Hej Rasmus
Ang. klipning af hunden kan du gøre som du har lyst, dog kan den ikke udstilles, men hvis i fortryder og senere ønsker at udstiller, bliver pelsen ikke skadet af klipningen. Når pelsen er udvokset kan i stille til udstilling.
I skal være klar over at det er en race der kræver rigtig meget pelspleje, også selv om i klipper den.
Alt efter hvor kort i klipper den, har i en periode hvor i ikke behøver at børste hunden. Jeg har 4 Bichon Havanais som jeg klipper helt korte. Dvs. 3 mm. Det giver mig en tid på ca. 2 mdr. før end jeg skal til at holde pelsen en gang om ugen, efter yderligere 2 mdr. skal de børstes 2 gange ugentligt og efter yderlig 2 mdr. begynder pelsen igen at kræve udredning næsten dagligt, alt efter pelsens kvalitet, som der kan være stor forskel på, også på en coton. Vælger i en hvalpeklip, skal i regne med børstning efter ca. 2 mdr. og den skal klippes igen efter 6 mdr., for at undgå en daglig børstning.
I skal påregne en ekstra udgift på ca. 800 kr pr. klipning, med mindre i vælger at købe en maskine selv og klippe hunden selv. Der skal i påregne at en ordentlig maskine koster ca. 2000 kr. Købere i en billigere kan i risikere at den ikke har kræfter nok til at klippe pelsen.
Uanset om der en nogen som siger i skal vælge en anden race, så må man ALDRIG vælge hund ud fra udseendet. Hvis en coton er lige præcis den rette race for jer, men i ikke overkommer pelsen, så vælg denne race og klip den. Det er langt vigtigere at vælge hund ud fra livsstil og temperament, end ud fra udseendet.
Her er en af mine hanner klippet helt kort, hvilke jeg kun gør om sommeren. I starten får mine hunde en lille bluse på, indtil de har vænnet sig til den nye pels, som ca. tager 14 dage, og så er de vænnet til klimaet. Klip dem aldrig om vinteren, de kan blive forkølet.
Jeg foretrækker mine hunde klippet, da pelsen er meget varm for dem om sommeren, og jeg kan også bedre lide den frihed de har uden al den pels, der flyver om ørene på dem. De bliver bl.a. trænet i agillity. Jeg syntes selv at kunne se på dem, at de har det godt med at blive klippet.
vh Tina.....har du yderlige spørgsmål, svarer jeg gerne.