Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 08-02-2011, 12:55

Beagler og gravhunde

Hej alle sammen..

Jeg har en meget stille og rolig beagle, som efterhånden er blevet 8 måneder. Hun går sammen med en ruhåret gravhund (75% gravhund/25% dansk-svensk gårdhund). Gravhunden er 11 måneder og en rigtig vildbasse, som dominerer beaglen, når hun kan komme afsted med det.

Jeg vil gerne have en 3. hund, men jeg er lidt i vilrede med, hvilken race det skal være. Det skal være en midsize eller mindre og passe ind, da beaglen er meget forsigtig.

Er der nogen, som har gode erfaringer med eller ideer til, hvilken 3. race det kunne være? Det er jo let nok at finde en sød en af slagen, men alle tre skulle gerne passe bare en smule sammen eller røg den, da jeg satte en vild ruhåret gravhund og en forsigtig beagle sammen? Kunne det være en idé at få en beagle til?

Michael Wallin

Skriv et svar til indlægget



08-02-2011, 18:51

Tak for hjælpen. Det lyder fornuftigt. Jeg sætter allerede en del grænser, så det er som regel kun i særlige situationer, at gravhunden dominerer den anden. Det er ofte, når gravhunden synes, at jeg nusser for meget med beaglen, men jeg deler nu lige ud af det.. :-) Jeg kan godt se fordelen i at vente, men det betyder måske ikke så meget, at der i hundeår er en stor aldersforskel?

09-02-2011, 07:35

Det er jo lige det der med menneske- og hundeår.. Tak :-)

Nu hvor du er så sød til at svare mig, så har jeg også et andet spørgsmål om min beagle, som iøvrigt hedder Bella. Hun er 100% renlig, men da hun var hvalp, tissede hun engang imellem i en af mine gæstesenge, og det kan hun stadig finde på, hvis jeg ikke husker at lukke døren.

Jeg har læst, at nogle hunde selvom de er renlige godt kan finde på at tisse steder, hvor de tissede, da de var mindre og følte sig trygge ved omgivelserne.

Er der nogen særlige forholdsregler, som jeg skal tage, når det er en beagle eller er beagler som hunde er flest, så det blot er et spørgsmål om tid og tålmodighed?

Med venlig hilsen
Michael Wallin