Watertail (Halelammelse)

Hejsa :);

Min hund Lili er jordens største vandhund. Alt vand, jo mere jo bedre, og hele året rundt. Sådan har det altid været.
Og det har nu heller aldrig været et problem - udover sidste sommer. Hver gang der er hedebølge, kører jeg ud til yndlingssøen, og så bader hun derude, bl.a. for ikke at blive overophedet, som hun ellers ville blive, med hendes energiniveau og krudt.

Lad mig lige starte med at slå fast, at det er en "god" sø. Den er klar og ren, den er "naturlig" (ikke udgravet) - og jagthundeklubben her i byen træner vandapportering derude. Så flere bruger den til deres hunde.

Nå, nu til sagen. Sidste sommer, en dag hvor temperaturen nåede de 31 grader, kørte jeg og Lili ud til den sædvanlige sø. Jeg havde taget Kong Wubba Water med, som hun kunne hente i vandet. Hun svømmede ikke mere end hun så ofte har gjort, vi holdte godt med pauser, og skulle mene vandtemperaturen var høj - det var midt i juli måned.
Umiddelbart efter, var der intet at se, alt var normalt. Indtil der var gået et par timer. Derefter blev hun rigtig ynkelig, og det var tydeligt at se, at hun havde rigtig ondt. Da jeg så hvordan hendes hale bare hang, slog det mig med det samme, at det måtte være watertail. Dyrlægen bekræftede det, gav hende en masse smertestillende, og for en sikkerhedsskyld tømte han også analkirtlerne.
Han har selv to Labber, og én af hans egne hunde har selv haft det også. Én gang.
Han ville dog absolut ikke fraråde mig, at lade min hund svømme. Tvært imod - og han sagde, at bare fordi det er kommet en gang, behøver det ikke at komme igen.

Jeg er dog alligevel blevet ekstra påpasselig - tænker endnu mere over hvor længe hun svømmer, hvor koldt vandet er, osv.

Er der andre af jer herinde, som har prøvet det, eller kender til nogen der har?
Evt. har idéer til at forebygge?

Forresten, så er det pga. Labradoren, at begrebet er blevet kendt. Labradorer er ekstra "disponible" , og min hund er kvart labrador.

Synes lige I skal have et billede med, fra dagens tur ved søen.

God påske :)

Watertail: Som din dyrlæge sagde, er det meget almindelig.

Retriverne, især labrador er ofte disponeret for det, men vi har også haft golden, som vi skulle passe på ikke fik det. Når hun havde været i vand, skulle hun omgående tørres grundig ned over krydset og haleroden. Hvis dette var mugligt kunne vi være sikker på, at så fik hun det.
Hun fik så noget smertestillende, og så forsvandt det efter et par dage.
Vi har aldrig søgt dyrlæge for det, da de intet kan gøre, det går over af sig selv.

Nu bliver jeg da helt bekymret, for vores Oskar - til venstre i profilbilledet - er en tredjedel golden retriever. Når han lugter vand går han helt agurk, indtil han har fået lov at svømme i det. Sorta, islandshund, svømmer også glad og gerne, og vores for længst hedengangne slædehund var lige så skør - men jeg har aldrig hørt om watertail før. - er det en lammelse eller hvad?

Kaj - Du skal ikke blive bekymret :);
Watertail er ikke "alvorligt". Det er smertefuldt for hunden, men det går over af sig selv igen. Det opstår oftest, hvis hunden har overbelastet sin hale. F.eks. ved svømning, eller udstilling. Det kan også komme, hvis vandet hunden svømmede i, var for koldt. Som Inger siger, er særligt retrievers og Labradors disponeret, men det kan ramme alle hunde. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med det, var det min venindes Rottweiler der var ramt, efter han havde svømmet. Han havde svømmet mange gange før - og efter, uden der var sket noget.
Det tydeligste tegn er, at halen enten hænger slapt ned, eller står ud fra bagparten. Hunden kan godt blive lidt gangbesværet, pga. smerterne. Det er en midlertidig lammelse - som går over af sig selv. Dog synes jeg man skal sørge for at dække sin hund ind, med smertestillende medicin, og man skal sørge for at holde deres bagpart varm. Det kan forkorte forløbet.
Der gik en 3-4 dage, før min Lili var ovenpå igen, og igen logrede med halen.

Min dyrlæge sagde dog, at jeg ikke skulle afholde Lili fra at bade, eller plaske med vand.
Jeg har heller ikke skåret ned på vandplaskeriet, men jeg har tænkt en del over hvor længe hun svømmer af gangen, og jeg holder altid øje med hende efterfølgende.

Jeg vil bare utrolig gerne, hvis der er nogen som har lidt gode råd, så jeg kan undgå det sker igen. Den med at tørre bagparten havde jeg ikke tænkt på, men det lyder umiddelbart logisk, Inger :)

Når bare jeg huskede det var der ingen problemer.

Det er super, det vil jeg prøve.
Jeg plejer at tørre hende godt og grundigt, når vi kommer hjem fra søen. Og sørger for hun ikke render direkte ud i haven og ligger, så hun bliver kold.

Men jeg vil helt klart tage et håndklæde med næste gang, og tørre hende så snart hun er færdig med at svømme :)