Grand danois-sammen eller alene?

Jeg har blot et enkelt spørgsmål eller to.

Vi vil gerne, på et tidspunkt, når vores nuværende hund ikke er her mere, have en Grand Danois.

Er det bedst for en GD at være alene eller trives den bedre med en kammerat?-Jeg tænker, hvad vil det optimale være for en GD hvalp? (Vi er en familie med 3 børn og almindelige arbejdstider; dog er jeg lærer, så nogle dage møder jeg senere; nogle dage tidligt fri);

Er GD hvalpe roligere end andre hvalpe, eller er de ligeså pjattede/legesyge og ødelæggende?

Måske dukker der flere spørgsmål op hen af vejen.

Vh Isabella.

Mig bekendt trives GD'er udmærket som alenehunde (med deres menneskefamilie) - det er krævende at ha' så stor en hund under opvæksten, hvor det er vigtigt, den får den rette fodermængde, så den kommer til at vokse korrekt, og vil mene bare i kraft af dens størrelse, er det vanskeligt at matche den med en evt. mindre hund (hvis det forudsættes at begge er hvalpe), da den nok er li'så fyldt med hvalpeunoder som andre - to af samme slags vil forudsætte en god pengepung, alene til fodermængden :);

Prøv at kig' på www.granddanoisklubben.dk for mere info...

Hej.

Tak for svar. Jeg tænkte nu ikke på at få to hvalpe på samme tid, men tænkte mere på, om det ville være en fordel at få en hvalp, mens man har en voksen hund, som er rolig og velopdragen. Det er vi desværre bare ikke enige om i familien.

Det vil næsten altid være en stor fordel at have en voksen hund i huset, når man får en hvalp.

Hvalpen får en stor tryghed både fra jer, men også fra den gamle hund. Den lærer en masse af den gamle hund, og i det hele taget så er det bare bedre at have to hunde sammen efter min mening - en gang to hunde af gangen, altid to hunde (eller flere) af gangen.;-);

Den gamle hund har iøvrigt også stor glæde af hvalpen, vi så vores store gamle rolige bamsedreng blive rigtig legesyg og beskyttende, da vi fik Shiba - selvom hun kunne være lidt irriterende (og meget energisk) hvalpeagtig med bid i hans pels og læber, så søgte han hende, og de var simpelthen uadskillelige. Desværre fik de kun 5 mdr. sammen, da vi alt for tidligt måtte sige farvel til ham pga. sygdom - men hvor har hun "lært" meget af ham, det er så tydeligt at se.

Jeg har intet kendskab til GD racen, men mon ikke det er for dem som for andre hunde. Jeg er fuldstændig enig med Kirsten Ravn. Det er nemmest at få en hvalp, hvis man har en voksen hund iforvejen. Min erfaring er at det altid er nemmest at få hund nr. 2-3-4 o.s.v når man har hunde iforvejen, især hvis man som mig har overtaget en voksen hund (Bella), der var vant til at bo sammen med en anden hund, der hvor den kom fra. Vi har stadig alenehjemmeproblemer.
Mvh Bellas mor.

Dejligt med jeres svar.....det er lige præcis sådan jeg også selv ser det-at det må være langt nemmere med hund nr. 2, når man har en velfungerende dejlig hund i forvejen. Det må jo også være med til at afhjælpe alene-hjemme ensomheden, som jo vil komme for en lille hvalp, når familien skal på arbejde osv.
Min mand kan så bare slet ikke se fornuften i dette, desværre:0( Han vil hellere vente, til vores Bailey er væk og så starte helt forfra, hvilket jeg ser som et endnu større arbejde end at have to sammen....Er det et større arbejde at have to hunde frem for en? Hund nr. 1 skal jo alligevel luftes, nusses, leges med. Det bliver vel ikke meget større arbejde, at skulle gøre dette med to samtidig? Eller er det mig, der er lidt naiv, fordi jeg så brændende ønsker mig en hund mere?:0)

Vi bor iøvrigt i et stort hus med have og lige op til marker og skov-i udkanten af byen med dejlige naturområder op til vores grund:0) Desuden er der ikke længere end 10 min til stranden, så natur og store områder til leg og luftning ligger lige indenfor kort afstand....

