opgave, at gå rundt og slikke skålene rene, og ve Limbo, hvis han prøver at samle skålene sammen, før hun er færdig (Limbo er min yngste hanhund) Limbo har selv påtaget sig opgaven at samle skålene sammen, og han får selvfølgelig ros for det.
Lær din hund at lægge sig et bestemt sted, så i ikke får konflikt omkring maden.
Jeg synes også det med at give den en godbid der er en god ide, men tillad ikke at den står og læner sig ind over dig og din mad.

Tusind tak for alle jeres svar og råd :);
Når nu I respondere, og jeg har haft fået det på afstand, kan jeg naturligvis godt se, at fejlen lå hos mig. Hun havde bedt mig lade være, og det valgte jeg at ignorere. Først da hun sagde fra, fik jeg stoppet og ændret situationen. Jeg har slet ikke bebrejdet Lili, for hun gjorde jo som hun skulle - Hun kom med hendes dæmpende signaler, og da det ikke virkede, understregede hun sin pointe.
Det er bare en "metode" jeg har haft brugt på hende, lige siden hun var helt lille og hvalp. Hun har fået et let tryk på bringen, og et "nej" - og så har hun godt vist, at hun lige skulle flytte sig. Som oftest har hun reageret ved at flytte sig, og derefter lægge sig ned. Men nu kan jeg se, at jeg har overskredet hendes grænse, og så må jeg tage andre "metoder" i brug. Jeg synes det lyder som en god idé, at bede hende være et andet sted i nærheden, og give hende en "guf" imens. Jeg vil imorgen prøve af, om det er en god løsning for os.

Jeg vil under alle omstændigheder tage forbi min adfærdsbehandler, så hun gennemgå handlingen, og hjælpe os med at undgå at der sker noget lignende igen. Til dig Beaglepack, så er det for at få hendes hjælp, og for at forebygge at nogen lignende skal ske igen - Og for at få lidt flere tillidsøvelser, så vi kan få genoprettet vores tillidsbånd. Jeg har før gået til træning hos hende, og Lili og jeg har taget et "selvtillidskursus" hos hende, også. Det giver et frisk pust, og masser af gode inputs :);

Tak for jeres råd :)

Hej,

jeg er slet ikke enig, her hjemme, spiser jeg min mad, hvor jeg vil og når vil. vil mine børn lege skovtur på gulvet i stuen med leverpostej madder-så gør vi det, og ingen hund må ta vores mad uden at ha fået lov. tilgengæld må de heller sidde med, men bliver sendt i deres kurve, det er absolut ingen straf-de er bare ikke inviteret med, derfor er der heller ingen som kikker på dem, eller synes det er synd for dem.

tilgengæld, ville jeg synes du skulle ha sendt hende væk med samme, når hun ike skulle spise med, også kunne du kalde hende hen, når du har spist færdig.
Selv synes jeg ikke man skal skubbe væk, men et hurtigt "bid" med fingerne, kan være på sin plads, hvis de ikke høre efter.

Vil rigtig gerne høre ved din adfærdsbehandler siger, om det hele, det lyder som om hun kender dig og jer.

Håber ikke jeg lyder meget streng, mine hunde tikker skam også, hvis de for lov:-), men ved jeg at de ikke skal ha noget bliver de sendt væk, og det er ikke på en grim måde.

Er enig med dig Eva, man skal kunne sidde alle steder i ens hjem uden at man har en hund til at stå over "overvåge" en. Min Bella bliver altid bedt om at gå hen og ligge sig, jeg vil ikk have at hun står og tigger og overglor mig.
Det er meget sjældent at Bella får noget, det er måske en gang i måneden, men når vi så er på ferie hos min far så får hun lidt mere.
Men har aldrig haft de helt store problemer med at hun tigger herhjemme da hendes madglæde faktisk ikk er så stor igen i forhold til at hun er en Lab.
Men er enig i at du nok ikk skal skubbe hende væk, men sende hende væk i stedet for.

Hej Katrine,

Vores hund, Nala, skal altid være i sin kurv når der bliver spist. Det er uanset om det er ved spisebordet eller ved stuebordet.

Nala har egentlig aldrig tigget, men vil altid gerne være med hvor vi er, og en hund under spisebordet, kan være lidt irriterende når man har gæster. Idéen kom fra min kærestes mor, hvis hund tigger (fordi den får menneskemad - dumt!) - den må ikke være i køkkenet når der bliver mad, og skal være i sin kurv (der er langt fra spisebordet) når der spises. For at gøre pasningen lettere, har vi lært hende de samme ting og det med kurven har vi nu stor glæde af. Nala ligger sig altid til at sove mens vi spiser, og vores spisetid der derfor blevet lig hendes afslapnings- og sovetid.

Vi har lært hende "op i kurven"-kommandoen, og det er så det hun gør. Hun er blevet så god til det nu, at så snart vi sætter os ved spisebordet, gør hun det af sig selv. Ved stuebordet, skal hun stadig lige have lidt hjælp.

Jeg tror som så mange andre du vil have glæde af at gøre det samme - så skal du jo bare overbevise dine forældre, om at de skal gøre det samme (husker det som om du bor hos dine forældre. Hvis det ikke er rigtigt beklager jeg ...).

God dag ..
Vuf fra Line

vi har i juni fået en omplaceringshund Blackie og hun kan absolut ikke forstå at det brød, margarine kartofler der køleraf på køkkenboret ikke er ta`selv bord til hende....så enten ud eller i bord når der kokkereres her i huset for kan ikke se hun kan forbedres....Ane