uheldig og ansvarlig.? eller uansvarlig og egoistisk

Hej alle sammen, jeg har en del problemer med mig selv, som i nok kan forstå på overskriften.

Vores første hund: (foxterrier) havde en tarm sygdom og måtte desværre aflives i en alder af sølle 5 år.
Det viste sig hurtigt at vi ikke kunne leve uden hund,og fik så en dejlig collie tæve, vi var enige om at vi skulle ha 2 hunde så de kunne lege sammen.
vi blev så kontaktet af en der havde en collie tæve på samme alder som vores, han skulle af med hende pga manglende tid.
Vi hentede hende så og det gik fint, men efter nogle uger kunne de ikke tåle synet af hinanden, og måtte jo så af med den sidste igen.
Så snakkede jeg med en der havde meget forstan på collie og spurgte om gode råd, vi kom frem til at vi skulle skaffe en hvalp og det skulle være en han.
Det fik vi så efter noget tid og det hele gik godt.
kommunen var så igang med en undersøgelse af vores søn fordi de er f***** **
nå men vi for så en mundtlig lussing om at vi måtte jo vælge mellem vores hunde eller vores børn, for man kan ikke have så store hunde når man har børn!!!
Det var med knust hjerte at vi kom af med vores dejlige collie´s. jeg var helt knus og fik voldsom depression. Min man kunne ikke klare at se mig sådan, så han købte mig en chihuahua( så kunne de ikke klage over størrelsen) men sælgeren fortrød og kom og hentede hende igen :(
Købte så den dejligeste chihuahua tæve i gedser og hun var så dejlig, en som boede tæt på mig havde sjovt nok købt søsteren, så begge tøser var havnet i midt jylland. :);
og jeg snakkede meget med opdrætteren og hun vist jeg gerne med tiden ville ha en mere.
Da den anden køber gik fra manden kunne de ikke finde ud af hvem der skulle ha hende, og jeg blev så kontaktet.
vi købte jo så søsteren (TIFA)og de er super glade for hinanden, MEN
Vi flyttede i lejelighed efter noget tid, og tifa som var meget nervøs kunne ikke klare at skulle ind og ud af opgangen, hun blev simpelthen panisk, og da det efter lidt tid og træning ikke blev bedre måtte vi jo erkende at det var for synd at hun skulle opleve det så mange gange dagligt.
De små tøser var uadskillelige, lå,spiste,legede,trænede,gik,sov sammen osv. så kunne jo ikke skille dem ad.
så måtte jo se i øjnene at de desværre begge måtte afsted, selvom det kun var tifa der var bange. de er så kommet til hus med have og alt går godt, og de hænger stadig sammen som var de siamesiske.
Vi har nu en powder puff han, som kræver en del pelspleje og det er ok med mig, men han gider sku ikke. Han er heller ikke renlig og han siger ikke til når han skal, selv om vi træner hele tiden
jeg træner træner og træner men intet hjælper og jeg er blevet i tvivl om det er mig der ikke kan finde ud af at have hund mere...??

mvh en meget trist hunde ejer.

Problemet ligger vist mest hos mig. føler mig som dårlig hunde ejer men samtidig ikke da jeg jo sørger for gode hjem til dem.

jah når han skal børstes jamen han flygter nærmest.

ved renlighedstræningen: han laver når vi er ude med ham på morgen, middag, aften og godnat turen. men han kan gå rundt her hjemme også lige pludselig sætte sig og tisse eller sætter sig og tisser mens vi snakker til ham,

Han er fra 20.januar og blev lovet at han var renlig da vi hentede ham, men det er han langt fra. kan virkelig blive sur. da det var en af de betingelser vi havde til den nye hund da vi jo flyttede i lejelighed på 3.sal og renlighedstræning fra 3 sal gad vi ikke. men det fik vi jo lov til alligevel...

