Welsh corgi cardigan og Berner sennen

Hejsa!

Vi er et ungt par som bor i odense. Vi er lidt på udgik efter en hund, som vi kan give vores kærlighed til :-)
Vi har haft en Berner Sennen og en Welsh corgi cardigan i tankerne. Min kæreste kunne godt tænke sig corgien og jeg kunne godt tænke mig en berner sennen. Vi har læst lidt rundt på nettet omkring de forskellige racer, men vi kunne godt tænke os at vide noget om hvordan de eventuelt kunne passe sammen temperamentsmæssigt, og om de overhovedet kan anbefales til nogen som har hund for første gang. Jeg er godt nok vokset op med hund, men har aldrig haft en helt selv :-);

Ville I anbefale at man får to hunde på samme tid, eller skal man lige vente 1-2 års tid før man får næste? Eller måske længere tid?

Og til sidst er der nogen der har nogen erfaringer med begge racer omkring hvordan de er med andre dyr, herunder katte?

Hilsen Teresa og Søren

Hej Teresa og Søren :);

Dejlige hunderacer I har i tankerne.

Har I gjort jer tanker omkring hvor aktive I er?

Jeg tør godt anbefale jer både Berneren og Corgien som førstegangshund. :);
Begge racer er utrolig nemme at have med at gøre, og de er yderst lærenemme og intelligente - men uden det tangerer til Border Collie "syndromer", hvis man kan sige det sådan. De elsker altså begge tur og udfordringer, men uden deres energiniveau er krævende at arbejde med.

Jeg er helt sikker på at begge racer SAGTENS kan sammen, helt sikkert. Det kan langt de fleste hunderacer jo faktisk, men at deres energiniveau osv. passer sammen, gør det naturligvis meget lettere at tilpasse.

Både for førstegangshundeejere og mere "erfarne", vil jeg fraråde at anskaffe sig to hunde, på én gang. Især hvis det er fra hvalp af. I skal have mulighed for at lære hunden at kende, og omvendt. Det bliver hurtig svært, hvis der er to hunde, på "bar bund" - altså to hunde som skal lære jer og jeres regler og hjem at kende. Tag én af gangen, både for hundens og jeres skyld.
Det er et stort arbejde at have hund, især i starten. Én ting er at vokse op med en familie, som hjælper med at passe hunden, noget helt andet er selv at skulle være "forælder" for vovsen.

Hvis I vælger en omplaceringshund, eller en hund som ikke er solgt fra opdrætter som hvalp (men f.eks. ½-1 måské 2 år gammel) - behøver I ikke vente 2 år, før I anskaffer jer nr. 2, hvis I ønsker en nr. 2. Tvært imod kan I anskaffe jer nr. 2, så snart I og hund nr. 1 er velfungerende.
Vælger I derimod en hvalp, så skal hvalpen være udvokset og ovre sin hvalpeperiode, før det er optimalt at anskaffe sig en hund nr.2.

Jeg tror på langt de fleste hunderacer kan lære at omgåes katte, uden problemer - hvis de lærer det fra hvalp. Dog er nogle racer sværere, end andre - f.eks. Mynder, der meget gerne jager små dyr.

Det er rart at høre fra et par, som sætter sig godt ind i tingene, og tænker sig om. Thumbs up! :)

Jeg har "kun" erfaringer med Berneren, men er selv lidt lun på corgien og ud fra mine undersøgelser kunne det ligne et fint match.

Hvis i vil have to hunde (og kan kun give jer ret - de har vanvittig megen glæde af hinanden), så er Kathrines ide om en voksen omplaceringshund, der lige får lidt tid til at falde til ro hos jer og så derefter anskaffelsen af en hvalp super.

Men hvad kan i tilbyde hundene, har i hus og have, er der trapper i huset, tid til træning, hvor meget skal de(n) være alene??? - prøv evt. at se indlæggene herinde omkring berner i lejlighed - der er gode indlæg at tænke over. Berneren kan være lidt af en mundfuld som teenager, en stor stærk, energisk unghund med ørerne på gennemtræk - det er vigtigt at få gang i opdragelse og socialisering fra starten, hvis i vælger Berneren som hvalp.

Næsten alle hunde kan lære at være sammen med katte, berneren mangler som regel jagtinstinkt og jagter derfor ikke katten. Vores er ligeglade med nabolagets katte og hygger sig med kattene hos vores hundesitter.

Min veninde har Berner og tillige katte, kaniner, en papegøje og nogle marsvin - no problem.

Prøv evt. at besøge den lokale træningsplads link: http://www.berner-sennen-fyn.dk/ Der kan i se, nusse, kramme og få masser af indput og hjælp...

Lige et lille indspark tilsidst: Berneren har desværre ofte en kort levealder, de er disponible for en del sygdomme og store hunde lever generelt kortere end små hunde. Det skal man være opmærksom på, det er et stort savn, når man skal sige farvel. Men Berneren er en vidunderlig race og selvom vi har sagt farvel til to i 6-7 års alderen, så er valget let - en gang Berner, altid Berner.... ;-)

Tak til jer begge for jeres gode svar :)

Vi kom til at tænke på om det ikke er lidt "risikabelt" at få en omplaceringshund? Nu tænker vi på, at man jo ikke ved hvordan den er blevet opdraget og hvordan dens fortid er?

