Lili, min 3½ årige blandingshund (Schæfer, lab, Border Collie) , har indimellem nogle idéer, som godt kan være lidt pinlige, men alligevel grinagtige.
Da hun var helt lille hvalp, var det alle barnevognene, der fik tur. Det er hun dog vokset fra.
Men hun er stadig bange for sorte mennesker, hvilket resulterer i, at hun skælder og smælder, når hun ser et sort menneske.
Igår eftermiddags fandt jeg så ud af, at hun er bange for udviklingshæmmede.
Vi var i vores sædvanlige omgivelser - på den Jyske hede, et sted hvor man må lufte sine hunde uden snor. Vi kender området godt, og kender alle de andre hundeluftere, så jeg var lige fraværende et øjeblik, da jeg skulle svare på en sms. Pludselig hører jeg en gal gøen, og ser der står en ung, mongolsk (udtrykket skal ikke virke stødende) - mand, få meter foran os. Lili passer så på mig, og løber derfor rundt om den stakkels mand, med rejste børster, blottede tænder og en intens gøen.
Da jeg fik hende tysset ned, og sagt undskyld til den forskrækkede mand, kunne jeg dog ikke lade være med at trække på smilebåndet.
Det er naturligvis noget jeg skal arbejde på, og jeg forstår godt hendes reaktion. Lili selv er meget tydelig i sit "sprog", og bliver ret hurtigt usikker på mennesker (og hunde) - som afviger, og ikke har et "normalt sprog".
Men nu vil jeg gerne høre, om det er noget I andre hundeejere kender til?
Har jeres hunde (eller har haft) - nogle lidt "sjove idéer" om hvad der er farligt, og ikke er farligt?
Forårshilsner Kathrine og Lili ..