Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 23-04-2011, 08:02

Jeg er i tvivl....

Hej Alle....

Sidste lørdag hentede jeg en 15mdrs Shetland Sheepdog, som er vandt til at bo i en slags går, hvor hun havde en stor flok. Jeg bor selv i en lejlighed hvor hun også er enehund. Bonny er tryg ved at spise, tisse og besørge, men jeg føler at hun endnu ikke har vænnet dig til sine omgivelser, og det er jo klart. Det jeg bare er i tvivl om, er om hun er i stand til at vænne sig til alle de nye ting. Hun går lige i hælene på mig hele tiden, og hver gang jeg rejser mig, for at hente noget, rejser hun sig også.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at jeg er den eneste hun er tryg ved, men jeg er bange for at den tid det tager for hende at vænne sig til os, bliver en utryg og trist tid. Vi kan tilbyde hende leg, træning og opdagelser hver eneste dag, men problemet er at hun ikke viser interesse til nogen af de ting, nok fordi hun er utryg. Hun går hvileløst rundt, og leder efter sin flok.
Det eneste hun kan lide hér, er når vi mødes med min hundeveninde og hendes to Shetier, så vil hun pludselig gerne hilse og lege med alle, både mennesker og hunde. Ellers undgår hun alle og går med hælen mellem benene. Jeg har slet ikke udfordret hende på nogen måde endnu, har bare haft fokus på at gøre hende tryg og kun at være herhjemme og på stranden foreløbigt, men bare det oplever jeg som om at det er alt for meget for hende. Når jeg har besøg af veninder og de er med på stranden, går det også bedre; det er som om hun kun udfolder sig og er tryg når hun er del af en større flok og det kan jeg ikke tilbyde hende. Vi har også overvejet en hvalp, så de var 2 men min mor har bare ikke tiden til det lige nu på grund af hendes arbejde.

Jeg syntes at det er smertefuldt at se hende så trist. Jeg er ved at tro, at hun ikke kan leve uden en fast flok-helst bestående af sheltier.
Hun vil ikke hilse på nogen hunde, hun vil ikke engang hilse på min storebror, hun knurrer og gør af alle der gør hende en smule utryg, og det syntes jeg er rigtig synd. Når vi er på stranden undgår hun helst at møde andre, men hvis der kommer en hund der vil snuse til hende, snapper hun efter den, og det betyder at hun syntes at det er ubehagligt...

Hun er den smukkeste, kærligste og sødeste hund jeg kender, og jeg vil rigtig gerne gøre hende glad hos os, men hvis det eneste der får hende til at blive glad, tryg og selvsikkker er hendes flok, er der jo ikke så meget hun kan få hos os...
Hun er så dejlig, og hun fortjener det bedste, om vi så skal ligge vores ego til side og aflevere hende tilbage...

Så jeg vil gerne høre fra jer, om i syntes at hun er modtagelig for forandring?

Undskyld at det blev så langt men jeg vil gerne have det hele med...
Urolige hundehilsner Martha

Skriv et svar til indlægget



23-04-2011, 14:27

Giv tid, giv tid.
Hun er i en følsom alder, og er nu blevet revet væk fra sine trykke omgivelser.
Hver gang der er et lille fremskridt så ros, gerne lidt overdreven, det gør ikke noget, hvis hun selv synes, at hun er dygtig.

23-04-2011, 19:32

Kan helt tilslutte mig de andre indlæg, og vil bare tilføje jeg synes, der er meget positivt at "bygge" på : jeres hund spiser, drikker og besørger + ta'r gerne med til oplevelser - at den ikke synes, det er fedt at hilse på andre hunde og mennesker, kan også være en del af sheltiens sind. Har selv hyrdehund og ved hvor følsomm/opmærksom den kan være over for alt. Og de sheltier, jeg kender, kaster sig ikke i armene på hvem som helst ! Men I kender jo sheltiens sinde fra den første I havde.

Sheltien er en hund der gerne vil arbejde, så prøv at træne med hende, når hun er afslappet og modtagelig, måske et "sit" før hun får sin mad ? Hvis I går til træning, vil hun også genopdage arbejdsglæden, der nok er blevet noget forsømt, når hun bare har tullet rundt i kennelen.

De tæver jeg overtog som halvstore hvalpe fra kenneler, var også læææænge om at fungere godt, men som skrevet: hvis man vil det, så lykkes det...