Min hund gider ikke børstes hvis han skal stå på gulvet - han nægter at stå stille. Så jeg tager ham med ud i haven, hvor han frivilliigt stiller sig op på en bænk og så er der ingen problemer. Tror det er fordi han kommer op i højden så jeg ikke skal stå og læne mig ind over ham.
Mht. renlighedstræning: Du stiller alt for høje krav til din hund. Den er kun 5 måneder gammel. Mit råd er at du starter forfra med renlighedstræningen. Du skal tage ham ud hver gang han har sovet, leget, spist, drukket eller har været opstemt (fx. af glæde over gæster eller været nervøs/bange for en fremmed lyd). Og så ellers med 1½ - 2 timers mellemrum. Min hund blev renlighedstrænet på denne måde og hans uheld indefor kan tælles på én hånd. Og så endelig giv ham tid til at snuse og finde det perfekte sted. Og lad være med at blive gal på ham når han tisser indenfor - det hjælper hverken dig eller hunden. Du risikere bare at han ikke vil tisse udenfor fordi han kan mærke at du er gal og irriteret over at skulle ned fra 3. sal, men sådan er det når man har hund. Glæd dig over at det er en lille hund, som du lige kan tage på armen når I skal ud.
Og til sidst: se turene op og ned ad trapperne som motion som er godt for dig når du har/har haft depression, for det øger niveauet af serotoni i hjernen, hvilket er det man mangler når man er deprimeret :)

for det første ved jeg godt hvordan man renligheds træner en hund. ingen af mine andre hunde har haft problemet.
desuden da vi fik ham, var det hans tideligere ejer der kontaktede os, med en annonce vi havde lagt ud. og der stod at vi ville ha en renlig hund. at de så vælger at lyve havde jeg godt nok ikke regnet med!.
Jeg har læst samtlige bøger og fulgt råd og vejledning, men uden held derfor spørger jeg jer til råds.

Hvad er det der er synd for vores hund?

vi har ikke opgivet med nogen af vores hunde! ved ikke hvor du har den ide fra.

Jeg skælder ham ikke ud når han gør noget inden for, men roser ham meget når vi er ude.

Hejsa.

først er jeg enig i at det er uansvarligt at skaffe hunde på den måde,og så så forskellige slags hunde,da visse ting omkring opdragelse,er nemmere hvis man har kendskab til racen..
men nu er der jo en hund igen,og problemer i må tage jer af.
først om pelsplejen..min Rikke vil under ingen omstændigheder klippes,hvis hun er på gulvet,men sætter jeg hende på bordet,så kan hun klippes uden problemer,hun elsker at blive børstet,skal nærmest bare vise hende en børste så smider hun sig med alle 4 ben i vejret.sån det ikke altid været,da hun var bette var hun bange for at blive børstet,bare ved synet af en børste,var hun væk.
jeg gjorde så det jeg købte en af de der bløde børster man bruger til nyfødte,og brugte den til at "kæle" med,selvfølgelig efterfulgt af ros og guffer,da hun var tryg ved det,gik vi over til en hvalpebørste,en med meget bløde gummidutter som tænder,den blev hun hurtig glad ved,skiftede mellem forskellige børster indtil vi fandt en hun syns var rar.idag kan jeg bruge hvad jeg vil til hendes pelspleje uden nogen problemer,dog må jeg ikke bruge trimmeren i hendes hoved,men hva dæwlen,gør bare hun har en funny frisyre...hehe...
alt kræver træning.
ang renlighed,synes jeg ikke opdrætter kan bebrejdes noget,da hunden sagtens kan ha været renlig hvor den kom fra,men noget er gået galt,fx kan opdrætter ha haft en helt fast rutine omkring sine hvalpe(havde jeg selv da min gamle tæve havde hvalpe,og vil osse påstå at de var så godt som renlige da de kom til nye hjem)jeres rutine kan jo ha været helt skæv i forhold til hvad den var vant til,problemet kan osse være at der simpelhen er for meget uro omkring den at den ikke kan finde ud af jer,for det virker som om i har nok at tænke på nu i har haft kommunen inde omkring jeres barn,hvilket selvfølgelig kan bringe en del frustrationer i hjemmet,og så noget mærker en hvalp. Vil da osse lige sige at min Rikke var på trods af intensiv træning over et år før hun var helt renlig,der er bare nogen hunde der er lidt længere om det end andre.
et forslag jeg vil give jer hvis i beholder hunden,gå til træning,det aldrig for sent,og man kan lære rigtig meget både ved træning og de andre deltagere.
nu er hunden jo ikke engang udvokset hvis den er fra januar,så syns nu nok det meget at forlange at alt sku være "nemt" nu..5-6mdr er sq ikke mange hunde der kan alt man vil ha dem til.
det kræver arbejde at få en god hund,ikke noget der kan lykkes på få minutter.