Det eneste der her nogen gange kan være et problem med 2-3 hunde (vi har tit en ekstra i pleje) er, at det selvfølgelig er mere besværligt at gå tur alene med hundene. Men er de velopdragne går det jo sagtens. Ellers er ekstraarbejdet primært børstningen.
Ellers synes jeg ikke at arbejdet er større, vi skal under alle omstændigheder tit bruge støvsugeren, klart med vores hundevalg ;o).
Faktisk beskæftiger hundene også tit hinanden, i stedet for at komme og opfordre ejeren til leg/nusning etc.
Og hvad er bedre end smide sig på gulvet/græsset og tage en fælles hyggestund med hundeflokken, man bliver afhængig - bare pas på! Det er dejligt at nusse med en hund, endnu bedre at nusse med flere....
Jeg har fra barnsben altid været vant til at have flere hunde af gangen, min mand ikke - det tog lidt tid at overtale ham til hund nr. to, han mente nemlig besværet ville være for stort, men nu anbefaler han det selv... ;-)

Tusind tak for alle jeres svar...Alle svar er jo lige efter mit hoved:0) Jeg har sågar læst nogle af dem op for min mand, og jeg synes, jeg aner en lille sprække af eftergivenhed hos ham. Den er ikke stor, men den er der:0) Så jeg regner med og håber på, at bliver han bearbejdet stille og roligt, så synes han lige snart, at det er verdens bedste ide med en hund mere....

Alle jeres svar bekræfter jo også bare alle de forestillinger, jeg har om at have to hunde sammen. Jeg er vokset op med to hunde ad gangen; min mand har aldrig haft nogle dyr i barndommen. Jeg kan se alle de gode ting ved det, også i forhold til vores tre børn, og det vil jeg så gerne give videre til dem.....

Jeg modtager gerne endnu flere bidrag-både set fra den positive og knap så positive side...:0)

Du skrev i starten du/I tænkte på GD, når jeres nuværende hund ikke var mere, derfor blev mit forrige svar om GD'en trivedes som alenehund udfra det - men det handler altså om at få en ny hund, inden den anden "går bort" !

Jeg har både oplevet positivt og negativt i den henseende - min første hund var for gammel, da der kom en ny til, han havde ingen glæde af den unge tæve, og hun havde det (måske) svært ved ikke at blive accepteret, heldigvis var der en lidt yngre tæve, som den "nye" bedre kunne forholde sig til - så det er ikke altid gamle hunde liver op ved at få en yngre artsfælle (nu ved vi ikke hvor gammel jeres nuværende hund er), måske handler det også om den enkelte hunds personlighed.

Til positivsiden hører at man lærer rigtig meget om hundesprog og adfærd ved at ha' to eller flere sammen, og som andre har skrevet kan hundene ha' vældig glæde af hinanden - men det er som nævnt vigtigt, at de hver især har tid alene med deres mennesker - det er ikke bedre/nemmere for to at være alene hjemme sammen (det er vist mest en tanke vi har), det skal trænes individuelt, så begge føler sig trygge.

Og til din mands forsvar: det er dobbelt op med dyrlægeudgifter og forsikringer, sværere at få pasning til flere hunde, og ja de sviner altså mere - men kan man ta' det hele med og indrette sig derefter er det bestemt en glæde, som du jo så har kendt til tidligere...

Ja, jeg har nok fået det skrevet en anelse rodet i starten, fordi vi er i tvivl/ikke helt kan blive enige om, hvornår det er bedst at få en hund mere. Vores hund er en næsten 8 år gammel, kastreret hanhund, stadig meget frisk og rørig. God som dagen er lang og i det hele taget det skønneste, man kan tænke sig. Er sikker på, han vil elske, at der kom en artsfælle i huset:0)

Vi er blevet enige om, at vi SKAL have en hund mere, mens vi har vores skønne hund. Hvornår præcis, ved vi ikke rigtigt....for min skyld kunne det blive i dag:0) Der er jo mange skønne GD hvalpe til salg rundt omkring, så det ville ikke være svært at finde en. Samtidig har jeg en uges ferie, jeg kan bruge, når jeg vil, så den tænker jeg, er reserveret til lille ny hvalp.

