Tak for jeres svar alle sammen!
Uden at fornærme nogen, vil jeg sige, at lommepsykologer er der nok af i verden ;o) At sige at det kun kan være miljøpåvirkning der gør at min hund har ændret adfærd, og at Cavaliere ikke kan være agressive... tja... det står jo for jeres regning! Min hund er bestemt heller ikke AGGRESSIV, han er nærmere bange for andre hunde, specielt dem der er større end ham selv. Det hele bunder med garanti i, at han, da han var 14 uger, blev bidt af en stor hund på stranden. Efter den episode har han praktiseret at stå muse stille når en anden stor hund nærmede sig, -fuldstændig freeze! Nu er det som om at han "er blevet voksen" og viser, at han godt kan sige fra. Han kaster sig på ingen måde i flæsket på de andre - store - hunde, han knurrer bare hvis de nærmer sig. Det skal tilføjes at vi går til hygge-træf med andre cavaliere, og der er der ingen problemer what so ever, ud over at han vil springe på alle damerne :D Og det er jo altså en kombination af mange ting der gør, at kastration kom til overvejelse. Der var én der sagde til mig, at det jo også er synd for vores hund, at han evig og altid skal ha' skæld ud fordi han ikke kan styre sin seksualdrift, -det ramte mig!
Diskussionen kastration eller ej er der nok lige så mange holdninger til, som der er hundeejere. Det var ikke dét mit spørgsmål gik på. Ej heller jeres holdning til, at min hund af og til udviser lidt agressiv adfærd - så havde jeg jo skrevet under adfærd!
Det korte af det lange - jeg tror medicinsk kastration er en rigtig udemærket mulighed - som en anden nævner, og som min dyrlæge sagde, så kan man altid afbryde, og så vender hunden hurtigt fuldstændig tilbage til sit gamle jeg.
Vil dog stadig gerne høre fra folk der rent faktisk har erfaring med medicinsk kastration :);
God aften til jer! P