Stresset hund??

Hej alle.

Jeg har en dejlig Fransk Bulldog han på 2 år. Han er enebarn og har boet sammen med min kæreste og jeg, lige indtil for snart et år siden da vi fik en lille datter. Nu har han ændret adfærd, og jeg er sikker på at det har noget med hende at gøre. Mit spørgsmål er så bare hvad jeg kan gøre?
Her er en beskrivelse af Otto's adfærd.

-Han er begyndt at være meget dominerende overfor visse hunde, som han førhen har leget godt med. Bliver han "sat på plads" af den anden hund, bliver han bare mere vild.

-Han har svært ved at slappe af, når der er gæster. Han hopper op og ned når de kommer og skal i den første halve time hoppe op og ned på skødet gentagende gange, selvom vi siger nej, og sender ham ned på gulvet.

-hans appetit svinger meget, og vil ikke altid spise. I perioder kaster han op, det kan være lige efter han har spist, det kan være flere timer efter og nogengange er det bare vand.

Håber virkelig at der er nogen som har nogen gode råd til hvordan vi kan hjælpe ham. Vi har snakket med dyrlægen og blevet enige om at en kastrering ikke er en mulighed.

På forhånd tak!
Renée Johansen

Hej Renee`.
Mange hanhunde er først rigtig voksne 2 år gamle, det tror jeg gælder for jeres hund. Derfor har han endnu ikke fundet sin plads i sin flok, som nu består af jer og jeres lille pige. Hvis problemet har noget med hende at gøre, er det nok fordi hun nu er begyndt at bevæge sig omkring, på sine to ben.
Jeres hund er i tvivl om han skal dominere, eller lade sig dominere. Hundens usikkerhed kan sagtens som Ina skriver påvirke både appetit og mave. Han er jo også undersøgt hos dyrlægen, som jeg forstår ikke fandt nogen sygdomsbegrundet maveproblemer. At lade ham kastrere vil jeg bestemt heller ikke anbefale.
Jeg tror i bedst hjælper jeres hund, ved at blive bedre ledere, og det kan en adfærdsbehandler hjælpe jer til. Hunden kan jo sagtens mærke, i ikke ved hvordan i skal tackle dens adfærd. Måske vil en adfærdsbehandler foreslå at hunden i en periode samtidig hjælpes med "lykkepiller," Det kan også være en god hjælp. Jeres dyrlæge kender sikker en adfærdsbehandler han kan henvise til. Held og lykke med Otto. mvh Bellas mor