Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 19-03-2011, 22:33

Et lille "digt"

Her er et lille "digt" (aner ikke hvad man skal kalde det) som jeg har skrevet efter vores dejlige Qerro ikke er her mere.

INGEN.

Der er så tomt.
Ingen der ruller sig i sneen.
Ingen der fylder hele sofaen.
Ingen der slikker mig i hele hovedet.
Ingen der hopper ned i alle vandhullerne.
Ingen der logrer glad når man kommer hjem.
Ingen der jager de store fede skovduer i haven.
Ingen der sidder og tigger kaffe med fløde ved bordet.
Ingen der hopper op i sengen og lægger sig under dynen.
Ingen der lægger sig med hovedet i mit skød for at blive nusset.
Ingen der tømmer sin vandskål bare for at komme hurtigt ud igen.
Ingen der ligger under middagsbordet og venter på at jeg taber noget.
Ingen...
Jeg savner dig min elskede hund.

Hvil i fred.

Skriv et svar til indlægget



21-03-2011, 06:40

Ej hvor er det sødt.
Jeg ved hvordan du har det, min hund druknede for et par uger siden.
Der er såå tomt, ingen poter der løber rundt på gulvet, eller maser sig op på puden.
Heldighvis skal jeg snart op og hente en ny fræk hund, til at udfylde tomrummet!

Hilsen
Martha

21-03-2011, 12:54

Det gør mig ondt at høre.
Vi går og venter på at høre fra kennelen hvor vi fik den sidste fra. Vi ved besked om hun er gravid i løbet af ca. 14 dage. Hvis hun er, bliver hvalpene født omkring påske, så vi kan få en ny hjem omkring midten af juni.

21-03-2011, 13:24

Det lyder dejligt. Jeg håber at i kan klare vente tiden...

Held & Lykke

04-04-2011, 05:22

Så har jeg fået besked fra kennelen.

Hun er drægtig, så der skulle gerne være hvalpe i løbet af ca. tre uger.
Ih altså hvor jeg glæder mig til at få en ny hund.

04-04-2011, 07:04

Sikke en dejlig mandag morgen nyhed. Det er da bare så dejligt at læse. Hvor må det være fantastisk at kunne følge og besøge sin lille hvalp i de første uger.

08-05-2011, 19:29

Hurraahhhh.
Så er hvalpene født i påsken og vi var ude at se dem idag. Glæder mig som en sindsyg til at vi kan få ham hjem, så der kan blive liv i huset igen.

Det bliver en brun hanhund som bliver døbt "Junis Zorba" - men han skal nu altså hedde Maro, som betyder brun på Rumænsk