Hvis jeres franske bulldog har stamtavle bør I først og fremmest få hende bedømt på en udstilling, dér kan I også møde andre med racen og dermed få nogle kontakter til hanhundeejere.
I skal tage højde for de sygdomme der kan ligge til racen, og få hunden godt og grundigt undersøgt for disse inden I parrer (og det er ikke nok med et almindeligt sundhedstjek.);
Racen kan have luftvejsproblemer, løse knæled, ryg og hofteproblemer, allergi/eksem - selv om jeres tæve umiddelbart er frisk og rask, kan hun være bærer af sygdomme, som hun gi'r videre til afkommet, det kan I komme til at hæfte for, da hvalpekøberne har 2 års reklamationsret.
Parringsafgiften er ofte en hvalps pris - nogle betaler en mindre pris for parringen og derefter pris pr. levedygtig hvalp.
Hvor mange første gang ved jeg ikke, men kan se FB får mellem 1 og 6 hvalpe.
Da racen ofte kun kan føde ved kejsersnit, er det i sig selv en belastning, da den også er noget sensibel overfor narkose, så dyrlægen skal være kyndig udi racen, og det er selvfølgelig ikke noget man kan gentage flere gange. Kan hunden føde selv, anbefales 4 - 5 kuld (www.bulldogklubben.dk)