Ud fra det, du skriver, mener jeg ikke du skal have en hund. Du skriver, at du godt kan finde på at gå eller løbe en tur med hunden, men ikke hver dag. Nå. Men hvad så med alle de andre ting, som træning, socialisering, aktivering, som følger med? En hund skal jo ikke bare ligge i et hjørne, indtil en eller anden lige gider beskæftige sig lidt med den. Og hvor er dine forældre i denne sag - for i den sidste ende er det altid de voksnes ansvar, at hunde og andre kæledyr har det godt, bliver passet ordentligt, trænet mv. Det kan man ikke overlade ansvaret for til en 13-årig.