For at svare dig, Kirsten så bor vi lige pt i en lejlighed, men vi har planer om at flytte i rækkehus med have, og vil heller ikke anskaffe os en hund før vi flytter.
Jeg læser til folkeskolelærer og har timer fra 8 til max 16, vil det så overhovedet være hensynsfuldt at anskaffe sig en hund? Dog har vi ikke undervisningspligt på seminariet mere, så man behøves ikke at være der alle timerne. Min kæreste er flyttemand og hans arbejdstider er meget forskelligt.

Ja, vi har godt hørt at en berner ikke lever særlig lang tid, men vi er simpelthen så forelsket i den bamsede store hund :)

Hej Teresa!
Mig igen, igen - griner lidt, men du rammer mig lige på et ømt punkt;-);

Vi har nemlig haft fire omplaceringshunde: To direkte fra velfungerende familier - ingen nævneværdige problemer, kun lidt omstilling. Med hensyn til de to andre, så var det hunde, der kom via dyrlæge og dyrenes beskyttelse, hunde med store psykiske og fysiske problemer.

Vi var rede til at tage risikoen, men også rede til at have sagt stop og taget den sidste tur til dyrlægen, hvis det ikke havde kunnet lade sig gøre at få velfungerende hunde ud af de sidste to. Men det var ikke nødvendigt, en masse arbejde og kærlighed lagt i det, og vi fik den mest vidunderlige tak, et par glade hundepiger, der fungerede, trivedes og nød livet.

Men vi har også en masse erfaring i bagagen, og jeg ville ikke råde en helt ny hundeejer til at tage en omplaceringshund uden at kende dens baggrund ret nøje.

Hvis din arbejdstid og din mand arbejdstid ikke ligger helt ens, så hundene ikke både skal være alene fra 8-16 + de der aftener, hvor der er møder/familiebesøg/sport - så er der vel ikke noget galt i at have hund, specielt når i kan nå at få hvalpen "kørt ind" mens du har hjemmestudieplads.

Hvis I køber omplaceringshund ved en opdrætter (som Kathrine har beskrevet det i sit indlæg) vil det ikke være så risikabelt, da I har opdrætter med på "sidelinien", selv om det er en større hvalp/voksen hund - de fleste opdrættere vil gerne følge "afkommet" og stå bi med råd og vejledning, selv om det er over hvalpestadiet.

Men jeg synes at læse mellem linierne, I mest er til at selv få hvalp og præge den - og stemmer derfor i med de andre : én hund ad gangen...(2 år går hurtigt !);

I må påregne noget ferietid i forbindelse med anskaffelsen af hvalpen og gradvist vænne den til at være mere alene - kan du være flexibel med dit studie er det optimalt i opvækstperioden. Siden kan I måske overlappe hinanden, så hunden ikke er overladt til sig selv i alt for mange timer - de fleste hunde ender nu op med at være alene en arbejdsdags længde, og så handler det om at være sammen med hunden den resterende tid...

Det var da dejligt i lige kunne fjerne vores fordomme omkring en omplaceringshund. Det er nok noget vi vil gøre i fremtiden evt. :);

Vi havde også regnet med at når vi anskaffer os en hund, så skal det komme til at passe med ferie/læseferie så vi alle sammen lige kan komme på plads :)

Og hvis i vælger en omplaceringshund, så husk at de fleste raceforeninger har en omplaceringsliste, man kan benytte sig af.

F.eks. er der på http://berner-sennen.dk/opdraet/hvalpeliste.aspx pt. disse omplaceringshunde.

Og ellers fandt vi vores via opslag på nettet, googlede berner sælges og vups, der var han..... (på en anden hundeannoncør end gipote, så ingen reklame herinde, hvor vi ellers også kiggede)

Hej Teresa

En Welsh Corgi Cardigan er også en dejlig familiehund og jeg tør godt anbefale den til førstegangs-ejere. Den kan sagtens lære at være alene hjemme, men den vil allerhelst være sammen med sin familie, så det er ikke en hund man skal planlægge at anskaffe sig hvis man arbejder 40 timer om ugen.

Den skal arbejdes med så den får noget mental stimulans, ellers kan den godt finde på knap så spændende aktiviteter selv. Den behøver ikke voldsomt meget motion, mere oplevelser og træning, og tager også meget gerne en aften i sofaen (alternativt på gulvet liggende ovenpå jeres fødder). Den vil også gerne med i bilen når i tager afsted hvis den bare kan få lov at være sammen med jer.

Det er en blød hund som meget gerne vil gøre jer tilfreds, men den har dog også sin egen mening om tingene og bliver hurtigt træt af gentagelser, så aktiviteterne skal være afvekslende, og det kan godt kræve lidt humor at have en corgi :-). Jeg har selv haft flere hunde af racen igennem de sidste 8 år, så skriv endelig og spørg hvis der er mere du vil vide. ellers er der også corgi-klubbens hjemmeside www.corgi.dk

Mvh Tina

Noget du skal være opmærksom på er at Corgier gøer meget (især hannerne).
Jeg har selv en terrier i et rækkehus, og jeg har derfor fra hendes første bjæf lært hende at det ikke er tilladt - ved at sige et konsekvent nej hver gang! Det er også lykkedes fint, men det har krævet en del arbejde. Ellers er det en dejlig hund jeg klart kan anbefale. Min hunds bedste ven er en corgi, og han er bare skøn!!