Tæve aggressiv efter at have fået hvalpe

Hej!

Mine svigerforældre har 3 yorkshire terrier - 1 han og 2 hunhunde. Den yngste hunhund fik hvalpe i april som mine svigerforældre stadig har. Problemet er at den yngste hunhund er blevet meget aggressiv overfor den ældre hunhund efter hvalpene er kommet til. Det er blevet så slemt at hundene nu bliver holdt permanent adskildt. Hvis de to hunde er i samme rum går den yngste direkte til angrib og bider den anden til blods. De har før hvalpene kom til sagtens kunne enes og ikke haft nogen problemer. Er der nogen der kender til dette problem? Mine svigerforældre snakker om at skille sig af med den ene hund, men det bliver nok svært da de ikke ligefrem er hvalpe mere... Er der en løsning på dette problem?

På forhånd tak!

Har selv oplevet problemet her i foråret,vi valgte at sende den ældre hund i familiepleje.
Da hvalpene var væk var vi så heldige at de 2 tæver kunne enes igen , men det er ikke altid det lykkes.

Hej,

Jeg sad og tænkte på samme løsning som Erna foreslår.
Jeg tror den yngste hund prøver at beskytte sit afkom. Det er ret normalt at man ser at den ældste hunhund "stjæler" afkommet fra den yngre når de bor sammen. Første kamp om afkommet kan have udspillet sig på et tidspunkt i ikke har været opmærksomme/været til stede, og nu prøver den yngste så at forsvare sig hver gang den får muligheden. Indtil videre har den så åbenbart også vundet, ellers ville hvalpene diege ved den ældste nu!

Hvorfor har i stadig hvalpene? Hvis de er fra sidst i april må de være næsten 3 mdr!? I skal da skynde jer at komme af med dem, inden de bliver "for gamle" ...
Jeg ville prøve at få den ældste i pleje indtil hvalpene er ude at huset. Når de er det, kan i prøve at sætte hunnerne sammen igen. Det burde gå fint nok, med mindre der også stikker noget andet under. I den første periode hvor de er sammen igen, skal de nok kun være det under opsyn (og ihvertfald ikke om natten) - Hvis det går godt, kan tingene langsomt gå hen til normalen. Hvis det ikke lykkedes, bliver i desværre nok nødt til permanent at skille jer af med en af dem - det er jo en ulykkelige og stressende situation for alle (også hundene) ikke at kunne have sine hunde i samme rum.

Held og lykke!

Mvh Line

Hej Anne. Problemer mellem tæver, hvor den ene har hvalpe, er ikke unormalt. Jeg blev selv advaret om det, da min yngste tæve skulle have hvalpe, og jeg da også havde to gamle avlstæver, der var flyttet hjem til os som seniorer. Da tæven (Daisy) skulle føde, holdt jeg hende og hvalpene adskilt fra de gamle (Penny og Ditte). De var selvfølgelig i samme hus, men hvalperummet var adskilt med et børnegitter. Sådan boede de "sammen" i 5 uger. Daisy spiste også alene i køkkenet, når de to gamle var fodret af. På den måde, havde de gamle ingen adgang til Daisys hvalpe, hvilket jeg tror var beroligende for Daisy. Først da hvalpene blev ældre, og ikke diede deres mor mere, luftede jeg hele flokken sammen i haven. Daisy der jo var underhund med respekt for de gamle hunde, nød nu at dele morrollen med de gamle tæver, som iøvrigt aldrig havde været særlig interesseret i hvalpene. Nogengange virkede det somom, at de var glade for kun at være "tanterne", der ikke havde opdragelsesproblemerne at slås med. De havde haft de "børn" de skulle have. Jeg havde dengang også en tævehvalp på 11 mdr. Hun legede meget med de små, og de hvalpekøbere der tit kom på besøg. Men jeg er næsten sikker på, at havde de gamle været yngre, evt. jævnaldrende med Daisy, så var der blevet alvorlig kamp om hvalpene. Så jeg kan også kun råde jer til at sælge de hvalpe hurtigts muligt, og så håbe på at freden mellem de to voksne tæver genoprettes, når hvalpemoderen ikke behøver at være oppe på dupperne mere for at passe på sine børn. Derimod er jeg ikke sikker på at det er godt at sende den anden tæve i pleje i nogen tid, for senere genforening. Det kan nemlig også give det problem, at hvalpemoderen så ikke vil lade hende komme tilbage på sit territorium. "Kvinde er kvinde værst" siger man. Det gælder også i hundeverdenen. Tro mig, jeg har haft 5 tæver sammen, ikke uden problemer, jeg måtte løse ved hjælp af en adfærdsbehandlers råd, lykkepiller til den ene, og mest af alt, ved at overbevise dem om, at det var MIG der var overhund for hele flokken. Og mig skulle alle lystre. Det lykkedes, så de levede fredeligt sammen, alle blev 14-15 år gamle, da deres liv var slut. Held og lykke.
Mvh Bellas mor.

Kære Allesammen! Tusind tak for jeres svar! Det er virkelig dejligt med lidt input!

Mine kæreste og jeg bor i øjeblikket hos mine svigerforældre da vi er ved at flytte og det er rigtig svært bare at se til på sådan noget.

1. Jeg har læst indlæggene op for dem og de diskuterer i øjeblikket hvad de skal gøre med de to tæver. Det var en rigtig fin måde at få gang i en diskussion som tidligere har været lidt øm på grund af min svigermor. Det var dejligt at kunne sige: "Her er nogle bud fra folk udefra - hvad synes i om det?".

1. Min svigermor havde på ingen måde lyst til at skille sig af med hvalpene. Hun blev virkelig ked af det når man talte om det, men efter at jeg har talt med hende og svigerfar om jeres forslag er de blevet enige om at forsøge at give dem et nyt hjem. Det hjælper forhåbentlig på situationen. Hun er meget ked af det og det er selvfølgelig nemmere for mig at stå ved siden af og se at den nuværende situation ikke er god for nogen - hverken naboer, min familie og slet ikke hundene. Denne her samtale med input fra andre end bare mig gjorde det dog lidt mere klart for hende. Så tusind tak for det!

Hvad der videre kommer til at ske er op til dem, men det var i hvert fald rart at få input og startet en samtale imellem dem om problemet.

Tusind tak!