Venligst Sally

Ja i må meget undskylde at jeg blev sur,
(sally)tak for ide med baby børsten det vil jeg prøve.
jeg forventede nok bare at kunne stole på hvad man for af vide, men den lille trold er hos os nu og det er hans 2 flytning.
det frustrerende er at det ikke altid virker som om han ved at han står og tisser.

skal starte til træning efter sommer, det har jeg gjort med dem alle, :);
jeg skriver nok her inde fordi jeg ikke helt ved hvad jeg syntes.

er mit spørgsmål måske om jeg er en dårlig hunde ejer,
jeg er jo ikke kommet af med nogen af dem med min gode vilje.

Hej Helle

Jeg tror, det havde været en god ide, at finde ud af hvilken rase der passede bedst til jeres familie, inden I overhovedet begyndte at se på hund.
Sådan som du beskriver jeres hundéliv, lyder det som I har været på udsalg i Bilka.
Prøv nu at koncentrere jer, om at få denne hund til at fungere, enten det, eller lad være med at have hund. Og læs så hvad de meget kloge mennesker skriver til jer, og ikke bare gå i forsvarsposion, det var vel for at få et godt råd, at I skrev til dette forum.

jeg lytter skam, og undersøgte alle racer før køb.
collien er racen for os, men vi for ikke lov at have stor hund før kommunen er ude af billedet. derfor valgte vi anderledes

Hej .

Jeg vil også lige ind skyde at jeg er enig i at en hund fra januar slet ikke er færdigt trænet på
nogen måde, jeg har en jack rusell, som jeg stadig ser som under uddannelse og han er 17 mdr, vi tænker anskaffe en hund til , men det blir først tilligst til foråret 2012, da jeg bruge meget tid på træning på ham, så han kan være fornuftig når den anden kommer.

At få pelspleje til at blive hyggeligt, er jo helt op til dig, det er dig der skaber stemningen, så gør det kun på tidspunkter hvor du er glad og har overskyd. også nyd din lille skønne hund. brug de råd der kom med blødebørste, og sæt ham op på et bord, du kunne evt ha et bedstemt tæppe han skal ligge på, så han ved at når det kommer frem, skal der nydes.

håber i for lidt ro på der hjemme, det vil smitte af på jeres hund også.

Du skal også lige tænke på, at en flytning er en stor omvæltning for så ung en hund. Den kan sagtens have været renlig det tidligere sted, og så i.f.m. flytningen få en periode, hvor den ikke er renlig.

At have hvalp/hund er en kæmpe tålmodighedstræning af ejeren plejer jeg at sige.... ;-)

Tålmodighedstræning af ejeren, hvor er det godt skrevet :-)

Hej alle!
hvor er det godt at læse alle de gode svar!!!

og - via et af svarene, fik jeg også en god idé`: at sætte hunden op på et bord, eller sådan, at hun kommer i øjenhøjde, (ca) når hun skal børstes. Vega har aldrig brudt sig om det! jeg har haft bløde børster, sjove børster, leget med børsterne, børstet mig selv. men nej, det var ikke helt let. OG, selvfølgelig læser hun mig: når jeg TÆNKER: nu skal Vega børstes, kryber hun ind under et skab, hvor jeg ikke kan komme ind.
forresten, Vegas krølle skal jeg også bare lade være - man skal ikke rode med damens top. så blir hun fornærmet.
hi-hi - (det er jo ikke sådan, jeg tror, hun er tankelæser, det er jo min ADFÆRD hun reagerer på.

