Hej Mikala.
Allerførst hundestort til lykke med Karla. En Beagle er en skøn hund. Altid klar til leg, gå-tur, den er smuk og klog, altid sulten, en madtyv, sød især når den sover, stædig, opfindsom for at få kontakt, og hvis den keder sig. Lærenem hvis den gider.
Jeg har haft 7 Beagler gennem 30 år, 1 hanhund, 5 tæver sammen, og for 6 mdr, siden overtaget nr. 8, en voksen Beagle.
Du skriver du har ventet 10.år på at få en Beagle, hørt mange historier om, hvor slem en Beagle er. Alligevel er du stået fast, og har fået Karla. Denne holdning siger mig, at du og din familie nok skal få et dejligt samliv med jeres Beagle.
Nu ved jeg ikke, hvor du har købt Karla, om din opdrætter er en af dem, der altid yder hjælp og giver gode råd, til deres hvalpekøbere. I er begyndt på hundeskole, sikkert på et hvalpehold, det er rigtig godt. Endnu bedre, hvis der er andre Beaglehvalpe på holdet.
Jeg kan anbefale dig at melde dig ind i Beagleklubben, (www.beagleclub.dk) hvor du også kan hente gode råd. Selvom Karla evt. ikke er en DKK hund, hvilket jeg fornemmer, hun ikke er, kan du godt deltage i det sociale liv, på gå-ture og møder.
Når jeg tænker tilbage på dengang i 1981, hvor vi fik vores første Beagle Bonzo en hanhund på 9 uger, husker jeg godt, hvor svært det var, at indlemme ham i familien, gøre ham renlig, og lære ham at være alene hjemme. Ikke bare fordi han var en Beagle, nok mest fordi han var vores første hund, dermed en slags prøveklud.
Men vi klarede det på 3 uger. Vi var 2 voksne og en søn på 12 år. Vi aftalte hvad Bonzo måtte, og især hvad han ikke måtte. Få forbud, der altid blev overholdt. Han havde fast plads i køkkenet. Der havde han en solid papkasse fra Supermarkedet, puttet ind i en anden gratis papkasse, så de to kasser dannede en lille hule. Han sov der om natten fra dag 1. Og han peb hele natten, men næste nat, sov han uden en lyd. Hver nat havde han en BT liggende på gulvet, for indtil han blev 4-5 mdr. kunne han ikke holde sig en hel lang nat. Og ingen af os havde lyst til at lufte hund om natten. Efter få dage, da Bonzo var tryg og glad hos os, startede vi alenehjemme træning. Så blev han forud holdt aktiveret, og luftet en kort tur, en avis blev lagt på gulvet, og så lukkede vi uden ord døren til køkkenet og gik. Straks vi lukkede den dør, var han der, og satte tænderne i dørkarmen. Han ville simpelthen ikke være bag den lukkede dør. Dengang brugte man ikke bure og børnegitre til familiehunde. Jeg fandt så på at smide et lille tyndt tyggeben foran døren før jeg lukkede den. Når han så kom til døren fandt han den, løb tilbage i sin kasse, spiste benet, og glemte alt om den lukkede dør. Så sov han sødt. Da først han var tryg ved alenehjemme-tiden i køkkenet, gik det fint at være der i ca. 4-5 timer. Og så kom sønnen hjem, gik hundetur, mv.
I køkkenet havde han ingen legetøj, de timer var sovetid, og altid med en radio tændt. Da han var 5.mdr. gammel, og kunne holde sig tæt, blev avisen kun brugt som legetøj, revet i 1000 stykker, så lagde vi ikke flere aviser.
Bonzos "ulvetid" startede hver aften ved TV-tid. Så sad vi alle tre to-bende ved TV-kassen og skulle slappe af, troede vi. Men Bonzo fik os hurtig op af sofaen. Han startede en løbetræning rundt i stuen, snuppede sofapuder, gemte sig under spisebordet med dem. Han vendte gulvtæpper, og snuppede bidder af det bløde underlag, eller hoppede op af os og snappede i bukser og sko. Det eneste råd jeg fik dengang, var at vi skulle være hårde ved ham, på forskellig vis. Det tog helt pusten fra os, at det skulle være så svært at få en hundehvalp.
Vi fjernede tæppeunderlag, og sofapuder i ½ år.
Men vi fandt heldigvis ud af at det var en helt forkert reaktion fra vores side. Det Bonzo fortalte os ved sin adfærd, var at han ville aktiveres bare 5. min var nok. Han fik en legepapkasse med forskellig legetøj i, pap, fra køkkenruller, WC-ruller og mælkekartoner, med og uden godbidder. Når vi havde leget lidt med ham før TV-tid, sov han fint hele aftenen, og natten med.
Et godt råd hvis Karla bider i jer er lav en legekasse til hende, sæt hende derhen HVER gang hun bider i jer eller andet, hun ikke må bide i. Gør det 100 gange om nødvendig. Iøvrigt stoppede det hvalpebideri i tide og utide, da Bonzo skiftede tænder i 5.mdr`s alderen. Han blev faktisk så rolig, at vi troede han var syg.
Hvis Karla tygger i paneler alene hjemme, så smør lidt polish på, der hvor hun har bidt, før i går hjemmefra, så mister hun lysten til det. Lad hende være kun i et rum, gerne der hvor hun også sover om natten, har sin hundeseng, vand og en tisseavis. Men ingen legetøj. Alenetid er sovetid. Tænd en radio, så hun ikke forstyrres af uvedkomne lyde, det holder også tyvene væk. OG MEGET VIGTIGT. BEVAR SELVTILLIDEN, BEVAR OPTIMISMEN, SÅ SKAL I NOK FÅ ET DEJLIGT HUNDELIV SAMMEN KARLA. BEAGLER ER IKKE SLEMME HUNDE.
Held og lykke. mv. hundehilsen fra Bellas mor