Men det er rigtigt; han må heller ikke blive for gammel, før der kommer en lille hvalp ind, men svært, hvornår det rette tidspunkt lige er.
Har lige i vennekredsen set et mindre skrækeksempel, med en gammel og ret så dårlig og gigtplaget hund, hvor de fik en lille ny, frisk hvalp. Jamen,den gamle kunne slet ikke følge med og forsvare sig overfor den lille bandit. Det var faktisk ret hjerteskærende at se på:0( Nu har den gamle heldigvis fået fred....


Endnu et spørgsmål: Når vi har en kastreret han på snart 8 år, hvilket køn ville I så vælge til hund nr. 2?

Hej Annemette.

Da i har en kastreret hanhund på 8 år, og nu vil have hund nr. 2, vil jeg anbefale jer at vælge en tæve. I vil jo ikke få løbetidsproblemer, ved at have en hund af hvert køn.
Jeg har selv får mange år tilbage overtaget en tæve på 1.½ år, efter vores første Beagle en hanhund på 5.år var blevet kastreret. De to havde 6 gode harmoniske år sammen, indtil tæven grundet en fejldiagnose og efterfølgende operation af dyrlægen, måtte aflives.
Men hvis i selv føler i mest er til hanhunde, vil 2 hanhunde med den aldersforskel også kunne få et dejligt hundeliv sammen. Om der vil opstå et dominansproblem når hanhvalpen bliver kønsmoden, fordi jeres ældre hanhund er kastreret, skal jeg ikke kunne sige, det vil jeg tro også har noget at gøre med hundenes temperament.
Jeg vil ønske jer rigtig meget lykke og held, med jeres nye hundeliv, som i kan glæde jer til. Det giver dobbelt glæde, og kun ½ mere arbejde. Vh. Bellas mor.

Problemet med vores hanhund er nok, at på trods af, at han er kastreret, så har han altså stadig nogle drifter....Måske er vi nok mest til han hunde; jeg kan bare blive lidt svedt ved tanken om en kæmpe GD han, der gerne vil dominere...men måske løser det helt sig selv. Vores hund har det med at overgive sig, selv overfor helt små hunde. Mon ikke det også har noget at gøre med, hvordan de opdrages sammen:0)

Det er så sandt, som det er sagt. Kærlig og konsekvent opdragelse med tanke på den enkeltes personlighed, nøjagtig som ens børn:0) Og er nok også mest tilhænger af at få en hanhund mere...

Tusind tak for alle jeres gode og ærlige svar-at I har taget jer tid til at besvare mine til tider lidt rodede spørgsmål...jeg har virkelig kunne bruge det til noget:0);


Jeg lægger billeder ind, når vi kommer så langt som til at få en lille ny skat i hjemmet.

De bedste hilsener-Annemette.

Hej Annemette,

Mit indtryk (og min erfaring) er at hunhvalpe er lidt lettere at have, fordi de ikke bliver ligeså ramte af drifter under deres kønsmodning - der kan så omvendt være nogle problemer når de bliver lidt ældre. Mit indtryk er at GD'er er forholdsvis underdanige. Jeg så engang en udsendelse/et indslag på Animal eller National Geographic. En kvinde havde 4 fuldvoksne GD'er og en papilion - Papilion bestemte!

Jeg vil forslå at du ringer til GD-klubben og høre om deres erfaringer med tæver vs. hanner - måske er der noget man skal være opmærksom på?
.. Som udgangspunkt vil jeg dog ikke tro at det ene køn er bedre end det andet, når nu din anden hund er så "gammel" - som der bliver sagt skal du bare følge dit hjerte. Din gamle hund skal nok få din nykommende GD sat på plads, mens den er så lille at den ikke tør at udfordre.

Husk at hannerne bliver meget større end tæverne - hvis i vælger en tæve, får i måske en størrelse der passer bedre til den i har nu (uden at vide hvilken race i har ..) og en hund der bedre kan lege med andre racer (det er meget svært at finde legekammerater til en der er meget stor, og det kan resulterer i en dårlig socialisering).

Held og lykke med jeres kommende GD :-);

Mvh
Line