Noget andet er NEGLE-KLIPNING - (GYS). (for Vega - og mig - nu er det overladt til hunde- frisøren, til begges tilfredshed, tror jeg.
en af mine svigerdøtre havde en Sheltie, den var opdraget med, at når den skulle have ordnet negle, så havde min svigerdatter 10 små stykker lækker-noget, som den vist nok kun fik, ved specielle lejligheder. Jeg tror ikke, Skippy var helt opmærskom på, at han fik klippet negle, han var fokuseret på det lækre, han vidste, han skulle have, når klipningen var overstået.så det gik som en leg.

Øv altså, sikke nogle trælse oplevelser. :(

Og hvad er det for noget med kommunen? Selvfølgelig kan man både ha' hund og barn. Uanset hundens størrelse. Havde du haft kamphunde, kunne jeg måské forstå deres indblanding, men helt ærligt.

Altså, jeg kan ikke sige, om det er dig og din familie, der ikke kan finde ud af at have hund.
Det må du jo egentlig bedst selv kunne svare på.
Hvis man træner sin hund efter gode metoder (positive uden straf) - hvis man fodrer hunden med det optimale foder, lufter og stimulerer den alt det den har brug for, tilbyder den dyrlæge så snart det er nødvendigt, har et kærligt og forstående hjem, og allierer sig med en dygtig adfærdsbehandler i forbindelse med adfærdsmæssige problemer - så kan man finde ud af, at have hund, og så har man været ramt af uheld og sørgelige skæbner, i dit tilfælde.

Hvis ikke, så er det på tide at LÆRE at have hund - hvis man ønsker at have hund.

Man skal ikke tænke på, hvad en hund kan gøre for en. Man skal tænke på, hvad man kan gøre for hunden. Hvis man "ikke kan leve uden hund", så må man sørge for at man selv kan give hunden akkurat ligeså meget, som den giver en.

TIl Helle Thomsen. Jeg kan hverken finde "hoved eller hale" i dit familie-og hundeliv. Så jeg vil afstå fra at komme med en stribe gode råd. Jeg vil bare sige : "Forstå din hund, før du forventer, den skal forstå dig".

Kære Helle!
en hilsen fra mig! da jeg første gang læste dit indlæg, ja, da blev jeg noget rystet. og DA syntes jeg,du var uansvarlig og meget egoistisk!
at I var, for din mand er jo med i det her.
men at du nu er PÅ VEJ til at blive mere ansvarlig, og det fordi, du har skrevet dette indlæg. det viser jo, at du er (begyndt) at tænke dig om, (for jeg tror, og håber ikke, du har skrevet indlægget, for at blive ynket, eller for at få medhold).
Jeg forstår godt jeres sagsbehandler, HUN er da ansvarlig, selvfølgelig er det da hårdt at få sådan noget at vide - men, kære Helle, du/I har vel haft brug for det, for at "vågne op".
Det er vel tiden, du bruger din omsorg for mand og barn og dig selv.
en hund kan ikke, MÅ IKKE, bruges som en "sutteklud", en erstatning, som jeg aner, dine hunde har været.
Umiddelbart synes jeg , du skal aflevere den lille hund.! og at du/I skal prioritere jeres menneskefamilie.
med hjælp fra de instanser, der sikkert vil hjælpe jer nu.
Prøv at tænke på, at din mand og dig er "rollemodeller" for jeres barn/børn.Jeg tror bestemt, at alle forældre - og selvfølgelig også I, vil støtte ens børn til at blive selvstændige, kærlige, ansvarsbevidste mennesker, som godt ved, at man ikke kan få alle ønsker opfyldt her i livet, og som ikke misbruger hverken andre mennesker elller dyr, for at få det, man vil have.
Jeg håber det bedste for jer!
med venlig hilsen
Jette