Hej Susanne.
Øv en træls og trist beslutning, du og din familie står overfor.
Men jeg føler faktisk lidt, at du allerede har svaret - Når du beskriver problematikken omkring jeres forestående ferie.
Jeg synes det vil være rigtig synd, både for hende, og jer andre, hvis hun ikke må komme med jer på ferie (Og skal passes et sted hun ikke plejer at blive passet) - og det er også synd hvis hun kommer med, og I får en træls ferie, fordi hun går og drypper.
Når så svær en beslutning skal træffes, skal man tænke på hunden, og ikke sine egne følelser. Det er med garanti ikke rart for din hund, at hun ikke kan holde på vandet længere. Hun er jo opdraget til, at hun skal udenfor for at tisse.
Så længe hunden er glad, og har det godt, så gør det ikke så meget, at kræfterne bliver færre, og tiden i kurven bliver længere. Men når hunden begynder at få gener, og humøret også svigter, så synes jeg det er ved at være tid.
Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvornår I skal afsted på ferie, men hvis jeg var dig, ville jeg kontakte den dyrlæge du nævner, og få en tid til en helbredsundersøgelse, først og fremmest. Alt afhængig af hvad den siger, og hvordan humøret på hunden er, så kan det være en idé at fastsætte en dato, hvor der er god tid til, at I kan få sagt farvel. På den måde kan I forberede jer en smule, og få nogle rigtig gode dage med hunden. Og på den måde kan I undgå, at skulle tage en kvik beslutning, omkring noget så stort.
Jeg sender et kæmpestort trøstekram, og en masse gode tanker. En del af et godt hundeliv, er også at få en god afslutning, når nok er nok.